Flere kandidater ville have de unge på banen til debat om ungeinddragelse på Campus Bornholm. 'Der er en kløft', lyder det fra Mads Wolff (S).
Eleverne på campus er budt op til dans for at tale om politik.
I invitation lyder det, at debatten ikke – og ikke er skrevet med store bogstaver - handler om politiske mærkesager. Kandidaterne Mads Wolff (S), Molly May Vestergaard (SF), Gitte Wittorff (V) og Peter Fridolf (K) er alle inviteret, men de skal altså ikke sælge deres politik for de unge mulige stemmer.
I stedet er det de unge, der skal komme med inputs om, hvordan lokalpolitik giver mening i deres virkelighed.
– Det er jo et skridt på vejen til at have en intergenerationel dialog. Peter, Molly, Gitte og min opgave er ikke at fortælle, hvad vi mener, men vores opgave er at lytte og reflektere over, hvad vi har brug for at arbejde med, hvis vi kommer ind i kommunalbestyrelsen, siger Mads Wolff, der har været med til at arrangere samtalen med de unge.
– Som jeg ser ungdommen, så ser jeg den faktisk være meget engageret. De er bare engagerede i andre ting, end det, som det formelle system arbejder med. Der er en kløft, som vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi får bygget en bro henover, lyder det.
Kampen mod fredagsbaren
I Idrætssalen på Campus har 11 elever taget plads på tribunen. Ligesom alle andre dage er der en skarp konkurrence om de unges opmærksomhed.
Denne fredag eftermiddag er der nemlig både fredagsbar et andet sted på campus, og så skinner solen efter flere dage med regn og blæsevejr.
Flere unge kommer gående ind i salen, efter arrangementet allerede er gået i gang, med en fadøl i hånden, der afslører, at de først har været et smut forbi fredagsbaren.
Antallet er unge ender dermed på 18. Men salen er dog også blevet fyldt med andre, der ikke kan løbe fra at have passeret gymnasietiden.
For at tage kampen op mod fredagsbaren har kandidaterne bestilt pizza til de fremmødte.
Men for Mads Wolff er det ikke antallet af unge, der er succeskriteriet for arrangementet.
– Succesen er ikke, at der kommer 200. Succesen er, om vi evner at tage den her dialog og fortsætte den.
Billigere offentlig transport
På gulvet foran de unge mennesker står Amar Dlakic, der er tidligere forperson for Ungerådet, og Linea Sveistrup, der er forperson for Ungeklimarådet, der er moderatorer og bindeleddet mellem de unge og kandidaterne.
På forreste række sidder de fire kandidater med pen og papir klar til at notere, hvad de unge har at byde ind med.
De to moderatorer har arrangeret noget, der skal få de unge på banen. De har taget gule og grønne papkort med, som de unge skal skrive på.
– På det gule kort skal I skrive udfordringer på Bornholm ned, og op den grønne kort skal I skrive, hvad I godt kunne tænke jer, lyder instruktionen fra Linea Sveistrup.
Hun går rundt mellem de fremmødte for at guide dem gennem øvelsen.
Hvad laver kommunalbestyrelsen overhovedet? Jeg vidste ikke engang, at man kunne få indflydelse på deres arbejde, siger en af de unge til Linea Sveistrup.
Flere af de unge rækker hånden op for at dele, hvad de har skrevet på sedlerne.
– Vi savner noget kommunikation mellem kommunen, kommunalpolitikerne og unge, lyder det fra en.
– Billigere offentlig transport og bedre bustider, siger en anden.
– Bedre psykiatri, så der kommer et overskud hos befolkningen til at kunne deltage i politisk arbejde, lyder det fra en tredje.
Vi taler ikke samme sprog
For de fremmødte kandidater er den unge gruppe vigtige at række ud til, men det kan være en svær opgave.
Peter Fridolf fra Konservative har et bud på, hvorfor det er de unge, der er svære at få ind i politik.
– Fordi det er sådan nogle som mig, der sidder derinde (red. kommunalbestyrelsen). Vi taler simpelthen ikke samme sprog, vi er ikke de samme steder, og vi bruger ikke de samme medier. Det tror jeg virkelig, det er. Det er derfor, at det er så vigtigt at lave noget som det her, hvor man får lov til at komme ud og lytte og blive klogere på, hvad der rører sig, og hvad er det er, der betyder noget, siger han.
Også Molly May Vestergaard mener, at det er vigtigt at lytte til de unge, særligt når kommunalbestyrelsen består af mennesker fra en anden generation.
– Os som giv i gymnasiet for rigtig mange år siden har måske nogle ideer, som ikke stemmer overens med, hvordan ungdomslivet er i dag. Derfor er det sindssygt vigtigt, at vi lytter til, hvad de har at sige.
Gitte Wittorff fra Venstre, der også er mødt op på Campus denne fredag eftermiddag, har selv en datter i teenagealderen, så hun ved, hvor svært det kan være at vække deres interesse.
– Selvom om hendes mor stiller op i politik, så finder hun det ikke specielt interessant, og det gør den stor heller ikke. Så hvordan får man inddraget de unge og får lyttet ordentligt til de unge, så de også føler sig hørt, er meget vigtigt.
– Det er jo dem, der skal med til at forme Bornholm fremadrettet. Nogle flytter over, og man kan håbe, at nogle flytter hjem igen. Det er jo meget vigtigt, at man får dem engageret i forskellige foreninger og i det lokalsamfund, vi har.
Opgave for Campus Bornholm
De to moderatorer runder debatten af, og de unge med øl i hånden og tasken på skulderen forlader lokalet. På vej ud af glasdøren bliver man mødt af duften af pizza, da kandidaterne kommer gående med favnen fuld af pizzabakker.
Foran glasdøren står Linea Sveistrup, der tager flere ting med fra debatten.
– Jeg havde en forventning om, at der ville være en større snak om den generelle måde at inddrage unge på, hvilket der også var, men man kunne også høre på de unge, at valget også fyldte meget. Men også bare forståelsen af, hvad en kommune er, og hvad en kommunalpolitiker laver og har af muligheder for, siger hun.
Efter debatten lyder konklusionen fra hende, at de unge mangler information.
– Jeg tror både, at der er noget, der ligger hos de unge selv, men der ligger i høj grad også en opgave både for kommunalbestyrelsen, men der ligger også en opgave hos Campus for at melde sig på banen. De er et sted, der samler så mange unge, og hvis alle har det her problem, så må det være fordi, at de også har et ansvar.
– Noget jeg tager med herfra til den generelle dagsorden er, at i samfundsfag lærer vi om samfundet, men vi lærer ikke om at deltage i samfundet. Det tror jeg er en note i forhold til, at man i dag bliver testet meget på, hvad man ved frem for, hvordan man deltager, siger hun.