De skove, som vi kender i dag, er i virkeligheden de mest designede og menneskeskabte.
Der sker store forandringer i den bornholmske natur for tiden. Det må jeg medgive Knud Andersen, der i sit synspunkt i Bornholms Tidende 5. oktober sætter spot på naturforvaltningen på Bornholm – og i resten af landet.
Faktisk er forandringerne måske på højde med tilplantningen af Højlyngen i 1800-tallet – en beslutning, der dengang også vakte stærke følelser, fordi landskabet forandrede sig fra åbent landskab til skov, og græsningen stoppedes.
Men hvor 1800-tallets formål var at designe naturen efter tidens idealer – kvadratisk, praktisk og produktivt – så handler vores opgave i dag om det modsatte: at give naturen frihed til igen at udvikle sig på egne præmisser.
Vi afskaffer designet skov
De skove, som vi i dag kender, er i virkeligheden de mest designede og menneskeskabte. De er plantet efter tysk forbillede, i rette linjer og med fastlagte rytmer. Den slags skov har stor værdi - særligt ud fra et tømmerperspektiv - men det er ikke den natur, som mange af vores oprindelige arter er tilpasset til.
Gennem millioner af år har naturen udviklet et væld af arter og samspil - længe før mennesket ændrede landskabet. Mange af disse arter har mistet deres levesteder i takt med, at vi er blevet dygtigere og dygtigere til at opdyrke, dræne og ensrette arealerne. De arter skal nu igen have plads til at udfolde sig i områder, hvor naturen får lov til at være mere vild og uforudsigelig.
Her spiller de store græssende dyr en nøglerolle. De skaber lysninger, krat og variation. Vi behøver ikke se længere væk end til landskabet på Hammerknuden for at se, hvor varieret en natur, at det giver.
For at dyrene kan udfylde den funktion, så må vi bruge hegn. Hegnet er ikke et mål i sig selv, men et redskab til at genskabe en mangfoldig og selvforvaltende natur.
De grundlæggende principper for denne tilgang kan man læse mere om på www.vilderenatur.dk. Kort fortalt handler det om at træde et skridt tilbage, lade naturen få lys, vand og plads, ophøre med dræning og plantning i rækker – og acceptere, at naturen igen får lov til at forme sig selv.
Politisk beslutning
Beslutningen om at udsætte europæiske bisoner i Almindingen er en politisk beslutning,
Dyrene hjælper med at skabe en mere mangfoldig natur samtidigt med, at vi forsøger at bidrage til et europæisk avlsprogram, der skal skabe en stærk bestand. Det er ikke en nem opgave, men den er vigtig.
Hvad angår Opalsøen, så er det i sig selv et menneskeskabt landskab – et tidligere stenbrud, som naturen nu stille og roligt har taget tilbage.
Vores rolle er blot at skabe en enkel og æstetisk ramme, så stedet fortsat kan bruges og nydes af mange – med færre bygninger, bedre adgangsforhold og en drift, der kan bæres på lang sigt.
Jeg forstår godt, at forandringer vækker bekymring. Men ønsket er ikke at designe naturen. Tværtimod. Det handler om at give den friheden tilbage. Til gavn for naturen – og til glæde for os selv.
