Murerministeren roser bornholmermodellen

Børne- og undervisningsministeren Mattias Tesfaye er stor tilhænger af, hvordan Bornholm har indrettet sig, når det kommer til uddannelser. Han håber, at andre landsdele vil følge eksemplet.

Han bliver lidt tavs ved at høre ordene. Det gør Mattias Tesfaye faktisk ofte i løbet af interviewet. Bliver tavs og eftertænksom. Men han har dog også accepteret at blive afbrudt midt i sine mere fysiske gøremål.

Tidende har fået lov til at forstyrre børne- og undervisningsministeren i påskeferien, hvor ministeren egentlig havde planlagt at sætte telefonen på lydløs en del af tiden. Men der er dog en glædelig årsag til avisens opkald.

Bornholm banker frem, hvad angår antallet af ansøgninger om plads på erhvervsuddannelser. Uddannelsesleder på metal- og autouddannelserne på Campus Bornholm, Bo S. Jensen, tilskriver Mattias Tesfaye en del af æren for fremgangen, da ministeren har rettet fokus på erhvervsuddannelserne. Den ros skal synkes, inden Tesfaye kan forholde sig til ordene.

– Jeg er altid glad for et klap på skulderen. Jeg har interesseret mig for erhvervsuddannelserne, siden jeg selv startede i lære som 16-årig. Jeg er glad for at se, at uddannelserne har det godt flere steder i landet; at virksomhederne er tilfredse, at eleverne er glade for deres uddannelse. Men jeg tror måske, det er lige flot nok at give min person en del af æren for det, siger han.

Margrethe og Mattias

Bo S. Jensen har dog også på salomonisk vis delt æren for fremgangen mellem skolens egen indsats, virksomhederne i lokalsamfundet og ikke mindst Dronning Margrethe, så det hele ikke handler om Tesfaye.

– Ja, dronningen holdt jo en fremragende nytårstale, men hendes budskab om erhvervsuddannelserne blev vist en smule overskygget af, at hun samtidig valgte at abdicere, siger Tesfaye.

I det hele taget taler ministeren langsomt. Det skyldes en cocktail af eftertænksomhed og koncentration. Dyb koncentration. For den mureruddannede minister går i talende stund rundt med en murerske i hånden, og det kræver tilsyneladende mindst lige så meget fokus som politiske udmeldinger behøver.

– Jeg er ved at pudse i mit sommerhus, forklarer han.

Men Bornholms måde at indrette sig er trods alt vigtigere end sommerhusmurepudsning. Sådan virker det i hvert fald.

– Jeg synes, at man har gjort det rigtige på Bornholm ved at skabe Campus Bornholm. At flytte sammen, ligge tæt og komme væk fra den der dårlige mentalitet med, at skolerne konkurrerer med hinanden om de unge i stedet for at samarbejde om at sikre et ordentligt uddannelsesmiljø. Vi skal hjælpe de unge med at finde den rette hylde, og så nytter det ikke noget, at det er geografien og afstandene, der skal afgøre valget af uddannelse, siger han.

Hvad kan jeg blive?

Netop det med at vælge uddannelse er ikke noget, der sker af sig automatisk. Det kan Mattias Tesfaye selv skrive under på.

Hvad fik dig i sin tid til selv at vælge en håndværkeruddannelse som murer?

– Jeg var nok lidt træt af skolebænken og trængte til at komme ud på en rigtig arbejdsplads.

Hvilke andre alternativer overvejede du, hvis du da overvejede nogen?

– Jeg havde en bog, der hedder ”hvad kan jeg blive.” Den havde jeg fået udleveret i folkeskolen, men aldrig rigtigt fået slået op i den. Faktisk må jeg være ærlig at sige, at den aldrig havde været åbnet. Men så en dag sad jeg og kiggede i den, og så var der tilfældigvis et billede af en ung fyr, der stod og murede i solskin. Det synes jeg bare så hyggeligt ud. Så besøgte jeg murerskolen, og så tænkte jeg bare, at her skal jeg starte. Så ligesom for mange andre var det ikke lange overvejelser og dyb research, men mere bare en tilfældighed, siger han.

Et svendebrev er et frihedsbrev

Der er dog ikke meget murer over Tesfaye i dag.

Ja ok, måske netop lige i dag, hvor han står og klatter løs på sit sommerhus. Men til daglig står den på jakkesæt, utallige møder og overfyldt kalender. Den verden kunne han have havnet væsentligt hurtigere i, hvis det ikke havde stået på overalls og sikkerhedssko som 16-årig.

– Men jeg har aldrig fortrudt det. Da jeg fik mit svendebrev, var jeg 20 år gammel, og jeg kan huske, de sagde til os på skolen, at det også er et frihedsbrev.

Et frihedsbrev. Hvad mener du med det?

