BBC: Kina og Rusland udnytter nedskæringer hos os

14. OKT 2024 • 18:03UDLAND

BBC's verdensomspændende World Service har skåret ned. Det udnytter Rusland og Kina, lyder det fra BBC-bossen.

Rusland og Kina udnytter et hul, der er efterladt på den internationale mediescene af nedskæringer hos den britiske mediekæmpe BBC's World Service.

Det siger Tim Davie, BBC's generaldirektør.

Nedskæringerne har tilladt regeringerne i Rusland og Kina og andre aktører at "fylde hullet". Det bliver blandt andet gjort med "uimodsagt propaganda".

- Vi kan nu se tydelige beviser for, at når World Service trækker sig, træder stats-støttede medieoperatører ind og drager fordel af det, siger generaldirektøren i en tale i den britiske hovedstad, London, i organisationen Future Resilience Forum.

I øjeblikket leverer BBC World Service programmer på 42 sprog.

Hver uge når programmerne ud til omkring 320 millioner mennesker verden over.

Den særlige verdensomspændende tjeneste blev i årevis finansieret af Storbritanniens udenrigsministerium.

Det sluttede i 2014. Da gik finansieringen over til licens betalt af britiske husstande.

BBC annoncerede i 2022, at den persiske og arabisk-sprogede nyhedstjeneste lukker.

Samtidig er stadig flere programmer flyttet over på digitale platforme.

Davie siger, at BBC World Service har et budget på knap 400 millioner pund, godt 3,5 milliarder kroner. Men det er ikke noget i forhold til russernes og kinesernes budgetter.

Rusland og Kina bruger anslået mellem seks og otte milliarder pund på "at udvide deres globale medieaktiviteter" i Afrika, Mellemøsten og Sydamerika.

- Specielt i Afrika er russiske medier utroligt aktive i promovering af Ruslands fortællinger. Influencere på sociale medier forstærker propagandaen. Såkaldte aktivister live-streamer prorussiske demonstrationer, siger Davie.

I april i år blev der iværksat en undersøgelse i Storbritanniens parlament for at afdække den fremtidige finansiering af BBC World Service.

Tjenestens rolle i såkaldt "blød magt" skal undersøges.

Det skal også vurderes, om der er behov for flere statslige penge.

/ritzau/AFP

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT