Tirsdag klokken 21.15 blev en 26-årig mand standset i Søndergade i Rønne, hvor han blev sigtet for at have ført personbil, selv om han var frakendt førerretten. Han blev også sigtet for at være påvirket af euforiserende stoffer, fortæller politiet.
En passager i bilen blev desuden sigtet efter knivloven, fordi han var i besiddelse af en foldekniv uden at have et anerkendelsesværdigt formål.