I dagens Danmark ernærer flere og flere sig ved at blogge om forskellige emner eller at være en såkaldt instagrammer. Og på spørgsmålet om Sebastian har en lille bagtanke med at dele sine oplevelser på de sociale medier, afviser han ikke, at det kunne ske. Det er dog ikke hans førsteprioritet.
– Jo, jeg vil da gerne leve af det, hvis man kan det. Og jeg vil da også gerne have flere følgere på de sociale medier, men det er for at kunne inspirere noget mere. For mig handler det ikke om følgertallet og likes og kommentarer. For mig er det fantastisk, når jeg får en besked, som lyder, at "nu har jeg lige købt et trangia-sæt", eller "nu har jeg lige købt en større bil, så jeg kan sove i den", eller "nu tager jeg på min første vandretur". For så føler jeg, at jeg har vundet noget. Jeg er faktisk ikke stor fan af de sociale medier, hvor man skal mimikke og danse og alt muligt. Men jeg har valgt at bruge medierne til at inspirere andre til at bruge naturen noget mere.
Sebastian Olsen føler sig mere fri nu, end han har gjort tidligere, hvor han netop lever primitivt og er en del af naturen.
– Jeg synes, vores frihed som mennesker er blevet meget mindre, end den har været før. Fra mandag til fredag er man i en bobbel, der hedder arbejdsmode. Lørdag og søndag ser man de venner, man plejer at se, og søndag aften gør man sig klar til arbejde igen. Jeg synes, vi har så lidt tid til os selv, og vi skal være der for så mange andre end os selv. Og vi skal være omstillingsparate mere end nogen sinde. Det har jeg ikke lyst til, og det ræs gider jeg ikke være en del af længere, proklamerer han.
Han mener, at vi mennesker skal huske at prioritere rigtigt i vores liv.
– For langt de fleste mennesker sker der noget i dem, når de ser et bål eller noget vand. Og det er, fordi vi er urmennesker. Der er noget, der banker på indeni og siger, husk lige hvem du egenltlig er. Jeg siger ikke, at man behøver gå all in ligesom mig, men måske skal man være bedre til lige at sove i telt i weekenden engang imellem.