Dog stikker tre interessante steder ud, når politiet ser på, hvor trafikanterne har anmeldt de formodede stenkast: Lige uden for Rydsgård, ved et specifikt hus ved byen Rynge og nord for Marsvinsholm slot.
Efterforskningsleder: Der er en stenkaster
"Kan det være tilfældet, at alt bare var hysteri? At opmærksomheden i medierne og i Facebook-grupperne på Bornholm gjorde danskerne hyperopmærksomme og at sædvanlige stenslag fortolkedes som angreb?" spørger fortælleren i podcasten.
Sydsvenskan Dok har også interviewet politiets Kristoffer Ahlm, der i sagen var efterforskningsleder.
– Man skal også tænke på, at efter det kom frem i medierne, fik vi rigtig mange anmeldelser. Der kom rigtig mange anmeldelser, som vi sidenhen kunne afvise som mistænkt stenslag, eftersom offentligheden blev meget opmærksom, siger han blandt andet til Sydsvenskan Dok.