Populariteten banker i vejret: Det er det rigtige valg

Kæmpestigning i antallet af ansøgere. Nu ligger Bornholm med i toppen af landets kommuner. Det er det helt rette valg, lyder det fra de unge håndværkere in spe.

Mekaniker, kok, elektriker, tømrer, murer, tjener og listen stopper ikke her. Et stigende antal unge bornholmere vil bruge hænderne som det primære værktøj til at tjene penge.

Antallet af ansøgere til de bornholmske erhvervsuddannelser måles igen på en opadgående kurve og rammer nu det højeste niveau siden 2019. 30,2 procent af de bornholmske unge, der afslutter 9. eller 10. klasse til sommer, har søgt ind på en erhvervsuddannelse, hvor tallet sidste år lød på 22,8 procent. Sætter man hoved og krop på tallene i stedet for procenter, er der tale om 122 i år mod 95 sidste år.

Uddannelsesleder for metal og auto på Campus Bornholm, Bo S. Jensen, havde svært ved at få armene ned, da han så de nye tal.

– Det er en stor sejr for os, for vi har virkelig gjort os umage med at tiltrække flere unge, siger han.

Dronningen og Tesfaye

Bo S. Jensen har sammen med sine kollegaer lagt hovederne grundigt i blød for at finde på nye idéer, der skal øge opmærksomheden om erhvervsuddannelserne.

– Vi gør os rigtig meget umage med at bygge bro til grundskolerne og få dem ud til os for at se mulighederne ved at få en håndværksuddannelse. I sidste uge havde vi eksempelvis besøg af alle ottendeklasserne for at skærpe deres nysgerrighed i god tid, siger han.

Uddannelseslederen har dog på ingen måde i sinde at tage hele æren for fremgangen.

– Der er mange andre årsager til de gode tal. Dronningen nævnte i sin nytårstale, at godt håndværk er en nydelse at opleve. Vores undervisningsminister, Mattias Tesfaye, har gjort en stor indsats, og virksomhederne er blevet mere modne til at tage lærlinge. Vi afholder DM i håndværk, og jeg kunne blive ved, siger han.

Bornholms Regionskommune ligger også helt i top, når man sammenligner med landets andre kommuner. På landsplan har erhvervsuddannelserne fået 19,9 procent af ansøgningerne til ungdomsuddannelserne i 2024, og Bornholm ligger nummer 12 på listen af landets 98 kommuner, når det kommer til andel af ansøgere, der vælger at gå erhvervsuddannelsesvejen.

– Den flotte stigning i søgningen til erhvervsuddannelserne er meget positiv. Det viser, at vi på Bornholm har formået at skabe opmærksomhed om de mange spændende muligheder, der er for at tage en erhvervsuddannelse og for at blive lærling i en virksomhed, siger Michael Almeborg, der er regionalforeningsleder i DI Bornholm.

Unge mennesker med hænderne skruet rigtigt på er i restordre på Bornholm. Derfor glæder det Michael Almeborg ekstrameget, at antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne på Campus Bornholm er steget så markant.

Den erhvervsrettede niendeklasse blev det fedeste år i folkeskolen for Noah Brom. Privatfoto

Han vidste det som barn

Noah Brom har planer om flere uddannelser. Men først skal der smedes.

Karrieredrømme har ikke nogen alder.

De kan fødes på ethvert tidspunkt i livet. Nogle unge er i tvivl og finder først sent ud af, hvad de i grunden er skabt til. Andre prøver lidt af hvert, indtil de finder den rette hylde. Og så er der børn, der flere år inden folkeskolens afgangseksamen allerede ved, hvad de vil lave her i livet. Noah Brom tilhører i den grad den sidste kategori.

– Jeg vidste allerede, at jeg ville være smed, da jeg havde været i praktik i syvende klasse hos Brødrene Anker i Hasle, siger han. Uden tøven. Stemmen er fast og lyder til at tilhøre en erfaren voksen. Noah er dog kun 16 år, men har lagt planer fremtidsplaner i flere led.

– Når jeg er færdig med uddannelsen til klejnsmed, vil jeg tage et certifikat i undervandssvejsning og komme ud på boreplatforme. Så vil jeg starte min egen virksomhed, hvor firmaerne så kan leje mig ind. Det betyder, at jeg vil få mange forskellige opgaver.

Selvom det ikke er lang tid siden, at Noah begyndte i lære, er han allerede kommet med på de store opgaver.

