1200 gæster - 600 hver dag - kunne fra siddepladserne i salen nyde musik fra Maria Lucia, Trine Gadeberg, Preben Christensen og Bjørn Hyrup & Promenade Orkestret.
Og det er tæt på det samme antal som før corona, fortæller Lars Christiansen og tilføjer, at de tidligere har været oppe på 14-1500 gæster, så der mangler lige de sidste.
– Men i år løber det lige rundt, siger han og tilføjer, at der jo er nogle udgifter forbundet med at afholde et arrangement som dette.
Tidlig ankomst
Allerede halvanden time inden koncertstart klokken 15.30 lørdag var bilerne begyndt at fylde godt op på gaderne rundt om idrætshallen, som i dagens anledning blev brugt til parkering. Og de første gæster begyndte at danne en kø uden for hallen og ventede tålmodigt på at blive lukket ind i varmen og budt velkommen og komme væk fra den stride januarvind.