Raser over racisme-anklager

Raser over racisme-anklager
Jesper Gredsted Smidth fra Enhedslisten har angiveligt rettet beskyldninger om racisme og nazisme mod flere socialdemokrater. Arkivfoto
POLITIK | 14. OKT • 10:53
Af:
Radio4
POLITIK | 14. OKT • 10:53

Frederik Vad (S) revser Jesper Gredsted Smidth fra Enhedslisten på Bornholm, efter han har rettet beskyldninger om racisme og nazisme mod flere socialdemokrater.

En af kommunalvalgskandidaterne for Enhedslisten på Bornholm, Jesper Gredsted Smidth, har i forskellige Facebook-opslag rettet hårde beskyldninger om racisme og nazisme efter flere prominente Socialdemokrater.

Det gælder blandt andet Peter Hummelgaard og Anders Kronborg, som er blevet kaldet henholdsvis ”ussel nazist” og ”racist” i forskellige opslag på kandidatens profil. Derudover har Jesper Gredsted Smidth også udtalt til Radio IIII, at han mener, Socialdemokratiet er et racistisk parti.

Og de ytringer er altså faldet Frederik Vad, Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, for brystet.

Han mener nemlig, ”det er noget af det værste, man kan kalde andre”. Det fortæller han i programmet "Morgen” på Radio IIII.

– Det er helt, helt, helt på månen.

– Jeg forstår ikke, hvorfor Enhedslisten ikke kyler alle ud, som fuldstændig udokumenteret hævder, at socialdemokratiske politikere er racister og nazister. De skal jo bare ud.

Det ændrer heller ikke på Frederik Vads holdning, at Jesper Gredsted Smidth efterfølgende i en besked til Radio IIII har ”lagt sig fladt ned” og erkendt at det var en fejl at sige de kommentarer.

– Det er altid noget, at han kan lugte, at hvis han ikke lægger sig ned, så får det konsekvenser for ham selv. Jeg har lidt en fornemmelse af, at det er egne motiver, der driver ham til den her beklagelse, siger han og fortsætter:

– Jeg mener, hvis man overhovedet bevæger sig derud, hvor man påstår, at socialdemokratiske politikere er racister, så mener jeg, at man har tabt sutten så meget, at et parti må overveje, om man kan være kommunalvalgskandidat.

Frederik Vad vil ikke svare direkte på, om Enhedslisten bør tage Jesper Gredsted Smidth af listen til kommunalvalget. Han mener dog, de bør overveje at pille ham af listen.

– Jeg synes, Enhedslisten bør spørge ham, om han ikke bør trække sig selv, siger Vad og fortæller, at de også bør overveje at spørge ham, om han er "mentalt kapabel" til at sidde i kommunalbestyrelsen, når han smider om sig med den slags beskyldninger.

Riis: Ikke acceptabelt

Enhedslistens gruppeformand og spidskandidat på Bornholm, Morten Riis, siger til Tidende, at "det er selvfølgelig ikke en acceptabel måde at indgå i den politiske diskussion på", men at han er "tilfreds med, at Jesper har indset, at det er en fejl, og det ikke er en måde, vi arbejder på i Enhedslisten".

Radio IIII har også talt med socialdemokratiets indfødsretsordfører, Anders Kronborg, som er en af dem, der er blevet beskyldt direkte for at være racist af Jesper Gredsted Smidth.

Han fortæller, at han mener, Enhedslistens politiske frontfigur, Pelle Dragsted, bør stå på mål for kandidatens retorik.

– Når det er så ekstreme beskyldninger man turnerer med, så har partiet et ansvar. Og så har Pelle Dragsted et ansvar. Derfor synes jeg, vi har en formand for Enhedslisten, som skal gå ud og ikke bare tage afstand fra den her kandidat, men også fortælle omverdenen, om dét virkelig er en retorik, man ønsker i Enhedslisten.

Radio IIII har forelagt Gedsted Smidths udtalelser for Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted. Vi har dog fået at vide, at det er Rasmus Holme, forretningsudvalgsansvarlig i Enhedslisten, der udtaler sig om denne slags sager.

Han oplyser, at han ikke har mulighed for at stille op til interview, og har i stedet sendt følgende udtalelse:

"Jeg er glad for, at Jesper Gredsted Smidth har undskyldt så eftertrykkeligt, for de kommentarer er selvfølgelig uhørte".

Vi har desuden bedt om en kommentar fra både Pelle Dragsted, Jesper Gredsted Smidth og Enhedslisten til kritikken fra socialdemokraterne. Det er de dog ikke vendt retur på.



En muggeso

Trillebøren, der anvendtes, når man skulle muge ud i stalden. Kunne også kaldes for en muggebör, möjbör eller möjso. Sidsteleddet -so har faktisk intet med en so i betydningen “hungris” at gøre. Det er derimod samme ord, som vi finder i køkkenets stæjso, og egentlig det samme som ejn så, der betegner et stort trækar (med ører).
FÅ ABONNEMENT