Et busskur på Borgmester Nielsens Vej i Rønne (ved Ystadvej) blev onsdag kort efter midnat ødelagt ved hærværk. Politiet oplyser, at busskuret er meget medtaget.
En mand tæt på stedet kontaktede klokken 0.20 politiet og fortalte, at han havde hørt et kæmpe brag og dernæst set nogle løbe væk fra stedet.
Det meget beskedne spor er politiets eneste, og Bornholms Politi hører gerne fra folk, der har viden om, hvem der stod bag.