Hvem har modet til at stå op for børnene?

Vi har holdt en god tone, været gode samfundsborgere og involveret os i debatten om ét skoledistrikt. Lige lidt hjælper det. Hvem har modet til at stå op for børnene?, spørger Henriette Folkmann Hansen.

Pludselig var et nyt spareforslag om at gøre to folkeskoler i Rønne til ét skoledistrikt med i budget 2024. Fem uger senere er vi mange, der har lært meget om kommunalpolitik på Bornholm.

De fleste kommunalpolitikere vil gerne lytte og nikke forstående. Ingen kommunalpolitikere ønsker dog at stå op for børnene.

En eventuel implementering af ét skoledistrikt i Rønne sker lige inden næste kommunalvalg. Det nye spareforslag kom ind med Enhedslisten. Forligspartierne har hverken viljen eller lysten til at tage det ud og erstatte det med andre spareforslag fra det oprindelige sparekatalog. Embedsværket bruger meget tid på at skrive og beregne spareforslag, men hvad nytte gør det, når politikerne kan hive et nyt spareforslag op af hatten i 11. time?

Et spareforslag der endda har været afprøvet, evalueret og bevist, at det ikke virkede. At fastholde dette spareforslag er netop at åbne for Pandoras æske – det vil kun føre vanskeligheder med sig.

Vi har holdt en god tone, været gode samfundsborgere og involveret os i debatten. Lige lidt hjælper det. Når kommunalpolitikerne med vilje overser høringsrunden for nye og ændrede forslag. En høringsrunde der ikke var sluttet ved 1. behandling af budget 2024. Hvordan kan man behandle et budget uden at have læst høringsvar?

Der er lavet en musketer-ed om ikke at ændre i budget 2024, hvilket betyder, at det ikke er en reel demokratisk høringsrunde. Det er meget foruroligende og ikke tillidsskabende for et lokalsamfund.

Der er skrevet mange læserbreve og fælles bekymringsbreve.

1500 har skrevet under på, at de er imod spareforslaget. Spareforslaget lyder på at reducere antallet af klasser ved at lave sammenlægning af nuværende klasser og flytte elever mellem de to skoler og afskedigelse af dygtigt personale. 1500 underskrifter.

Forældre har marcheret, sat sko ved kommunalbestyrelsessalen og slået menneskering om skolerne.

Tidligere skoleledere har udtalt sig kritisk.

Ja, der har været stor mediedækning, for dette betyder meget for mange. Hvorfor mon disse mange opråb?

Til kommunalbestyrelsesmødet den 8. oktober 2015 besluttede politikerne, at gøre Åvangsskolen og Søndermarksskolen til to selvstændige skoler igen. En beslutning der beroede på anbefalinger fra en grundig analyse: Belysning af skolestrukturen i Rønne pr. 1. august 2015. En analyse bestilt af politikerne selv. Anbefaling 4 på side 85:

”Arbejdsgruppen anbefaler, at der oprettes to selvstændige skoler med egen ledelse og bestyrelse. Anbefalingen skal ses på baggrund af forældrenes ønske om fuld gennemsigtighed i forhold til, hvor deres barn skal gå i skole i hele den undervisningspligtige periode.”

Åvangsskolen og Søndermarkskolen blev 1. august 2017 igen to selvstændige men store skoler, fordi politikerne i samme åndedrag nedlagde afdeling ’Østre Skole’, og børnene skulle inddeles på Åvangsskolen og Søndermarksskolen. Det er kun seks år siden.

De to folkeskoler har arbejdet hårdt for at få etableret en stabil og forudsigelig hverdag for børnene og at få genskabt det gode ry.

At to folkeskoler i Rønne skal spare 11 millioner over tre år er en meget skæv og urimelig fordeling i et budget, hvor folkeskolerne i forvejen står for skud på flere andre områder.

En eventuel implementering sker lige inden næste kommunalvalg. Hvem skal vi stemme på? Enhedslisten fik det ind. Dansk Folkeparti, Borgerlisten, Konservative, Socialdemokratiet og Kristendemokraterne stemte for det.

Vi voksne kan sætte vores stemme et andet sted.

Vores fælles børn har ikke den mulighed.

Vi taler på vegne af børnene.

I kender nu konsekvenserne – men gør intet?

Hvem har modet til at stå op for børnene? Og genåbne budget 2024 og få det omtalte spareforslag helt ud? Det skulle nemlig aldrig have været med.

Vi har lært meget om kommunalpolitik på Bornholm.