Mindre virksomheder venter for længe på kommunens betaling

Kommunerne bryder loven ved at betale hver tiende regning fra mindre virksomheder for sent, viser en analyse.

Det viser en analyse af 209.000 fakturaer, som kommuner og kommunale institutioner har modtaget via regnskabsvirksomheden Dinero.

Konklusionen er, at hver tiende regning i perioden fra 2020 og frem til midten af 2025 ikke blev betalt inden for 30 dage, selv om det er et lovkrav.

Alene i de første to kvartaler af 2025 har flere kommuner, herunder Odsherred, Glostrup og Gribskov, betalt omkring hver tredje regning for sent.

Det er et udtryk for, at der er et ulige magtforhold mellem mindre virksomheder og kommunerne.

Sådan lyder det fra Dineros administrerende direktør, Martin Buch Thorborg, som mener, at det er en "gratis omgang" at overskride fristen.

- Som mindre virksomhed har man ikke lyst til at sende en rykker til en økonomisk velpolstret kunde, man gerne vil have et godt forhold til, siger han.

De sene betalinger er ifølge direktøren en reel udfordring, som særligt rammer virksomheder med stramme budgetter.

I sidste ende kan det betyde, at de går konkurs, lyder det.

Ifølge Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark, der repræsenterer de små og mellemstore virksomheder, er analysen chokerende.

- Men desværre ikke overraskende. Vi ved fra vores medlemmer, at mange kommuner hænger i bremsen med at betale deres regninger til tiden.

Aldrig før er Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, blevet præsenteret for tal om for sene betalinger på tværs af alle kommuner.

- Det er en reel problemstilling, og det er selvfølgelig for dårligt, at kommunerne ikke gør det bedre, siger professoren fra Aalborg Universitet.

Han understreger dog, at det er "umuligt" for kommunerne at betale alle regningerne til tiden.

- Der er en vis mængde betalinger, som forsinkes af forskellige årsager, man ikke kan gøre noget ved, siger professoren.

Per Nikolaj Bukh mener også, at der er tale om et ulige magtforhold.

For selv om virksomhederne har lov til at opkræve et rykkergebyr, er der "stort set ingen", der gør det.

Det gør, at kommunerne ikke bliver ramt af nogen konsekvenser.

- Det er sådan, det er. Lovgivningen er ikke effektiv på det her punkt, siger professoren.

/ritzau/