– Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til bare for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse. Det handler ikke kun om faglige resultater, men om at skabe skoler, hvor børnene trives og udvikler sig som hele mennesker, siger Karsen Bo Larsen.
Op til 300 forældre
Cepos fortæller, at analysen viser, at der ikke er nogen statistisk sammenhæng mellem ressourcer per elev og forældrenes tilfredshed.
På den baggrund anbefaler tænketanken et ændret fokus i skolepolitikken, hvor man ikke løser alle problemer med flere penge, men i stedet fokuserer på at styrke ledelsen af skolerne, sikre trivsel blandt både elever og lærere samt prioritere faglige resultater.
Tilfredshedsundersøgelsen blev gennemført ved en spørgeskemaundersøgelse, der undersøgte tilfredsheden med undervisning, trivsel, samarbejde, ledelse, indsatsen overfor mobning og forberedelse til valg af ungdomsuddannelse. Ud fra Danmarks Statistiks registre blev der udtrukket op til 300 forældre på hver skole, som fik tilbuddet om at deltage i undersøgelsen.