Nepalesiske fodboldspillere er forsvundet i jordskred

28. SEP 2024 • 14:16SPORT

Seks ungdomsspillere fra Det Nepalesiske Fodboldforbunds akademi er forsvundet efter et jordskred.

En eftersøgning er sat i gang i Nepal, hvor seks fodboldspillere fra det nationale akademi er forsvundet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Spillerne, som er en del af akademiet i Makwanpur-distriktet, blev angiveligt fanget i jordskreddet, som blev udløst af store mængder regn.

Spillerne var på vej mod et sted, der skulle være mere sikkert at opholde sig.

- Eftersøgningen er i gang. De andre spillere, som var samme sted, er sikkert blevet overført til en sikrere lokation, skriver Det Nepalesiske Fodboldforbund (Anfa) i en udtalelse.

Uvejret i Nepal har kostet adskillige mennesker livet, og motorveje er flere steder blokeret.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT