STU er ikke noget vi leger

Særligt tilrettelagt undervisning af unge mennesker kræver nærvær og professionalisme og skal tages meget seriøst, mener initiativtageren til Tagaskolen i Rønne, Espen Hjøllund.

I august 2011 i en lille lejlighed på Søllerødgade i Tagahus på Nørrebro besluttede bornholmeren Espen Hjøllund, at der skulle gøres noget mere for unge mennesker, der havde behov for et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb. Han havde nemlig en oplevelse af, at der manglede kvalitet i mange af de tilbud, der i forvejen eksisterede.

Espen Hjøllund flyttede som ung mand fra Bornholm for at tage en uddannelse som skolelærer. Efter uddannelsen vendte han tilbage og var underviser på Bodilsker Skole i halvandet år for derefter at vende tilbage til København.

– Jeg startede med at arbejde på forskellige specialskoler, hvor der var fokus på adhd og autisme, og for 12 år siden åbnede jeg så Tagaskolen STU, der står for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. I nogle år drev vi skolen i København, hvor vi bare koncentrerede os om den, men i 2016 tog vi en tur til Bornholm for at se på, hvilke tilbud der var på øen. I starten virkede det ikke som om, der var nogle muligheder, men nogle år efter møder jeg en vejleder fra Bornholm til en konference, og hun bliver nysgerrig på, hvad vi laver, fortæller Espen Hjøllund.

Mødet munder ud i, at Tagaskolen åbner en afdeling på Bornholm i foråret 2019, og siden har mange unge mennesker været igennem et forløb på skolen, der i dag holder til i Storegade i Rønne.

Individuelle skemaer

Lige efter åbningen fik Tagaskolen i Rønne hurtigt rigtig mange elever.

– Det er som regel sådan, at når vi starter i en ny kommune, så ligger der en bunke sager, der på en eller anden måde ikke er blevet håndteret. Og det oplevede vi også på Bornholm, hvor vi det første halvandet år havde en kæmpe tilgang til skolen. Derefter er det faldet lidt, og jeg tror, det har fundet det rette leje, hvilket er omkring 20 studerende i Rønne, forklarer Espen Hjøllund.

Skolen er for unge mennesker, der er færdige med grundskolen, og eleverne må være mellem 15 og 25 år gamle. Lige nu er de fleste mellem 19 og 20 år gamle, siger Lene Winther, der er afdelingsleder på skolen.

Hun fortæller, at der er en helt klar lovgivning om STU, altså særligt tilrettelagt undervisning for unge mennesker, og at det handler om unge, der lige nu ikke kan klare en almindelig uddannelse eller et ordinært job, og det er derfor skolens opgave, at gøre de unge klar til et videre forløb. Og der bliver gjort rigtig meget for de unge på Tagaskolen.

– Der er ikke to unge på Tagaskolen, der har samme skema, så det kræver en stor koordination. Men det er det, der gør, at de unge er motiverede. Det er jo en uddannelse, som de selv vælger, påpeger hun.

De unge på skolen er ofte nogle, der har haft en svær skolegang i folkeskolen, og de fleste har forskellige diagnoser med i bagagen. Det kan være autisme eller adhd, og det er ofte psykisk sårbare unge. Derfor handler det ikke kun om faglighed på skolen, og ikke to elever har samme skema.

– En stor del af det, de unge arbejder med, er de sociale relationer. En vigtig del for os er, at vi er sammen med dem, når de er her. De skal være her 4,5 time hver dag, 21 timer om ugen. Det er den lovpligtige del. Og i den periode er vi der. Det betyder, at vi også er sammen med de unge i pauserne til morgenmaden og frokosten. For en del af vores unge er det sociale nemlig det sværeste. Det er ikke fagene dansk, matematik eller japansk, eller hvad de nu vælger i deres skema. Det er limen imellem, der er den svære del, og derfor har vi valgt, at vores personale er til stede i alle 21 timer, siger Lene Winther.

Tagaskolen holder til i Storegade i Rønne, hvor afdelingsleder Lene Winther forsøger at give de omkring 20 elever det bedste afsæt til en uddannelse eller et job. Foto: Anders Liljeroth

Det sociale aspekt

Skolens mission er at gøre de unge klar til en anden uddannelse eller et job, og det er livet som voksen, der betyder noget i det arbejde.

– Missionen er, at de unge får et så selvstændigt voksenliv som muligt. De skal kunne klare sig på en eller anden måde. Nogle fortsætter i jobcenter-regi efterfølgende for yderligere at blive afklaret rent arbejdsmæssigt, måske blive godkendt til et fleksjob, men vi skal få dem så langt som muligt.

Lene Winther fortæller i den forbindelse, at der i elevernes skema er deciderede sociale fag.

– Vi har jo madlavning og det at indgå i sociale fællesskaber på skemaet. Vi har sociale fag, hvor de unge lærer noget om kropssprog, og hvordan man agerer i forhold til andre mennesker. Man kan selvfølgelig også godt have matematik på sit skema, men det, man måske i virkeligheden skal øve sig i, er at sidde og have matematik sammmen med andre. Så på den måde er det meget tværfagligt, siger hun.

De unge kan selv vælge, hvilke fag de gerne vil undervises i, og er der for eksempel fire elever på skolen, der har et bestemt ønske, så forsøger ledelsen at få det fag på skemaet. Og i øjeblikket er der japansk på skemaet.

– Vi plejer at sige, at STU på Tagaskolen ikke er noget, vi leger. Hvis jeg for eksempel skulle undervise i japansk, ville det ikke gå. Men vi tager de unge seriøst i det, de gerne vil, for ellers mister de motivationen, hvilket en del af de unge nok har gjort allerede i grundskolen. Derfor har vi også de unge i praktik i det virkelige liv – det er ikke noget, vi leger. Vil man gerne arbejde hos en tømrer, skal man i praktik hos en tømrer, og skal man være it-tekniker, så er det der, man skal i praktik, forklarer Espen Hjøllund.

Han forklarer, at undervisningen på skolen bygger på fire grundpiller. For det første det faglige. For det andet det personlige. For det tredje det sociale, og det fjerde er praktik. Og her er Bornholm et stjerneeksempel på, hvordan man kan få aktiveret arbejdspladser til de unge, mener han.

Lene Winther er enig i den opfattelse.

– Det, vi oplever, er en virkelig stor imødekommenhed hos de bornholmske virksomheder. Jeg har aldrig fået bare et afslag. Så er det måske, at de ikke rigtig har tid lige nu, eller at de ikke har nok opgaver at sætte de unge til, men vi får altid et positivt svar tilbage, også selvom det ikke bare er ja tak, siger hun.

Oliver Klitmøller Staustrup er en af de mange elever der har gået på Tagaskolen i Rønne, og her har han fået hjælp til at komme videre ud i voksenlivet. Privatfoto

De lytter til os

En af de elever, der føler sig rigtig godt hjulpet på Tagaskolen, er Oliver Klitmøller Staustrup. Han er diagnosticeret med adhd og har haft et svært forløb i folkeskolen, hvor han ikke rigtig var med fagligt, og derfor fik han af lærerne tit lov til bare at sidde og lavet noget andet end de andre elever.

Efter et år på efterskole og et par år på et andet STU-forløb, flyttede han til Tagaskolen, hvor han gik i lidt over et år, og her følte han sig rigtig godt tilpas.

– På Tagaskolen tog de meget hensyn til eleverne, og de lyttede til os. Jeg synes, de tog sig godt af os, og de var gode til at sørge for praktikaftaler til os.

Hvor har du selv været i praktik?

– Jeg var i praktik på Bornholms Andelsmejeri og i Kvickly. Og så kom jeg i praktik i Østerlars Brugs, hvor jeg arbejder nu, fortæller Oliver Klitmøller Staustrup.

Dermed er han en af de elever, der har opnået det, som er Tagaskolens mission, altså at gøre de unge klar til en uddannelse eller et fast arbejde.

– Skolen har gjort mig klar til, at jeg kunne få det fleksjob, jeg har i dag. Jeg startede i Østerlars lige efter mit år på Tagaskolen, og jeg har været der i tre år til januar, hvor jeg sætter varer på plads og hjælper kunderne.

Oliver gik på skolen i lidt over et år, men nogle elever går på skolen i kortere tid, og det kan godt give en udfordring.

Økonomien kan være svær

Skolen i Rønne har ud over afdelingslederen Lene Winther to faste undervisere, og derudover flere tilknyttede lærere. Og et svingende antal elever kan somme tider gøre det svært at få økonomien til at køre rundt, fortæller Espen Hjøllund.

– Vi bliver betalt af regionskommunen, og vores udfordring er den måde, kontrakterne er bygget op på. Ryger der pludselig fem elever ud på kort tid, så mangler vi penge til en lærer, som vi allerede har ansat. Så på den måde er det lidt usikkert, hvor mange vi skal være på stedet, siger han.

At gå på Tagaskolen er helt frivilligt for de unge, og de kan selv vælge, hvornår de vil stoppe, og hvis de gør det, ophører kontrakten med kommunen med det samme. Hvor det kan give nogle grå hår i hovedet for lederne af skolen, er det derimod godt for de unge, mener Espen Hjøllund.

– Det er en af fordelene ved STU. Man får en treårig aftale, men fordi der ikke er nogen opsigelsesperiode, så kan de unge flytte aftalen over på en anden uddannelse og komme videre den vej. Men i forhold til planlægningen på skolen, så kan det godt ske, at vi har ansat nogle lærere, som der pludselig ikke er unge til.

Af den grund har skolens ledelse også løbende kontakt med vejlederne i kommunerne, så de på den måde kan være lidt forudseende, om der er nogle nye unge på vej.

– Det bruger vi rigtig meget tid og energi på, siger skolelederen.