Bornholmsk påske på tysk

Knap 1.000 af vores naboer mod syd lander senest i morgen med færgen. I fuld feriestemning.

Torsdag er første dag, hvor Bornholmslinjen sejlede fra Rønne til Sassnitz og retur.

Bornholms Tidende er med frem og tilbage for at tage temperaturen på stemningen i første heat af påskens tyske rykind.

Det kræver ikke en doktorgrad i matematik at fastslå, hvem der helst vil hvorhen. 53 sejler til Sassnitz. 115 hopper ombord med kursen mod Rønne. Til lørdag og søndag er der torsdag ved middagstid booket 834 pladser fra Sassnitz til Rønne med færgen Hammershus.

Hele vejen til Bornholm bliver der væg-til-væg-smilet, og de tyske turister er mere end åbne for at fortælle om, hvorfor lige netop Bornholm har ramt deres hjerter.

Men først skal én ting slås fast. ”Mads” betyder så afgjort ikke ”genert” på tysk. Det betyder sandsynligvis ”krudtugle.”

Flabet og farveblind

Mads er en femårig supercharmerende megagrinebidder og slet ikke til at stoppe. Ordene rabler ud af munden på ham, mens storesøster Ida på ni år forgæves forsøger at få ham til at tie stille. Selv Sisyfos ville have vist hende medlidenhed, hvis han havde haft mulighed for i smug at betragte sceneriet fra nabobordet.

Mads: ”Du er næsten 100 år gammel.” (Det er en voldsom overdrivelse).

Ida: ”Mads, sådan siger man ikke til fremmede.”

Mads: ”Dit skæg er helt gråt.” (Det er en mild overdrivelse).

Ida: ”Mads, stop så.”

Mads: Dit hår er helt hvidt. (Det er decideret usandt. Der er slet ikke noget hår. Knægten skal have briller).

Ida: (Ruller med øjnene, sukker opgivende og sætter en aldeles undskyldende mine op).

Men tilsyneladende bliver al den snak for kedelig, eller også har Mads fået nok af storesøsters formaninger. I hvert fald opfinder den tyske purk en potentiel ny olympisk disciplin. Reporterbestigning. Med sko på.

Nu bliver det for meget for mor Wiebke. Mads bliver prompte idømt en (i hans øjne særdeles hård og urimelig) frihedsstraf; en imaginær fodlænke låst fast til bordbenet.

Heldigvis ingen kødgryder

Bedstemor Sabine har forholdt sig tavs under det meste af optrinnet. Men da hun kan se, at stemningen er helt i top trods den unge mands udskejelser, er feriesmilet intakt.

Bedstemor Sabine har allerede lagt flere planer for familiens ferie. Som tidligere bornholmerfarer ved hun godt, hvad datter og børnebørn må og skal se.

– Vi skal på museum, se kunsthåndværk, den store borg og så også prøve legepladser, siger bedstemor Sabine.

– Du er gammel, siger Mads. Det er ikke henvendt til bedstemor Sabine.

Familien skal bo på hotel i Rønne. Mads fortæller, at bedstemor er rigtig god til at lave mad. Bedstemor siger til Mads, at der ikke er køkkener på hotelværelser. Bedstemor ånder samtidig lettet op. Hun vil have ferie. Mads vil have en fest. Ida vil have broderpli. Wiebke vil bare nyde det hele. Tre af dem får deres ønske opfyldt. Ida gør ikke.

Mor Wiebke, bedstemor Sabine, Ida og krudtugle-Mads

Li’e fra Sandvig til Nexø og Rønne

Skråt overfor Mads og kompagni sidder Franz, Edith, Ulf og Christine. To generationer, der fryder sig over endnu en ferie i hinandens selskab.

– Vi har lejet et feriehus i Nexø ude i skoven, smiler Edith nærmest saligt. Edith og Franz er forældre til Ulf, som er gift med Christine.

De holder altid ferie sammen en gang om året.

– Vi har været i Polen og Frankrig, men det er første gang, vi skal til Bornholm, siger Edith.

I Tyskland ville man normalt sige ”De” til fremmede og være på efternavn med dem; i særdeles med personer fra Ediths generation.

Men de er tilsyneladende allerede ramt af den uformelle bornholmske tone. I hvert fald præsenterer de sig uden tøven med fornavn.

Christine og Ulf har været på Bornholm flere gange og elsker at være her. For Edith og Franz er der tale om ø-debut, men de er tilsyneladende blevet udstyret med en række begejstrede fortællinger og rejseminder fra søn og svigerdatter. I hvert fald fortæller Edith overstrømmende, hvad hun glæder sig til at opleve.

– Vi skal hele kysten rundt og se de små byer. Svaneke og Allinge og op på Hammershus; hele øen rundt langs kysten. Og så skal vi også se klipperne; det har vi ikke hjemme i Stralsund, forklarer Edith.

Det er i grunden urimeligt kun at nævne de fire rejsende i dette selskab. For der er også et femte medlem. Det er Molle. Hun logrer og giver sit besyv med i bedste Mads-stil. Til sidst bliver Molles frihed dog også inddraget. ”Haps”, siger det. Og så er den fanget i en skruestik hos Christine.

Stemningen på Hammershus er fantastisk. Det bobler af ferieglæde hos alle – store som små. Selv de mange hunde har sat halerne på autologrepilot. Medmindre der er tale om en kronisk tilstand.

De rykker ind fra syd

Tyskerne udgør hovedparten af Hammershus’ passagerer.

I dag sætter 521 kursen mod Bornholm fra Sassnitz, mens 115 stævner den modsatte vej.

