Kendte og ukendte minder i den store skov

Weekendens vandretur kunne for eksempel gå til Almindingen, hvor man kan støde på både kendte og mindre kendte minder i form af for eksempel sten, statuer eller huse.

Ved Kolde Kilde gamle jernbanestation står der inde i skoven en ukendt mindesten med den simple skrift Rogers Minde. Stenen er Almindingens ældste mindesten og opsat af skovrider Hans Rømer efter hans vens død – landsdommer Detlev L. Rogert (1742-1831).

Rogers Minde. Foto: Søren P. Sillehoved

Rogers blev født på Lolland og uddannet som jurist. Han blev Bornholms sidste landsdommer og ejede Tornbygård i Klemensker. Rogers var en ivrig musikamatør, der også er blevet nævnt som den, der skrev melodien til sangen om ”Kong Kristian stod ved højen mast”. Det er forkert, digteren af sangen, Johs. Ewald, mente bare, at Rogers skulle nævnes som komponist, det var Rogers der fandt den meget gamle vandremelodi.

Denne artikel er en vandretur til området omkring Christianshøj i Almindingen. Den korte og nemme tur på tre kilometer passerer mange gamle mindesmærker, hvis historier vil blive omtalt undervejs. Turen begynder på parkeringspladsen ved Lilleborg.

Fra parkeringspladsen følger man skovvejen. Kort efter ses Græssøen på højre hånd. Det er en ældre mose med tørv, og i dag vokser der om sommeren mange krebseklo.

Efter et øjeblik slår vejen et sving mod venstre, og man følger vejen nedad bakken og ser, hvordan grøftens vandløb fosser ned over klipperne ligesom små vandfald.

På venstre side af skovvejen ses en lang række thujaer, udplantet i 1910, langs kanten af Rømers Minde, der blev anlagt i hans gamle planteskole. Det lerklinede stråtækte bindingsværkshus blev bygget til redskaber. Midt i anlægget ses en høj obelisk til minde om Hans Rømer (1770 -1836), Almindingens skaber. På obelisken er der indsat et profilbillede af Rømer i bronze. Selv om Rømer døde i 1836 blev hans minde først afsløret i 1893, og man kunne ikke blive enige om teksten på obelisken.

Kolde Kilde Trinbræt blev oprindeligt kaldt Christianshøj Trinbræt. I dag malet gråt. Der er offentlig afgang, og stadig kan man se den gamle billetluge og en ventebænk. Foto: Søren P. Sillehoved

Kolde Kilde Trinbræt

Fra Rømers Minde kan man følge en skovsti til højre og komme ned til Ekkodalen. Vores rute går mod venstre ad den helt snorlige skovvej, anlagt i 1916 for jernbanen til Gudhjem.

På venstre side af stien ses fugtige områder med store bestande af stedsegrønne padderokker, kaldet skavgræs. Kort før Kolde Kilde Trinbræt står Rogers Minde og keder sig inde i skoven. Oprindelig var navnet på stationen Christianshøj Trinbræt, i folkemunde kaldet Kolde Kilde. Bygningen blev tegnet af to unge arkitekter med navnene Kay Fisker og Aage Ravn, der også tegnede Gudhjem Station. Begge stationsbygninger skabte dengang stor forargelse, de var for moderne, men en enig dommerkomite havde i 1915 afgjort sagen, og stationerne blev bygget.

Hans Rømers Minde blev anlagt i skovriderens planteskole. Foto: Søren P. Sillehoved

De Bornholmske Jernbaner

Forkortet D. B. J. åbnede strækningen Rønne – Nexø i 1900. Året efter åbnede fra Aakirkeby en jernbane til Almindingen, kaldt skovtursbanen, med et trinbræt ved Ekkodalen. Et andet selskab åbnede i 1913 Rønne – Sandvig jernbane, af hensyn til turisterne kaldt Hammershus. Året 1916 startede et tredje selskab en jernbane fra Almindingen over Østermarie, Østerlars til Gudhjem. De tre selvstændige selskaber slås sammen til et i 1934 med navnet De Bornholmske Jernbaner.

Året 1952 lukker jernbanen til Gudhjem, året efter Sandvig banen. Bornholms sidste tog kørte mellem Nexø – Rønne den 28.september 1968. Alle strækninger blev senere lavet til cykelveje.

