Minister besøger Bornholm

Minister besøger Bornholm
Fødevareminister Jacob Jensen (V) kommer til Bornholm for at tale med svineproducenter og andre fødevarevirksomheder. Foto: Venstre
NOTITS | POLITIK | 30. OKT • 18:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | POLITIK | 30. OKT • 18:00

Regeringens ministre står nærmest i kø for at besøge Bornholm. Justitsminister Peter Hummelgaard, statsminister Mette Frederiksen og nu også fødevareminister Jakob Jensen lægger vejen forbi, og sidstnævnte vil fredag høre om den lokale fødevareproduktion.

Efter planen lander Jacob Jensen i Bornholms Lufthavn klokken 9.40. Derfra kører han til landmand Lars-Ole Hjorth-Larsen på Brogaard, hvor han hører om erhvervets bekymringer i forhold til den mulige energipark. En halv time senere går turen videre til Bornholmerslagteren, hvor direktør Richard Ditlev Jørgensen fortæller om virksomheden og viser lidt af, hvad der sker.

Inden han rejser retur til København, når fødevareministeren også et besøg hos Bornholms Oliemølle, hvor direktør Henrik Kai Hansen fortæller om virksomhedens koldpressede rapsolie og de udfordringer og muligheder, man har på Bornholm, når man producerer fødevarer.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT