Ekspert: Thors får lov at gå – hvad skulle man ellers gøre?

Thomas Thors får formeligt lov til ikke at indtræde i den nye kommunalbestyrelse, vurderer Roger Buch. Sådan plejer det at gå, uanset om der er en ifølge reglerne gyldig grund. Derfor bør reglerne laves om, mener forskeren.

Formelt kræver det en gyldig grund at blive fritaget for valg, som er det, borgmester Thomas Thors (S) har bedt om, når han ønsker ikke at indtage sin plads i kommunalbestyrelsen efter nytår. Men der er forskel på formalitet og realitet, og derfor kan man lige så godt lave reglerne om. Det siger forskningslektor og centerleder Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som blandt andet forsker i partier, valg og lokalt demokrati.

Han forklarer, at der ikke længere er borgerligt ombud til at stille op. Det var der før i tiden, hvor man kunne blive stillet op mod sin vilje. Der er stadig borgerligt ombud til at modtage valg, og det er derfor, Thomas Thors skal søge om fritagelse.

– Men det er et lidt speget område, for der er ikke eksempler på, at folk er blevet nægtet. Selvom folk godt har vidst, at det var på grund af skuffelse eller alt muligt andet end de gyldige grunde, så har vi ikke eksempler på nogen, der er blevet tvunget til at fortsætte, siger Roger Buch til Tidende.

Ekstremt sjældent

Ifølge Indenrigsministeriet kan gyldige grunde være helbredsmæssige forhold eller arbejdsmæssige forhold som varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.

– Men det er selvfølgelig svært at se det her som andet end udtryk for skuffelse over, at det ikke lykkedes, og så er det baggrunden for hans farvel og tak. Det kan jeg ikke vide, men det var min første tanke, da jeg hørte det i går, siger Roger Buch om Thomas Thors' aktuelle ønske.

Ifølge ham er der flere eksempler på, at en vraget borgmester stopper et stykke inde i næste valgperiode, men det er ikke det, Thomas Thors gør. Han ønsker at stoppe inden.

– Det med at stoppe med det samme, det kan jeg ikke huske eksempler på. Det er ekstremt sjældent, tror jeg. Jeg kan ikke udelukke, at det er sket, men der plejer at gå et stykke tid, inden man udtræder, siger han.

Bred forståelse

Hvis det går, som det plejer, får Thomas Thors sit ønske opfyldt. Måske skal han først igennem lidt politisk drilleri på sociale medier, i læserbreve og i kommunalbestyrelsen, hvor nogle kan sætte spørgsmålstegn ved, om han har en gyldig grund, men umiddelbart vurderer Roger Buch, at der er en ret bred forståelse for, at Thomas Thors ikke ønsker at fortsætte.

Samtidig mener kommuneforskeren, at der reelt ikke er noget alternativ til at sige ja til anmodningen.

– Hvad skulle man ellers gøre? Skulle man tvinge folk til at sidde i en kommunalbestyrelse i fire år, hvor de ikke har lyst til at sidde? Så løber man ind i et andet problem, for hvis man endelig tvang folk til at blive siddende, så kan de bare lade være med at møde op, selvom der er mødepligt. Der er faktisk regler for, at man kan blive trukket i vederlag, hvis man ikke møder op, men det har vi heller ingen eksempler på. Så der er ingen, der vinder noget ved, at folk sidder mod deres vilje, siger han.

Afspejle virkeligheden

Faktisk betegner Roger Buch reglerne om gyldige grunde som forældede.

– Det er nogle fuldstændig forældede regler fra dengang, det var svært at få folk til at være kommunalpolitikere. Det er før kommunalreformen i 1970, vi snakker om, og der er slet ikke brug for de regler, for der er masser af folk, der gerne vil være kommunalpolitikere. Specielt i så stort et parti som Socialdemokratiet, hvor der er en meget lang række af stedfortrædere klar til at springe ind, siger han.

Derfor mener han, at reglerne burde ændres, så de afspejler virkeligheden.

– Efter min mening burde man bare afskaffe de her regler og sige, at man kan udtræde efter anmodning, og så er det det. Så behøver man ikke at angive en eller anden mere eller mindre gyldig grund, siger Roger Buch til Tidende.

Fritagelse for modtagelse af valg

Ingen kan opstilles til valg uden at have givet sit samtykke hertil. Ingen har således pligt til at lade sig opstille som kandidat til kommunale og regionale valg. Der er dog pligt til som opstillet kandidat at modtage valg og varetage hvervet, medmindre medlemmet har en rimelig grund til at blive fritaget efter reglerne i loven.

En valgt kandidat skal efter anmodning fritages for at modtage valg, hvis den valgte på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for at modtage valg.

Anmodning om fritagelse for valg skal indgives skriftligt til den siddende kommunalbestyrelse/det siddende regionsråd senest fredag den 26. november 2021 (10 dage efter valgdagen). Kommunalbestyrelsen/regionsrådet tager stilling til anmodningen på et møde, der afholdes snarest efter fristens udløb. Afslag på en anmodning om fritagelse for valg kan af den valgte indbringes for indenrigs- og boligministeren senest 14 dage efter, at afslaget er givet.

Såfremt en valgt kandidat fritages for at modtage valg, indtræder stedfortræderen efter reglerne i loven.

Kilde: Vejledning nr. 9450 af 16. juni 2021 om afholdelse af kommunale og regionale valg tirsdag den 16. november 2021, Indenrigsministeriet