Spillet om borgmesterstolen

Der er mange i spil, vurderer Knud Andersen.

I tiden frem mod kommunalvalget vil spillet om borgmesterstolen ligge som en skygge over alle debatter - for til sidst at kulminere på selve valgaftenen.

For at blive formand for kommunalbestyrelsen skal man selvfølgelig kunne tælle til mindst én over halvdelen af medlemmerne. Men der er også andre forhold, som man bør gøre sig klart inden grupperne lægger sig fast på, hvem man vil støtte.

At være leder af en politisk organisation er anderledes end at være leder af en almindelig erhvervsvirksomhed. En politisk leder er valgt til at være folkets og kommunalbestyrelsens repræsentant, der skal overvåge, at de trufne beslutninger gennemføres i overensstemmelse med intensionerne bag vedtagelsen.

På den anden side er borgmesteren også den øverste administrative chef, der skal være én, som medarbejderne kan regne med og stole på. Og det hensyn skal varetages sådan, at vedkommende ikke bliver en sammenspist del af administrationen, hvilket vil umuliggøre at kunne stå frit som befolkningens vagthund i forhold til netop - administrationen.

Interessant position

I en politisk organisation efterlader det den politiske leder i en interessant situation. Der er et befolkningskrav om, at politikeren skal være visionær og initiativrig og på den anden side, så får du kun magten og respekten i den administrative organisation, hvis du også på det faglige plan har en tilstrækkelig stor viden om, hvordan dine visioner kan føres ud i livet.

I princippet kan alle valgte blive udpeget som borgmester, men hvis man vælger én som i forvejen har kendskab til en kommunal administration, så vil det afkorte indkøringsperioden inden den valgte kan begynde at fungere som borgmester.

Lidt eller intet kendskab til hvordan en kommunal organisation fungerer sætter den nyvalgte borgmester i et afhængighedsforhold af administrationen, som det kan være vanskeligt at komme ud af igen, når vedkommende har dannet sin egen mening om hvordan tingene skal gøre.

Personlig reaktion

Som nævnt indledningsvis bør det ikke være tilstrækkelig baggrund for at blive borgmester, at der kan tælles til én over halvdelen af medlemmerne.

Personligt har jeg hæftet mig ved nogle af borgmesterkandidaternes automatreaktion på rapporten fra CEPOS, der var gengivet i Bornholms Tidende.

Tænketanken CEPOS har sammenlignet driftsomkostningerne i kommunerne i Danmark. Undersøgelsen viser, at Bornholms Kommune kan spare 622 millioner kr. årligt, hvis den blev drevet som den bedste kommune, Vejle Kommune.

Bornholms Tidende spørger naturligvis 3 af borgmesterkandidaterne - 2 uden kommunal erfaring og én med.

Automatreaktioner

Men samstemmende er deres automatreaktion den samme. ”Bornholm er noget specielt, og derfor kan man ikke bruge undersøgelsen til noget”.

At denne undersøgelse viser det samme som andre undersøgelser, der viser, at Bornholms Kommune bruger 141 flere personer til administrative og ledende stillinger end gennemsnitskommunen i Danmark påvirker ikke hverken Frederik Tholstrup (V), Christian Froberg Dahl (C) eller Anne Thomas (A).

De mener tilsyneladende, at det er umuligt at være dygtigere end den nuværende administration og kommunalbestyrelse.

At Anne Thomas senere i artiklen åbner for, at der er noget, som skal ændres skyldes formentlig fordi hun har et mere indgående kendskab til vor kommunale administration. Som vælger bør man hæfte sig ved at to andre borgmesterkandidater uden kendskab til kommunal administration ikke tager denne undersøgelse som en kærkommen anledning til at tale om bedre ledelse af administrationen.

Fordomsfri debat

Gode løsninger på vanskelige beslutninger forudsætter ofte en bred fordomsfri debat om emnerne.

Meningsforskelle er en slags kvalitetssikring af det endelige resultat. Derfor skal man være åben overfor andre opfattelser end ens egen - borgmester eller ej - og ikke på forhånd afvise andre måder at gøre tingene på – og tåle kritik.

Apropos kritik – så formastede Jarl Cordua sig som kommentator for Bornholms Tidende til at kritisere Venstres og Konservatives spidskandidater for deres slappe linje. Deres reaktion var derimod ikke slap - kommentaren blev af Frederik Tolstrup(V) og Christian Froberg Dahl (C) karakteriseret som ”småinfantil” og ”tendentiøs”.

Deres reaktion virker meget voldsom og afslører, at man ikke ønsker at blive modsagt. Det lover ikke godt for samarbejdsklimaet i den nye kommunalbestyrelse. Hvis man vil noget i politik, så skal man være åben for andres meninger, da det netop er meningsudvekslingen, der er basis for de gode resultater.

Spidskandidater

I princippet er en spidskandidat for et parti også partiets borgmesterkandidat. Derfor er der mange i spil, når kabalen skal lægges på valgaftenen.

Hvis Bornholm skal undgå gentagelse af den nuværende valgperiode, så bør de valgte på valgaftenen nøje overveje, hvordan man kan etablere et samarbejde omkring en ny borgmester, der har den fornødne viden om kommunal administration, og som har de personlige egenskaber, der kan rumme de forskellige holdninger, som den nye kommu-nalbestyrelse nødvendigvis vil have.

Med risiko for at enkelte læsere vil være uenig med mig, så vil jeg alligevel forholde mig til hvem der ud fra ovennævnte forudsætninger har potentialet til at udfylde borgmesterstolen uden, at det vil kræve en lang oplæringstid.

Emnerne

Morten Riis fra Enhedslisten har stort kendskab til den kommunale virksomhed og et stort antal personlige stemmer (4290) ved det sidste valg gør ham til en yderst kvalificeret kandidat til at lede kommunen.

På den anden politiske fløj skiller Renè Danielsson fra DF sig ud med et seriøst arbejde i den nuværende kommunalbestyrelse og en god baggrund i et flot valgresultat ved forrige valg (2795), selvom han ikke havde sin listes 1. plads. Han bør være et godt bud på en blå borgmester.

Socialdemokratiets borgmesterkandidat Anne Thomas har dels kommunal erfaring som tidligere viceborgmester og dels opnået relativt stor opbakning til partiet i den seneste meningsmåling. At Anne Thomas er et godt bud på en kommende borgmester bør ikke påvirkes af historien om hendes afgang fra direktørstillingen i CRT. Dels har hun i flere år været en dygtig direktør i CRT, og dels kender vi ikke, hvordan den normale budgetlægning og budgetopfyldelse foregår.

Endelig vil jeg nævne Niels Chresten Andersen fra KristenDemokraterne. Han har godt nok ikke kommunal erfaring fra en plads i kommunalbestyrelsen. Men han har i mange år været aktiv i forskellige kommunale organisationer og vil uden problemer kunne løse opgaven som borgmester - uden indkøringstid.

Vi er mange på Bornholm, der sætter vor lid til, at de personer der ved valget stiller sig til rådighed for fællesskabet har en heldig hånd ved udpegningen af den fremtidige ledelse af vort lokalsamfund.

Knud Andersen er en af Tidendes faste kommentatorer. Han er tidligere borgmester og mangeårig amtsborgmester. Han har desuden siddet i mange nationale og internationale råd og nævn - særligt med fokus på regionalt samarbejde, også internationalt.