Aktiehandel på store børser lukker på dag for Carters statsbegravelse

Den 9. januar skal der være statsbegravelse for Jimmy Carter, som var USA's præsident fra 1977 til 1981.

Det siger en talsperson for Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag.

Præsident Joe Biden har også udråbt 9. januar til at være national sørgedag for Carter, der blev 100 år. Aktiehandel på de amerikanske børser New York Stock Exchange og Nasdaq lukker på dagen, skriver NBC News.

Carter, der var demokrat, døde omkring klokken 15.40 lokal tid søndag i sit hjem i byen Plains i den amerikanske delstat Georgia. Det oplyste sønnen Chip Carter.

Den tidligere præsident var syg af kræft og havde i sin sidste tid frabedt sig yderligere behandling for sygdommen, som han fik konstateret i 2015.

Carter var USA's præsident fra 1977 til 1981.

Avisen The New York Times har beskrevet de omfattende planer i forbindelse med Carters begravelse, hvoraf kun dele foreløbig er officielle.

Arrangørerne har længe haft otte dage med mindebegivenheder planlagt.

Men på grund af nytåret går ceremonierne senere i gang, end det oprindelig var tænkt.

Carters lig ventes at blive bragt med bilkortege til Atlanta, hvor det lørdag og søndag skal ligge i Carter Center. Det er den organisation, som var centrum for Carters humanitære arbejde efter præsidenttiden.

6. januar skal han flyves til Washington D.C., hvorefter han ventes at skulle ligge i kongresbygningen.

Tidligere amerikanske præsidenter har i nyere tid typisk ligget i lukket kiste. I kongresbygningen ventes tusindvis at komme forbi for at vise Carter den sidste respekt.

Han ventes at blive begravet i sin hjemby Plains, efter at der har været en stor tv-transmitteret statsbegravelse i Washington National Cathedral. Og den finder altså sted 9. januar og er tænkt som højdepunktet i mindebegivenhederne.

Carter forlod præsidentembedet som en ganske upopulær præsident på grund af blandt andet den iranske gidselkrise og økonomiske problemer i hans tid som præsident.

Men han havde også en stor udenrigspolitisk succes, nemlig fredsaftalen fra 1978 mellem Israel og Egypten.

Efter præsidenttiden arbejdede han som mægler i forskellige konflikter, med humanitært arbejde, og han kæmpede i årevis for menneskerettigheder. Han fik Nobels fredspris for sit arbejde.

/ritzau/