Kolde Kilde Trinbræt af træ var oprindelig malet rød, det har i dag en anden farve. Trinbrættet var kun bemandet om søndagen, senere kun under dyrskuet. Der er offentlig adgang til huset, man ser stadig den gamle billetluge og en ventebænk. Ellers er der foto om skovens drift.

Mod Kolde Kilde

Man følger landevejen til venstre, naturligvis i vejens venstre side indtil der kommer en mindre rasteplads. På den modsatte side af landevejen ses et skilt med teksten Kilde. Under bakken omgivet af døde træer ses den lille stensatte hellige kilde med særlig koldt vand. Vandet er ikke koldere end andre kilder, navnet er en mistolkning af den høje bakke mod Christianshøj der i ældre tider hed Klemmekuld eller kol, ligesom ”Holme Kolle” den høje ski bakke i Norge. Her samledes alle bornholmere ved Sankt Hans for at drikke af kildens vand med helbredende egenskaber. Måske var det kun overtro. De store kildefester endte med druk, gøgleri og store slagsmål. En dag glemte folk kilden, men den findes endnu, sten sat, det ”kolde” vand løber ud gennem et rør.

Kongetræet og jernpladen med FIVLD. Opsat i 1851 til minde om FIV og grevinde Danners besøg. Foto: Søren P. Sillehoved

Kongetræet

Fra kilden går man tilbage til landevejen og fortsætter til den møder Bolsterbjerg vej. På venstre side findes en brostens sikring af landevejen og ovenpå den ses ”Kongetræet”. Et ældre træ med en jernplade og FIV LD. Det hentyder til Frederik IV og hustruen Louise Danner. Grundlovens fader besøgte Bornholm i august 1851 med sin hustru Louise Rasmussen, efter vielse fik hun titlen Grevinde Danner. Han skar selv navnene i træet med en kniv, nogle år efter ødelagt af en kongefjendsk student. En lokal skovfoged opsatte en kobberplade som erstatning. Da den blev stjålet kom der en tyk jernplade, der sikkert holder længere end træet.

Op til Jomfrubjerget

Herfra går man op ad bakken, følger stien og passerer en poleret granitsten med teksten: Minde om Etatsrådinde Marie Kofoed og hovedet i sort relief. Hun var født på Bornholm i 1760, blev gift to gange, begge mænd var velhavende, og da den sidste døde i 1812, forvaltede hun formuen med social forståelse, og især fik bornholmske projekter glæde af pengene. Hun døde i 1838 i sit store palæ på Christianshavn.

Helt oppe på højdedraget findes en smuk udsigt over Almindingen og Åremyr. På den store åbne plads byggede man i 1891 Hotel Jomfrubjerget, og nogle kan stadig huske de vilde fester i 1960'erne. Hotellet nedbrændte i 1974 og blev ikke genopført.

Fra græsplænen fører to store trapper nedad. Følger man skovvejen til venstre, kommer man til Kyllingemoderen fra 1929 og Christianshøjkroen med mindet om prins Christian Frederiks besøg i 1824. Den såkaldte prinsestøtte blev indviet 1825. Vores rute følger vejen til højre.

Kopi af oldtidsdysse ved landevejen. Et minde om de døde bornholmere som drog frivilligt til Dybbøl for at hjælpe sønderjyderne i 1864. Foto: Søren P. Sillehoved

Davidstatuen og mindedyssen fra 1864

På en åben plads ses den markante Davidstatue lavet af Johannes Bjerg til minde om de bornholmske frihedskæmpere, som døde under 2. Verdenskrig. Der er kun nævnt fire navne, der mangler mange andre. Vandpumpen foran statuen har to tude, fordi man fra Hotel Jomfrubjerget måtte hente vand med hestevogn og mælketønder. Man undgik at slæbe tønder på jorden ved at sætte en prop i nederste tud og pumpe vandet i en slange til tønderne oppe på vognen. Der var ikke indlagt vand på hotellet.

Herfra følger man vejen nedad til landevejen, går til venstre og et øjeblik efter ses mod venstre parkeringspladsen med turens afslutning. På den modsatte side af landevejen findes på en lille bakketop dagens sidste minde. En stendysse rejst i 1938 til minde om de bornholmske soldater som frivilligt deltog i slaget ved Dybbøl i 1864. Der døde fire bornholmere og en fra Christiansø, og deres navne er indhugget på stenen.

Med sangen ”Dengang jeg drog af sted” ønsker jeg alle en god tur på mindernes allé.