Voldsom stigning i underretninger om mistrivsel

Siden 2017 har der været en konstant stigning i antallet af underretninger om mistrivsel blandt børn og unge. Kommunen kan ikke forklare den eksplosive stigning entydigt.

Bornholms Regionskommune får i stadig højere grad nys om, at bornholmske børn har det svært. Siden 2017 er der således sket en eksplosion i antallet af såkaldte underretninger om børns mistrivsel – indgivet af eksempelvis personale i børnehaver, lærere og folk i Det Gule Team. Det viser tal, som Tidende har fået af Bornholms Regionskommune.

Kommunen har har ikke noget entydigt svar på, hvorfor vi nu ser denne eksplosion i antallet af underretninger. Det fortæller Karina Elkjær, som er leder af Rådgivning og tidlig indsats i Bornholms Regionskommune. Det hører dog med til baggrunden, at Bornholm i lang tid har haft relativt flere socialt udsatte end andre dele af landet. Og at der i landet som helhed er tendens til, at stadig flere børn og unge mistrives. Alt det til trods vækker den markante stigning i antallet af underretninger opsigt i kommunen.

– Vi gransker tallene og har svært ved at finde ud af, hvad der sker. Der er nok ikke nogen entydig forklaring på tallene, siger Karina Elkjær, der dog har hypoteser om, hvorfor den markante stigning sker på Bornholm.

Udover at være en landsdækkende tendens, kan stigningen også være en konsekvens af massive besparelser på børneområdet for ti år siden. Desuden kan det være en medvirkende faktor, at ansatte i Bornholms Regionskommune simpelthen bare underretter mere end tidligere.

Siden 2017 er det år for år kun gået op med antallet af underretninger om mistrivsel blandt børn og unge til Bornholms Regionskommune. De vandrette streger i tabellen er det månedlige gennemsnit af underretninger det pågældende år. Grafik: Bornholms Regionskommune Grafik: Bornholms Regionskommune

Muligvis konsekvens af besparelser

Tidendes oversigt over antallet af underretninger går tilbage til 2017. Den viser, at antallet år for år har været stødt stigende fra gennemsnitligt omkring 54 månedlige underretninger i 2017 til de indtil videre gennemsnitligt 84 månedlige underretninger her i 2022. Men ifølge Karina Elkjær skal vi sandsynligvis endnu længere tilbage i tiden for at finde en mulig årsag til stigningerne.

– Jeg har den hypotese, at vi ser en konsekvens af besparelser, man lavede tilbage i 2011, siger Karina Elkjær.

– Dengang var der et kæmpe underskud på børn- og familieområdet, og politikerne iværksatte ændringer for at komme underskuddet til livs. Det betød, at vi fik det lave serviceniveau, vi har i dag. Blandt andet lukkede man døgninstitutionerne, og man besluttede, at der skulle rigtigt meget til for, at man kunne få en foranstaltning i henhold til serviceloven. Nu er de børn, der har fået det lave serviceniveau, blevet større, og vi ser et efterslæb. Børn har ikke nødvendigvis fået den rette støtte tidligt nok, og så er problemet eskaleret, siger Karina Elkjær.

Flere til at opdage mistrivsel

En anden medvirkende årsag kan være, at der de sidste fem år er kommet flere folk i kommunen til at holde øje med, om børnene og de unge har det godt. Der er kommet flere familierådgivere og Det Gule Team er blevet oprettet. Desuden er der via projektet De små børn Bornholm blevet sat fokus på de mindstes trivsel.

– Når der kommer flere øjne ud på børnene, så kommer der flere sager. Nogen har spurgt, om Det Gule Team overhovedet virker – fordi der er jo kommet flere underretninger. Men de flere underretninger kunne være et tegn på, at der nu er flere ude tæt på børn og familier, som ser flere børn, der har det dårligt.

– Vi har desuden intensiveret opsporingen med De små børns Bornholm – det har også en betydning. Jo flere mennesker, vi sender ud for tidligt at finde problemer hos børnene, desto flere problemer vil vi se, siger Karina Elkjær.

Større samfundstendenser

Hun mener dog, at de mange flere underretninger sandsynligvis ikke kun kan tilskrives specifikt bornholmske forhold. Som i andre udkantsområder er der nemlig her på øen særligt mange sociale problemer. Problemer, der går i arv.

– Der er mange fattige familier på Bornholm, som mangler forældreredskaber og guidning i forhold til, hvad deres børn har behov for tidligt i livet. Måske fordi de selv er vokset op i belastede familier. Det er en svær nød at knække, og jeg tror, at det kan være en grund til, at vi har de underretningstal, vi har, siger Karina Elkjær.

Som leder af Det Gule Team, kan Karina Elkjær fra nærmeste hold konstatere, at mange børn har det skidt, fordi de lever med et konstant krav om at skulle præstere.

– I Det Gule Team ser vi angst, skoleværing, tristhed og begyndende depression. Og det har sin grund i præstationskravene til de unge. De føler, at de skal være den bedste, den sødeste, den frækkeste og den dygtigste. Og alt bliver eksponeret på sociale medier, hvor der også sker mobning og krænkelser. Det har meget stor betydning, siger Karina Elkjær.

Tendensen med en stigning i underretninger findes ikke kun på Bornholm. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der på landsplan i 2020 var 135.919 underretninger. Det tal er en stigning fra 97.288 underretninger i 2015.

Opdateret: I en tidligere version af artiklen figurerede alt for lave tal for antallet af årlige underretninger til Bornholms Regionskommune. Det beroede på en misforståelse. Tallene i den tidligere version af artiklen var det gennemsnitlige månedlige antal underretninger de omtalte år. Vi beklager fejlen.

Hvad er en underretning?

En underretning er en henvendelse til kommunen om bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling. Alle kan lave en underretning – fagpersoner såvel som private. Man kan sågar lave en anonym underretning. Det er dog ofte fagpersoner – for eksempel lærere, sundhedsplejersker, læger eller pædagoger – der laver en underretning, da de har såkaldt skærpet underretningspligt. Det vil sige, at de har pligt til at lave en underretning, hvis de ser noget, der vækker bekymring.

I Bornholms Regionskommune er der konstant nogen på arbejde, som kan forholde sig til de underretninger, der kommer ind. Inden 24 timer efter modtagelsen af en underretning skal kommunen have vurderet, om den er akut og kræver handling nu og her. Det sker, hvis der er tale om seksuelle eller fysiske overgreb.

Underretninger, der handler om mindre akutte forhold som skoleværing eller svigt, skal afklares inden fire uger.