– Man kan rejse med det. Derfor står der også i mit svendebrev på både tysk, fransk og engelsk, hvad min uddannelse indeholder, og jeg kender flere, der har været i udlandet og arbejdet som håndværker. De har været meget glade for det, siger Mattias Tesfaye og fortsætter:

– Muligheden for at skifte karrierevej har jeg selv benyttet mig af. Mange gange Jeg har været inde og ude af kontorarbejde, men jeg er altid vendt tilbage til byggepladsen. Jeg vil da godt indrømme, at det hele lige starter med at være lidt rustent – både værktøjet og én selv, men efter kort tid er håndelaget der igen. Det er en enorm frihed, for jeg kan altid gøre det, jeg vil. Hele mit liv. Jeg kan altid brødføde mig selv.

– Det er det, jeg siger til de unge; de skal ikke være så bekymrede for, om de vælger det helt rigtige, når de skal vælge uddannelse. For man kan bare skifte og prøve andre ting i tilværelsen. Men det gode ved at tage sig en uddannelse og lære et fag, er, at så har man noget at falde tilbage på. Og det er faktisk det, der giver dig friheden til at prøve alt muligt andet, siger Mattias Tesfaye.

Campus Bornholm er et forbillede

Forudsætningerne for at vælge den rette uddannelse bliver markant større, når man kan overskue de mange muligheder uden at skulle køre land og rige rundt. Eller blot en større ø.

– Det synes jeg, at Bornholm er et af de tydeligste eksempler på. Man har ligesom fået skubbet alle de her skolesærhensyn til side og fået de unge i centrum.

Den bornholmske model er en model, som Mattias Tesfaye har printet og proppet i dokumentmappen, når han kører land og rige rundt. Campus Bornholm har samlet alle uddannelsesniveauer – gymnasium, erhvervsuddannelser, voksenuddannelser og efteruddannelser.

– Det er faktisk noget af det, jeg selv er meget inspireret af og prøver at fremelske andre steder i landet; at man ikke skal ligge og konkurrere om stadig færre elever i stadig mindre ungdomsårgange. Man skal samarbejde om at skabe gode ungdomsmiljøer lokalt i campusområder, og hjælpe de unge med at finde den rette hylde. I virkeligheden burde den samme logik også gælde masse af andre steder i landet, hvor der ikke er nogen grund til, at offentlige institutioner ligger og konkurrerer med hinanden, siger Mattias Tesfaye.

Men midt i alle de skønne gloser stikker et gammelt mundheld desværre sit grimme fjæs frem.

Behov for at understøtte

Trods den gode fremgang for erhvervsuddannelserne er Campus Bornholm faktisk nødt til at fyre medarbejdere på grund af dårlig økonomi.

Findes der overhovedet nogen ting i din ministerværktøjskasse, der giver mulighed for at give områder udenfor storbyerne en økonomisk håndsrækning, og hvad kunne det i givet fald være?

– Jeg arbejder faktisk på at omlægge noget af uddannelsesøkonomien i Danmark med henblik på at understøtte ungdomsuddannelser uden for de største byer. Vi kan se, at ungdomsgenerationerne falder ret kraftigt udenfor universitetsbyerne, og det gør, at vi bliver nødt til at understøtte de uddannelsesinstitutioner lidt ekstra, hvis vi vil opretholde skoler, der ligger geografisk tæt på, siger han.

Og lykkes den plan ikke, vil det få meget alvorlige konsekvenser her på øen.

– For Bornholm er det jo indlysende, at hvis uddannelserne ude på Minervavej lukker, så er der meget langt til de nærmeste uddannelser, men der er også andre steder i Danmark, hvor der bliver rigtig langt at køre, hvis de lokale skoler lukker.

I forhold til de ting, du arbejder med, hvad kan det helt konkret være for nogle ting, der kan støtte og styrke på Bornholm?

– I forhold til erhvervsuddannelserne skal man huske på, at langt det meste af uddannelsen foregår ude i virksomhederne. Skolen er jo bare et kort ophold, og jeg kan huske, at da man diskuterede, om man skulle lukke slagteriet på Bornholm for nogle år siden, var der meget stor opstandelse, for det er en stor og vigtig arbejdsplads. I dag må man sige, at Bornholm er et andet og bedre sted. Der er virkelig gang i den ovre hos jer, og der er masser af virksomheder, der mangler arbejdskraft, siger Mattias Tesfaye.

Han mener dog også, at geografien kan være med til at spille positivt for de steder, der i dag benævnes som udkantsdanmark.

– Nogle gange er det sådan i mindre lokalsamfund, at der er man bedre til at rykke sammen i bussen og sørge for at få oprettet nogle lærepladser. Det er jo noget af det, jeg også kan se på antallet af elevpladser på Bornholm, at det går jo sådan set ok, og det er også fordi, der er et erhvervsliv, der er klar over, at hvis man ikke selv er med til at uddanne folk, så kommer man til at mangle de faglærte i fremtiden.

– Det er ikke altid, at man i de større byer har helt den der lokalsamfundsevne til at rykke sammen i bussen og få løst opgaverne. Det er noget af det, man kan på Bornholm og også andre steder i landet i de mindre samfund, hvor man stiller lærepladsgarantier og meget andet, slår børne- og undervisningsministeren fast.