– Det er rigtigt fedt, alle de ting vi laver hos Brødrene Anker. Der er ikke to dage, der er éns. Lige nu er vi oppe på Hammershus og måle op til nogle fundamenter, der skal holde muren deroppe. Det er ikke sådan noget produktionsarbejde, hvor det er det samme hver dag, og det er det, jeg godt kan lide ved det, siger han.

Engelsk er lidt træls

Skolebænken var ikke jordens bedste bænk for Noah, da bænken stod i folkeskolen. For det med tunge lærebøger passer ham ganske enkelt ikke.

– Jeg er ordblind, så det med at læse og skrive er ikke lige mig, siger han.

I niendeklasse fik Noah dog muligheden for at ændre indholdet på skoledagen.

– De havde noget, der hedder E9. Det er en erhvervsrettet niendeklasse for os, der er lidt skoletrætte. Og det var det fedeste år i folkeskolen for mig, fortæller han.

Selvom der også er dømt skolebænk under uddannelsen til klejnsmed, kan man dog slet ikke sammenligne det med folkeskoletiden.

– Det er mest bygningstegninger, vi skal læse, og det er slet ikke det samme som at læse i en bog. Desuden er det ret fedt, at vi er så meget på værkstedet, når jeg ude på skolen, siger han.

Ikke alt er dog fryd og gammen, men man må tage det sure med det søde.

– Når vi har engelsk, er det lidt træls. Men jeg kan godt forstå, at vi har det, for det kommer jeg til at bruge rigtig meget, når jeg skal ud på boreplatform. Det samme med fysik, siger den kommende borebisse.

Der var i den grad opbakning hjemmefra, da Noah fortalte op sine fremtidsplaner.

– Mine forældre synes, det er en ekstremt god idé. For de kan mærke, at jeg virkelig interesserer sig for det, fortæller den unge mand, inden værktøjet kalder igen.

Der er kun en, der bestemmer over Mikkel Delgrens fremtid, og det er ham selv. Foto: Christian Ringholm Møller

Det skulle mor ikke blande sig i

Mikkel Delgren ved, hvad han vil. Der er kun én, som bestemmer over hans fremtid. Det er Mikkel Delgren.

Han er født med værktøj i hænderne. Stort set i hvert fald. Men det stod ikke skrevet i stjernerne eller nogen andre steder for den sags skyld, at Mikkel Delgren skulle være håndværker.

– Min far er mekaniker, så jeg er næsten vokset op på et værksted, fortæller han.

Umiddelbart overvejede Mikkel at gå i farens fodspor. Eller i hvert fald lige ved siden af dem.

– Én af mine overvejelser var at blive lastvognsmekaniker. Men det er meget med computere, man skal rode med, og det det synes jeg er kedeligt, forklarer han.

Interessen for uddannelsen til klejnsmed blev vakt i forbindelse med et praktikophold i folkeskolen.

– Det var ikke planen, men så prøvede jeg det, og det var rigtig fedt. Derfra tog det bare fart.

Efterfølgende var der ingen tvivl. I hvert fald ikke for Mikkel, men der var dog én i hjemmet, som tvivlede lidt på hans uddannelsesvalg.

– Min mor var imod det til at starte med. Hun syntes, jeg skulle gå i gymnasiet. Jeg havde et meget godt snit i folkeskolen, fortæller han

Men morens holdning ændrede sig.

– Nu har hun fundet ud af lidt mere om, hvad er det er, og har ændret mening. Hun synes, det er helt ok nu.

Langt over forventningerne

Når Mikkel ikke er ude på sin læreplads hos AK Smedeteknik, står den på skolebænk. Og selvom det er rart at lade hænderne udrette noget, er tiden i skolen bestemt ikke at foragte.

– Stemningen på skolen er supergod. Det er virkelig dejligt. Lærerne er der altid, hvis man har brug for hjælp, og jeg har virkelig gode klassekammerater. Det er over mine forventninger.

Det har til gengæld ikke været nogen stor overraskelse for Mikkel at stifte bekendtskab med sin læreplads.

– Jeg kendte dem i forvejen, så jeg vidste også, hvad jeg gik ind til. Det var rart at vide, siger han.

Mikkel har ikke gået rundt med en karriereplanlægger i maven gennem folkeskoletiden.

– Jeg har taget det hele lidt, som det er kommet, men det er det rigtige, jeg har valgt, det kan jeg mærke. Når jeg er færdig med min uddannelse, satser jeg på at blive reparationssmed.