Landmænd åbner for mulig handel

Lodsejere i Sose har stået fast på, at deres jord ikke er til salg til en mulig energipark, men med de rigtige betingelser vil døren måske ikke blive smækket, hvis kommunen banker på.

Med en underskiftindsamling blev det mejslet i sten, at lodsejerne ved Sose ikke vil sælge jord til en energipark.

Men døren er tilsyneladende ikke smækket, men den står nærmere på klem.

Spørger man landmand Lars-Ole Hjorth-Larsen, vis navn står på underskriftindsamlingen, er han ikke afvisende over for at forhandle om jordpriser i fremtiden.

Hvad hvis du fik tilbudt 300.000 kroner per hektar?

– Det er selvfølgelig altid en afvejning, men lige nu her har jeg ikke interesse i det. Men det kan godt være, at om 10 år ser det anderledes ud. Men på den korte bane havde jeg sagt nej tak, selvom jeg blev tilbudt 300.000 kroner per hektar.

Tidende stiller spørgsmålet til Lars-Ole Hjorth-Larsen, efter at kommunalbestyrelsen på et møde 9. oktober blev enige om at indmelde et bruttoareal på 400 hektar til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, så der i fremtiden kan komme en energipark i området, hvis energiøen og landanlægget bliver til virkelighed. Flere lodsejere har forinden råbt op til både et informationsmøde og i et brev til kommunalbestyrelsen, hvor 18 lodsejere i området havde underskrevet, at jorden altså ikke var til salg.

En af grundene til, at jorden ikke er nem at snuppe ud af Lars-Ole Hjorth-Larsen hænder, er, at det er god landbrugsjord.

– Jeg har den tilgangsvinkel, at jeg synes ikke, at man skal tage et så godt landbrugsområde ud. Der kommer andre efter mig, ikke familie, men nogle andre. Og de skal jo stadig have mulighed for at drive landbruget i det område.

– Med de nuværende priser har jeg ingen interesse i at sælge.

Men det kan være, at du ikke er helt afvisende over, at det kan ske om 10 år, hvis priserne er steget?

– Ja, det hele kan jo godt se anderledes ud om 10 år.

Bliver gætteri 

Heller ikke hos en anden underskriver, nemlig landmanden Peter Brandt Koefoed, er døren lukket helt i. Han svarer dog ikke på, hvor mange penge, han skal have for jorden på området.

– Jamen, det kan jeg jo ikke svare på. Jeg kan jo kun svare på det der lige nu. For nuværende har vi ikke interesse i at sælge. Og så er den jo ikke så meget længere lige pt. Alt andet vil jo blive gætteri.

Hvad hvis du blev tilbudt 200.000 kroner?

– Det kan jeg ikke svare på. Jeg tror ikke, at det er beløbsstørrelsen som sådan er det afgørende. Det lyder lidt arrogant lige for øjeblikket. Vi er jo selvstændige erhvervsdrivende os landmænd, så jeg kan jo kun svare for mig selv. Hvis jeg skal svare for mig selv, så skal det jo give mening for Bornholm. Det skal give mening i den grønne omstilling, og det skal give mening for, at vi kan drive vores landbrug, så det ikke bliver enten eller, men både og.

Det afgørende for Peter Brandt Koefoed er derimod, at de ukendte faktorer som, hvorvidt man stadig må drive landbrug i området, hvis der kommer en energipark.

Så hvis de ting kommer på plads, så kommer du også til at være til at snakke med i forhold til at sælge noget jord?

– Jeg kan jo ikke spå om fremtiden om 10 år. Men det er helt klart, at der er en grundlæggende forudsætning, der skal være på plads, før det kommer i spil. Og for mig er det meget vigtigt, at vi sikrer landbruget fremadrettet, siger han.

Ikke penge fra kommunen

En af de politikere, der til kommunalbestyrelsesmødet, stemte for at indmelde bruttoarealet, er Claus Larsen-Jensen (S). Han vil ikke svare på, hvad han tror en mulig pris for jorden kan blive.

– Det må jo komme an på de forhandlinger, der kommer. Jeg har grundlæggende den holdning til det, at hvis folk frivilligt skal aflevere nogle ting, så skal de have en fornuftig pris for det.

På markedsvilkår?

– Det må jo overlades til dem, der har med sådan noget at gøre. Landmænd ved jo godt, hvad priserne er, og så må man finde ud af, hvordan man håndterer det.

Claus Larsen-Jensen forestiller sig ikke, at det er Bornholms Regionskommune, der skal have penge op af lommen.

– Jeg forestiller mig i virkeligheden en toleddet model, hvor der dannes et udviklingsselskab, der kaster nogle penge ind i det. Det betaler lodsejerne, hvad de skal betales. Og efterfølgende sælger de grunde til de virksomheder, der skal have de konkrete arealer.