Internt notat sår tvivl om juraen ved samtaler om statsborgerskab

28. NOV 2024 • 01:44ERHVERV/POLITIK

Folketingets embedsværk ser principielle problemer ved samtaler med udvalgte personer om statsborgerskab.

Der kan potentielt være juridiske udfordringer ved et nyt politisk tiltag om at invitere udvalgte personer, der ønsker dansk statsborgerskab, til en samtale i Indfødsretsudvalget.

Sådan lyder det i et internt notat fra udvalgets sekretær til udvalgets politikere.

Det skriver Politiken torsdag.

Det er Indfødsretsudvalgets politikere, der efter planen skal stille spørgsmål til tre udvalgte ansøgere om deres holdning til blandt andet danske værdier.

I notatet, som Politiken har set, skriver sekretæren, at der er "konstateret en række mulige og potentielt omfattende principielle problemstillinger, som bør afklares".

Det drejer sig blandt andet om generelle principper i forhold til retssikkerhed og retten til at medbringe en bisidder.

Det lyder desuden, at det ikke vurderes at være muligt at få afklaring på tvivlsspørgsmålene fra Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet, inden de første samtaler står til at finde sted i næste uge.

De tre ansøgere, der skal til samtale i begyndelsen af december, står reelt til at modtage et dansk statsborgerskab. Men nu er de altså kaldt i samtale - blandt andet på grund af ytringer på sociale medier om homoseksuelle.

Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Anders Kronborg, oplyste tidligere i november til Politiken, at udvalgte statsborgerskabsansøgere i fremtiden skal deltage i en samtale, hvor de skal svare på spørgsmål om deres "demokratiske sindelag".

Under samtalerne vil Folketingets partiers indfødsretsordførere spørge ansøgerne ind til deres holdninger til blandt andet demokrati, ligestilling og minoriteters rettigheder.

Formand for Indfødsretsudvalget Mikkel Bjørn (DF) har udtrykt begejstring for tiltaget.

I kølvandet på notatet, som sår tvivl om juraen, siger Mikkel Bjørn til Politiken, at han vurderer, at "der er helt og aldeles styr på juraen".

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT