Akuthjælp til tiden

SYNSPUNKT | DEBAT | Søndag 12. oktober 2025 • 15:30
Af:
Martin Thor Pedersen
kandidat til Region Østdanmark for Socialdemokratiet
SYNSPUNKT | DEBAT | Søndag 12. oktober 2025 • 15:30

Dette skal gælde uanset bopæl.

Når du ringer 112, så skal du kunne stole på, at hjælpen kommer – hurtigt og effektivt. En ambulance med A-kørsel skal kunne nå frem inden for 15 minutter, uanset om du bor i Helsingør, på Lolland eller midt i København. Sådan er det bare.

Det handler om tryghed og lighed – for i dag afhænger responstiden alt for ofte af, hvor du bor, og det er ikke godt nok.

Flere ambulancer og akutbiler

Vi skal have flere ambulancer og akutbiler på vejene og uddanne flere ambulancebehandlere og paramedicinere.

Samtidig skal vi styrke samarbejdet med sociolancen – et tilbud, hvor socialfagligt og sundhedsfagligt personale rykker ud til borgere med komplekse sociale og sundhedsmæssige udfordringer. Sociolancen kører uden blå blink, men den løser en vigtig opgave: at hjælpe mennesker, som ikke nødvendigvis har brug for en ambulance, men som har brug for støtte, omsorg og en hånd, der hjælper dem videre. Den aflaster 112 og sikrer, at hjælpen passer til behovet.

Ikke kun fysisk

Akuthjælp handler nemlig ikke kun om fysiske skader. Mange borgere har brug for hurtig hjælp, når det er psyken, der svigter.

I Region Hovedstaden – det kommende Region Østdanmark – har vi set gode erfaringer med det psykiatriske akutberedskab. Her kan mennesker i akut psykisk krise, svær affekt eller med selvmordstanker få hjælp af specialuddannet personale, der rykker ud sammen med politiet eller alene. Det redder liv, mindsker indlæggelser og giver en mere værdig behandling.

Derfor

Derfor skal vi udbrede både det psykiatriske akutberedskab og sociolancen til hele Region Østdanmark.

Det må ikke være postnummeret, der afgør, om du får hjælp i tide – hverken ved hjertestop, ulykke eller psykisk krise. Når du ringer 112, så skal du vide, at hjælpen er på vej.

Det er et ansvar, vi som region skal tage alvorligt – og som jeg vil arbejde for, hvis jeg får vælgernes tillid.



INDENFOR

Fandt hul i markedet: ‘Det er enestående’
EKSKLUSIV | ABONNENT

Fandt hul i markedet: ‘Det er enestående’

Nogle gange har vi brug for nogen, der kan hjælpe os med at få øje på de smukke og fantastiske sider i tilværelsen.
Mad-entreprenøren fra Melsted
EKSKLUSIV | ABONNENT

Mad-entreprenøren fra Melsted

Fra vanvidskøkkenet i Rom til madfest i Gudhjem.
FÅ ABONNEMENT