Efterladt som gidsler: 'Arrogant ud over alle grænser'

Lodsejere i Sose føler sig som gidsler, efter at kommunalbestyrelsen har besluttet at udpege areal til en energipark. 'Jeg forstår det fuldstændig,' lyder det fra socialdemokratiets Claus Larsen-Jensen, der har stemt ja til udpegningen.

Beboerne og de erhvervsdrivende i Sose er blevet glemt.

Sådan lyder kritikken fra to af de landmænd, der ejer jord i det område, som kommunalbestyrelsen netop har meldt ind som et muligt sted at placere en energipark.

En af dem er landmand Lars-Ole Hjorth-Larsen, der er ærgerlig over bestyrelsens beslutning.

– Jeg synes faktisk, at det er uforskammet over for dem, der bor eller driver virksomhed i området. Jeg synes egentlig, de er lige stillet, uanset om man har en bolig i området, eller om man driver virksomhed. Jeg synes simpelthen ikke, man kan tillade sig det over for folk. De blæser simpelthen højt og flot på, hvad de lokale beboere synes.

– Det her er jo kommet fuldstændig hen over hovedet på både beboere og erhvervsdrivende i området. Jeg synes jo, at det beviser, at man enten er totalt uvidende i kommunalbestyrelsen, ellers er man arrogant udover alle grænser, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen.

Lars-Ole Hjorth-Larsen står ikke alene med den betragtning. Peter Brandt Koefoed mener, at beboerne i området er blevet efterladt som gidsler.

– Alle dem, der bor derude, er blevet taget som gidsler i de næste 10-15 år. Jeg forstår ikke, at man ikke tilbyder dem, der bor derude, at de kan sælge deres hus til markedspris, hvis de ønsker det. Nu går man ind og stavnsbinder nogle mennesker, der overhovedet ingen indflydelse har på det.

'Forbandet ærgerlig'

På et kommunalbestyrelsesmøde 9. oktober blev politikerne enige om at indmelde såkaldt 'midlertidigt bruttoareal' til Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Der er tale om et areal på 400 hekar i Sose. En af de politikere, der gav grønt lys til projektet på mødet, er Claus Larsen-Jensen (S).

Ifølge ham handler det om, at Bornholm skal få det maksimale ud af statens beslutning om, at Bornholm skal have en energiø og et landanlæg.

– Nu ser det jo fuldstændig ud til, at vi får landanlægget og energiøen. Derfor har det jo været relevant at tage en diskussion om, hvordan kan det her gavne Bornholm ved at trække nye virksomheder til. Hvis der skal trækkes virksomheder til, som blandt andet har brug for meget af den el og også det varmeoverskud, der er fra landanlægget, så er der jo en logik i, at man lægger sig ved siden af landanlægget, siger han.

Beslutningen om at udpege et bruttoareal til energiparken sker netop nu, da Bornholms Regionskommune er blevet givet indtil slutningen af året til at melde et areal ind.

Claus Larsen-Jensen forstår dog udmærket godt, at lodsejerne er ærgerlige over den situation, som de står i.

– I virkeligheden er det jo frygtelig irriterende og ærgerligt, at vi skal melde et bruttoareal ud, når vi ved, at der formentlig kun skal bruges måske 25 procent eller 30 procent af arealet. Jeg er forbandet ærgerlig over, at man i virkeligheden er nødsaget til at gøre det.

– Jeg kan godt forstå, at lodsejerne reagerer og siger, at det er de sådan set ikke indstillet på, og at de føler sig mast. Jeg forstår det fuldstændig. Jeg tror, at jeg ville have det på samme måde, hvis det gik ud over mig, siger han.

Han står dog fast på, at det er den rigtige beslutning at søge om at få en energipark, fordi det er en mulighed for at udvikle øen på erhvervsområdet, lyder det.

Helt forkert rækkefølge

Peter Brandt Koefoed mener, at politikerne har grebet processen helt forkert an. Han mener, at de "gambler" med landbruget. Hvis der skal ligge en energipark i Sose på det udpegede areal, skal området laves om til en byzone, og det vil have konsekvenser for landmændene, forklarer Peter Brandt Kofoed.

– Første step burde have været at sikre, at man både kan drive landbrug og industrivirksomhed i samme område. Men som vi har fået fortalt, så må en energipark ikke ligge i en landzone, men skal ligge i en byzone. Og der er meget strikse forhold, og det er nærmest umuligt at drive et landbrug i en byzone. Man burde derfor starte med at få det afklaret. I min optik giver det ikke mening, at man ikke kan have et landbrug og en kemivirksomhed liggende side om side, siger Peter Brandt Koefoed.

Også Bornholms Landbrug og Fødevarer har udtrykt bekymring for den del af planen, fordi det vil få store konsekvenser for de landmænd med husdyrbrug. De frygter, at det vil true mejeriet og slagteriet på deres eksistens.

Tidende har foreholdt Claus Larsen-Jensen kritikken fra Peter Brandt Koefoed for at høre, hvorfor politikerne ikke fik styr på lovgivningen først.

– Lovgivning kan man jo ikke bare lave om på et kvarters tid i forhold til det her. Kommunen har jo heller ikke med de tidsfrister, som vi har haft kunne gå ind og få sådan noget på plads, siger han.

Men ifølge ham har Bornholms Regionskommune og andre kommuner, der skal have energierhvervsparker, rejst spørgsmålet for at få ændret i lovgivningen.

– Det skal vi have løst, lyder det fra Claus Larsen-Jensen.

Og han køber ikke argumentet om, at slagteriets og mejeriets liv er på spil.

– Det har i en erhvervspolitisk sammenhæng ingen mening, at vi skal styrke virksomheder på et område og på samme tid lukke arbejdspladser på et andet. Det giver jo ingen mening, siger han med henvisning til, at pointen med en energipark netop er at styrke erhvervet.

Tidende har fået tilsendt et brev, som borgmester Jacob Trøst har sendt til ministeren for By og Landdistrikter, Morten Dahlin (V) 6. oktober, hvor han netop spørger om, hvorvidt der arbejdes på en løsning, hvor husdyrbrug og virksomheder kan ligge side om side i energiparken. Borgmesteren han endnu ikke fået svar fra ministeren.

Forsøgte at rykke deadline

Ligesom Peter Brandt Koefoed mener også Lars-Ole Hjorth-Larsen, at det er en væsentlig faktor for landbruget, hvis der ikke ændres i reglerne for landbrug i en byzone.

– Det bliver et ret alvorligt indgreb i det at drive virksomhed i området, siger han.

Han ville derfor ønske, at kommunalpolitikerne i stedet for at stemme et bruttoareal igennem, havde slået koldt vand i blodet.

– Jeg synes, at man skulle vente med at udtage jorden, indtil man var sikker på, at det andet blev til noget. Jeg ved godt, at den nuværende minister har sagt, at det var sidste chance. Men der er kommunalvalg nu her, og der er folketingsvalg om et år, og så kommer der højst sandsynligt en ny minister. Det ved politikerne også. Der er jo ikke noget i politik, der er statisk.

Ifølge kommunalpolitikeren Claus Larsen-Jensen forsøgte bestyrelsen at rykke deadline for at melde et areal ind.

– Der har vi fået det svar, at det kan vi ikke. Det gør, at vi er nødsaget til at følge de regler. De regler siger, at vi skal melde et bruttoareal ind på 400 hektar, siger han.