87-årig sigtet efter trafikulykke i Ibsker

NOTITS | KRIMI | IBSKER | Mandag 12. september 2022 • 10:31
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KRIMI | IBSKER | Mandag 12. september 2022 • 10:31

Både politi, ambulance og redningsmandskab mødte op, da der fredag eftermiddag skete en færdselsulykke i krydset ved Ibskervej og Oksemyrevejen i Ibsker. Efterfølgende er en 87-årig mand blevet sigtet for ikke at overholde ubetinget vigepligt.

Det fremgår af døgnrapporten.

Den 87-årige mand og en 77-årig kvindelig passager kom kørende ad Oksemyrevejen. Manden kørte frem for ubetinget vigepligt og kørte ind i siden på en lastbil med en 58-årig mandlig fører. I forbindelse med påkørslen væltede personbilen om på siden og landede i grøften. Både den mandlige fører og den kvindelige passager blev kørt til hospitalet.

Den 87-årig fører er sigtet for ikke at overholde ubetinget vigepligt, og en bilinspektør vil foretage undersøgelse af stedet. 

FÅ ABONNEMENT