Jons børn går i skole hjemme: 'Jeg køber ikke kritikken'

Familier, der hjemmeunderviser deres børn, mødes en gang om ugen for at være sociale sammen. En sådan dag på Værftet i Nexø møder Tidende nogle af forældrene til en snak om, hvorfor de har valgt den utraditionelle skolegang til deres børn.

Der er højt lydniveau i legelandet Værftet på Nexø Havn denne formiddag. Her er virkelig mange børn og forældre, når man tænker på, at det er en ganske almindelig hverdag. Men det har sin grund. En pæn del af familierne underviser nemlig deres skolebørn hjemme, og de er her for, at ungerne kan mødes og lege med hinanden.

Det er i Danmark en grundlovssikret rettighed, at man må hjemmeundervise sine børn. En rettighed, som stadig flere på Bornholm benytter sig af. Det oplyser Bornholms Regionskommune, der holder tilsyn med de hjemmeunderviste børn, og det fortæller Jon Toft-Jensen, der har hjemmeundervist sine børn i nu tre år.

– For et par år siden kendte jeg alle hjemmeskolefamilierne. Men det gør jeg ikke længere, fordi der er kommet så mange, fortæller Jon Toft-Jensen, som er på Værftet med sine børn Leonor på ni år og Roger på seks år.

Familien Toft-Jensen besluttede sig for at hjemmeundervise, fordi de ønsker at leve et roligt hverdagsliv, hvor de er sammen som familie. For at få tid nok til at kunne være sammen med børnene, arbejder Jon på halv tid, og hans kone lever et fleksibelt liv som studerende. Økonomisk kan det hele lade sig gøre, fordi de har solgt en lejlighed i København. Den handel gav så stort overskud, at de nu lever gældfrit i hus på Bornholm.

– Vi havde muligheden for at hjemmeundervise og tænkte, at det var oplagt. Selvfølgelig har vi gjort os overvejelser over, hvordan vi selv skulle undervise børnene. Og da vi skulle træffe beslutningen med den ældste, måtte vi spørge os selv: "hvor mange kender vi, som vi kan ses med i formiddagstimerne?," siger Jon Toft-Jensen.

– Men det viste sig, at der er en god portion at tage af. Der er et stort netværk herovre, og det er super fedt.

De hjemmeundervisende familier har en forening, der sørger for, at der ugentligt er sociale arrangementer, man kan deltage i. For eksempel kan familierne mødes på Værftet, i Multihuset i Østerlars eller – om sommeren – udenfor. Der er også fælles ture til svømmehallen.

Tre grunde til at hjemmeundervise

Skolechef i Bornholms Regionskommune, Trine Schloss Pedersen, kan konstatere, at der især er tre grunde til, at familier beslutter sig for at hjemmeundervise deres børn.

– Der er mange forskellige årsager til, at familierne vælger hjemmeundervisning. Men vi kan konstatere, at en pæn del af de relativt ressourcestærke familier gør det af pædagogiske eller ideologiske årsager. Derudover er der en gruppe af familier, der tidligere har haft erfaringer med mistrivsel i skolen eller samarbejdsvanskeligheder, der gør, at de træffer beslutning om at hjemmeundervise. Det kan også være, at et barn har funktionsnedsættelser, der gør, at forældrene vælger at hjemmeundervise det, siger Trine Schloss Pedersen.

Uanset årsagen til, at man som familie vælger at hjemmeundervise, får børnene en anden skoledag end den, der er typisk for deres jævnaldrende. Det er også tilfældet for Jon Toft-Jensens drenge, Leonor og Roger.

– Vores hverdag er ikke super skemalagt. Undervisningen kører meget interessebaseret. Så vi følger typisk et emne eller et tema i længere tid. Det kan være, at der i en periode er fokus på at spille klaver, eller at der er fokus på elektronik. I øjeblikket bliver der kodet en del, og i andre perioder har vi fokuseret på sprog.

– Ellers tager vi udgangspunkt i hverdagen, som der er meget læring i. Børn er enormt nysgerrige, og vi tror på, at der er indlæringsmæssige fordele i at grave os ned, hvor interessen er, siger Jon Toft-Jensen.

Han er ikke nervøs for, at hans børn går glip af læring, som de ville få i en almindelig skole.

– På nogle områder kommer børnene en del foran alderssvarende. På andre måder vil de sikkert være bagud i forhold til dem, der er i skolen. Men det bekymrer os ikke så meget. Når de er 12-13 år gamle, og vi synes, de halter på nogle områder, så kan vi rimelig hurtigt bringe dem på niveau igen ved at lægge fokus, hvor manglerne er, siger Jon Toft-Jensen.

De fleste lærer hvad de skal

Som hjemmeundervisende forældre har man et ansvar for, at børnene lærer det, de skal, i forhold til det klassetrin, de er på. Bornholms Regionskommunes Center for Skole holder øje med, at det sker. Ifølge skolechef Trine Schloss Pedersen er det reglen, at forældrene får lært deres børn det, de skal lære.

– I langt de fleste tilfælde er det vurderingen, at forældrene – eller de udvalgte undervisere – løser opgaven. Men der er også tilfælde, hvor vi vurderer, det ikke er tilstrækkeligt. I de tilfælde har vi en dialog med familien om, hvordan vi kan kvalificere hjemmeundervisningen.

– Man behøver ikke undervise i alle folkeskolens fag, men man skal komme omkring faglighederne, fortæller Trine Schloss Pedersen.

