Lægetasker, prydkjoler og et eldorado af sko

Rønne Theater har lopper på loftet. Både voksne og børn gik på rov i alt det, teatret ikke længere kan bruge. Og der var godt nok meget.

Der er fuld gevinst for niårige Aidan. Han stråler med det største væg–til–væg–smil. For Aidan har fået jackpot til lørdagens loppemarked på Rønne Theater. Dagens indkøb skal fluks tages i brug. Tre feltsenge med en del år på dugen.

– Vi skal sove i telt i aften. Vi skal til en fest, og så skal vi sove der. De senge var jeg bare obs på, lyder det fra den aldeles begejstrede ungersvend.

Feltsengekuppet er dog ikke de eneste dyrebare sager, Aidan har fået op under neglene. Det er også lykkedes ham at grave et FCK–halstørklæde fra kassen med pensionsmodne eller ubrugelige rekvisitter. Og her viser det sig så, at væg–til–væg–smilet også rummer en særdeles flabet undertone.

– Jeg har ondt af Brøndby–fans. De har truffet det forkerte valg, siger han og peger på halstørklædet.

– Vi har en løve som logo, de har en brønd og svenske farver. Men de kan ikke gøre for det, slår han fast.

Mor Isabella griner over sønnens kække kommentarer og lodder lige stemningen. Er knægten mon gået for vidt? Svaret er nej. Aidan kører den hjem på charmen, men Aidan ved naturligvis ikke, hvilken forestilling halstørklædet har været med i. Måske en tragedie.

Aidan og familien har boet tre år på Bornholm. Begge forældre er oprindeligt fra øen, mens Aidan er født et andet sted.

- Jeg er født i et rumskib eller i København, proklamerer han.

Aidan har ondt af Brøndby-fans på grund af deres logo og farver. Aidan er også født i et rumskib. Eller i København. Han er lidt i tvivl. Men vist nok alligevel inderst inde sikker på svaret.

Lidt stole er altså ret mange

På Rønne Theater er den daglige leder Lars Christian Funk aldeles tilfreds med dagens foreløbige høst. Altså høst af kontanter eller MobilePay–overførsler.

– Vi har nok haft 200–300 mennesker forbi allerede, og der er alene gået over 5.000 kroner ind via MobilePay. Jeg ved ikke, hvor der er blevet betalt med kort og kontanter, siger han.

Loppemarkedet er en buffet af mærkværdigheder og ting, man ikke vidste, man havde brug for. Eller i grunden slet ikke har brug for, men købte alligevel.

– Der var 70 håndtasker, da vi begyndte. Vi har også masser af tøj, små borde, malerier og lidt stole, siger Lars Christian Funk. Lidt stole? Der er muligt at fylde et forsamlingshus med siddepladser på nuværende tidspunkt. Klokken har rundet 12, loppemarkedet er efterhånden blevet halvtomt for gæster. Det store rykind er rykket ud og har rykket de bedste sager med sig. Men ”lidt stole”?

Rønne Theaters daglige leder, Lars Christian Funk, danner sig et overblik over hele scenariet. Stolerækken fortsætter langt, langt videre.

Dagens leg har givet tre skader

Nor Ejgil er otte år gammel og genert til en start. Han vil gerne i avisen med sit billede, men der med at besvare spørgsmål er alligevel lidt voldsomt. Nor Ejgil tør dog op, da han skal berette om dagens skader.

– Jeg har slået mig mange steder. På foden, på fingeren og på armen, forklarer han.

Dagens høst er en gammel kuffert, en hat, en lædervest og en papegøje. Som dog ikke er levende. Eller nogensinde har været det.

Mor hedder Melle. Stavemåden skal lige dobbelttjekkes, inden det kommer på blokken.

– Det vil være lettere, hvis du ikke havde skiftet navn, konstaterer purken.

Det anerkender Melle med et smilende nik, og så er det på plads.

Nor Ejgil har selv haft tegnebogen fremme og finansieret dagens indkøb.

– Jeg har lige haft fødselsdag og fik 950 kroner i gave. Og et gavekort på 200 kroner og ét på 300 kroner til Faraos Cigarer, forklarer han og begynder samtidig at regne lidt på det hele.

– Jeg har brugt 120 kroner i alt.

Shoppedampen er ved at være gået af ham. Derfor har Nor Ejgil lagt en praktisk plan.

– Nu skal jeg hjem og sidde i sofaen og dovne med en film eller YouTube, siger han.

Og kufferten:

– Den skal bruges til alle mine Harry Potter–ting. Jeg har over 24 nu.

Nor Ejgil og mor Melle er ved at være færdige for i dag. Nor Ejgil gik shop-amok.

Loppemarkedskvoten er opbrugt

Teatrets loft ville have gjort Imelda Marcos voldsomt misundelig, hvis hun altså havde levet endnu. Der er sko til et helt liv. For en meget stor familie. Samt deres venner. Og venners venner.

Der er også meget andet, og Lisbeth er gået på jagt. Indtil videre har succesen dog været voldsomt begrænset. Til ingenting.

Lisbeth og gemalen er på bornholmerferie og lod sig suge ind af teaterlopperne.

– Vi tager til Bornholm mindst en gang om året. Jeg arbejder på Københavns Universitet, og der har vi to boliger her på øen, som man kan leje, forklarer hun.

Lisbeth er virkelig begejstret for Bornholm.

– Vejene er i god stand, der er flot, og byerne er virkelig holdt godt, siger hun.

Dagens scoop skulle have været en rød kjole, men der har ikke lige været den rette model.

– Min loppemarkedskvote for i år er opfyldt. Det var kun, fordi det var på teatret her, at vi skulle herhen. Min mands far har spillet på teatret, forklarer hun og afbryder sig selv.

– Her er der faktisk en hvid kjole, jeg skal kigge på.

Listbeth havde egentlig givet sig selv loppemarkedskarantæne for i år. Men fordi de lige var på Rønne Theater, gav hun sig selv en dispensation.

Bedre end Bofa

Rønne Theater har også tysk besøg. Jule er gået på rov. Hun er taget til Bornholm med sin søster og niece for at besøge endnu en søster. Der har slået sig ned på øen.

– Hun mødte en bornholmer, siger Jule. Mere indviklet er forklaringen ikke.

Kvinden fra Köln er til daglig limonadesælger for en virksomhed, men lige nu er fokus et andet sted. Hun har gravet dybt ind i mængden af kjoler.

– Jeg ved ikke, om jeg finder noget. Måske, siger hun. Og roder videre.

Sådan forløber dagen på loppemarkedet. Der er, og det er ikke overdrevet, mindst 1.000 ting til salg. Teaterfolkene er lykkelige. Selvom varerne går til symbolske beløb, er det bedre end at fodre Bofas containere med herlighederne.

Imelda Marcos was here. Eller også ville hun ønske, at hun havde været det.