Men en ting er det faglige. Noget andet er alt det andet, som man lærer i skolen: At indgå i sociale sammenhænge og at lære at finde sin plads blandt andre mennesker. Det har familien Toft-Jensen naturligvis også gjort sig tanker om.

– Jeg har hørt den kritik, at hjemmeundervisning gør det sværere for børnene at passe ind på arbejdsmarkedet, siger Jon Toft-Jensen.

– Groft fortegnet går den kritik på, at vi skal have hærdet børnene nok, og den køber jeg ikke. Der er på nutidens arbejdsmarked behov for folk med forskellige kompetencer, der anskuer verden forskelligt – og det tror jeg også bliver tilfældet på fremtidens arbejdsmarked.

– Det kan godt være, at børnene ikke bliver institutionaliseret, men selvfølgelig lærer de at begå sig i en social gruppe. De ses med en masse børn om formiddagen, men også i forbindelse med fritidsaktiviteter, siger Jon Toft-Jensen, der fortæller, at børnene på en eller anden måde også lærer grimme bandeord, selvom de ikke går i almindelig skole.

Jennie Nikqi har både haft børn i folkeskolen og til hjemmeundervisning. Hun mener, at det sociale er en vigtig gevinst ved at gå i folkeskolen, men at nogle børn i perioder kan have godt af den ro, der er i forbindelse med hjemmeundervisning. Foto: Jacob Jepsen

Fordele og ulemper

Bag disken i Værftets bar står Jennie Nikqi, der er hjemmegående. Hendes søn Adrian på ni år er netop begyndt i folkeskolen igen efter at have været hjemmeundervist i to år. Adrian begyndte egentlig i børnehaveklassen, hvor han gik i et halvt års tid.

– Men så kunne jeg se på ham, at det ikke lige var det, han havde brug for. Så jeg tog ham hjem og hjemmeunderviste ham, fortæller Jennie Nikqi.

Men pludselig sagde Adrian, at han gerne ville tilbage i skolen. Det kom han så – i samme klasse, som han forlod for to år siden.

– Og det går rigtig godt. Han er glad og træt, når han kommer hjem. Det var skønt, at han kunne komme ind i det igen. Selv elskede jeg at gå i folkeskolen, og jeg vil gerne have, at han får de samme oplevelser med vennerne og frikvartererne. Det er da også det, han kommer stolt hjem og fortæller om: At nu har han spillet stikbold tre gange i løbet af dagen.

Du har erfaring med, hvad folkeskolen giver, og hvad hjemmeskolen giver. Hvad er styrker og svagheder ved de to forskellige løsninger?

– I folkeskolen er det en svaghed, at de børn, der har brug for noget ekstra – noget ekstra læring eller at blive taget ud af klassen – de får det ikke. Specialklasserne er blevet sparet væk. Det betyder så også, at der er meget uro i klassen og fuld smadder på hele tiden.

– Det er en stor kontrast til at være hjemme. Der er der stille og roligt hele tiden. Til gengæld kunne jeg mærke på min søn, at han savnede det sociale. Ikke fordi vi ikke mødtes med mange andre, men i folkeskolen er det sociale på en anden måde en del af hverdagen. Desuden kunne jeg ikke køre ham træt, som han bliver nu, hvor han går i skole igen. Den giver ham noget, som hans to små søstre på seks og fire år ikke kan give ham, fortæller Jennie Nikqi.

Thomas Jørgensen har et fleksibelt arbejde, der gør det muligt for ham at hjemmeundervise sine børn. Foto: Jacob Jepsen

Hvorfor har I valgt at hjemmeundervise?

Thomas Jørgensen er far til Lise på syv år, der er blevet hjemmeundervist i halvandet år, og Edvard på fem år, der skal hjemmeundervises efter sommerferien.

– Vi hjemmeskoler, fordi vi mener, det passer til vores børn. De skal være tæt på mor og far. Og heldigvis har vi mulighed for det.

Hvorfor tænker I, at det er godt at hjemmeundervise?

– Det passer meget godt til den måde, Lise og Edvard er på. Vi kan lave behovsbestemt undervisning. Den ene dag vil Lise gerne lære bogstaver, den anden vil hun gerne lære matematik. Så tager vi det, som det kommer, og laver temaer om det ene eller det andet. Vi kan styre det selv, og hun lærer stadig det, der er behov for. Vi har haft et par tilsynsmøder med den lokale skole. Det er gået fint, og de er fuldt tilfredse med den måde, det foregår på.

Er I bange for, at Lise går glip af noget ved ikke at gå i skole?

– Nej. Vi har vores forening med andre familier, der hjemmeskoler, og vi laver mange forskellige ting i den. Lise opbygger stille og roligt venskaber til andre børn dér. Desuden tager vi på ture til København. I sidste uge var vi i Planetariet, Eksperimentariet og på Zoologisk Museum i København. Vi kan komme i de tidsrum udenfor weekender og ferier, hvor der ikke er så fyldt med mennesker.

Hvordan har I indrettet jer, så det blev muligt at hjemmeundervise?

– Jeg er er privilegeret på den måde, at jeg ikke behøver sidde på en arbejdsplads fra otte til seksten. Jeg er selvstændig revisor og har mit eget firma. Jeg laver mit arbejde hjemmefra og mødes lige med nogle kunder engang imellem. I går var jeg i Gudhjem, og familien var med. Der legede børnene bare rundt på klipperne, imens jeg holdt møde med en caféejer.

– Min kone går hjemme, og vi har et lille forlag, hvor hun skriver bøger og udgiver andres bøger. Så hygger vi os med det og tager på Bogforum og andre bogmesser – også for at give børnene et indblik i det.