I morgen sejler Hammershus 313 personer fra Sassnitz til Rønne og sender 113 retur.

Tallene er opgjort torsdag eftermiddag. Så det er langt fra utænkeligt, at flere tyskere er hoppet på Hammershus med kursen mod Hammershus. Via Rønne Havn.

Bidt af Hammershus

Efter tiden som værnepligtig gik Christoffer Jørgensen ombord på den første færge fra Rønne. Men hvorvidt han for alvor går i land igen, er et åbent spørgsmål.

Christoffer Jørgensen kan ikke tænke sig et bedre job. Det er lykken at gøre de rejsendes tur endnu bedre.

Vejrguderne kan ikke være det bekendt. Årets første tur fra Rønne til Sassnitz, og så har de pakket solen helt væk samt ladet det sjatpi…øh…dryppe fra oven.

Men det har på ingen måde taget modet fra besætningen på Hammershus. Godt nok bliver der ikke decideret vrinsket fra køkkenet, men der er en smule heste-på-græs-for-første-gang-efter-vinteren-stemning.

– Flæskesteg! Færgen Hammershus er næsten passagerfri på udturen til Sassnitz. Derfor er der ingen problemer med at høre den tydelige kvinderøst gjalde gennem køkkenet.

Flæskesteg er det enkle svar på det lige så enkle spørgsmål. Hvad dagens frokost kan tilbyde. Der er heller ingen problemer med at høre hendes kollegaers aldeles veltilfredse mumlen over flæskestegbudskabet.

Hurtigt ind hurtigt ud

Christoffer Jørgensen smiler. Han er 37 år gammel. Bosat i Nexø. Og har siden 2007 krydset rundt i Østersøen mellem Rønne, Køge, Ystad og Sassnitz. Flæskesteg ser ud til at passe ham godt.

– Det er et krav, at der skal være en kok ombord. Flæskestegen bliver så også brugt til at servere for gæsterne, hvis der er noget til overs, forklarer han.

Tidende er med på pendultur med afgang fra Rønne 08:00. Efter en halv time ved tysk kaj begiver Hammershus sig hjemover fra Sassnitz klokken 11:50. Nu med friskstegt flæskesteg ombord. Der er pludselig opstået helt nye muligheder her i livet.

Christoffer blev bidt af havet efter tiden som værnepligtig, hvis man altså forestiller sig, at et hav kan bide. Det var lidt af et tilfælde, at han traskede ombord på Povl Anker og kastede sig over nærmeste gulvskrubbe. Christoffer havde ikke nogen plan for, hvad karrieren skulle byde på. Men da den hemmelige karrieremager havde præsenteret ham for skumsprøjt garneret med smagen af salt i luften og et varmt kammeratskab med de andre ansatte, blev landkrabbehammen flået af. Og så viste det sig, at der indenunder var skjult et søulkkostume syet i særdeles langtidsholdbar kvalitet.

– Jeg har ingen planer om at stoppe. Det her er på ubestemt tid, siger han. Blikket er fast. Der er ingen tvivl i det.

Kun kærlighed til én færge

Hammershus er hans yndlingsfærge, og det står ikke til diskussion.

– Den er næsten ny, og alt er fint. Så den er let at holde ren, siger han. Det er fjerde færge, Christoffer har sejlet rundt med. Først Povl Anker. Så Villum Clausen og Leonora Christina indtil Hammershus indfangede ham i 2018. Det er hans færge. Punktum. Basta. Christoffer var faktisk i en kort overgang utro med Express 1, men det endte med en særdeles kort affære. Hurtigfærgerne passer ham ikke.

– Det giver ikke samme følelse af at sejle. Turene med Hammershus er også meget længere, så her har vi bedre tid til at give vores gæster en ordentlig service, siger han.

Rengøringen er en stor del af Christoffers job. Når han ikke er på vandet, går han rundt med vandet. I en gulvspand.

– Vi gør alle sammen rent, når vi ikke sejler. I vintermånederne, hvor vi ikke sejler til Tyskland, gør jeg rent, når skibet kommer ind fra Køge. Christoffer smiler bare trods udsigten til 10,5 timer med klud, spand og skrubbe i de sejladsfri perioder. For Hammershus er hans andet hjem, og så skal der altså se ordentligt ud.

– Arbejdet giver virkelig mening for mig. Det er dejligt at kunne bringe tyske turister til Bornholm og give dem en god start på ferien.

Nexø-Polynesien tur/retur

Gennem årene i pendulfart mellem Rønne og Sassnitz har han lært sig tysk. Det kommer til sin ret, da et ældre tysk ægtepar sniger sig hen langs disken mod kassen. De har tallerkner med chokoladeovertrukne tørkager og dampende kopper med kaffe på bakken. Det ser mundvandsfremkaldende ud.

Når Christoffer holder fri, skal han væk. Verden kalder, og der skal afsøges mange afkroge.

– Jeg har lige været i Fransk Polynesien. Ellers kan jeg godt lide at køre igennem Europa og bare opleve andre lande. Bare se ting, siger han.

Om vinteren sejler Hammershus mellem Rønne og Køge. Om vinteren sejler Christian ikke med Hammershus.

– Det med at sejle til Køge er natsejlads, og det siger mig ikke rigtigt noget. Så vil jeg hellere gøre skibet rent, når det ligger i havn i Rønne, forklarer han.

Lige nu er Christoffer ikke i et fast forhold. Han bor alene, men tanken om at få børn er ikke fremmed for ham.

– Jeg har ikke lige afgjort med mig selv endnu, om jeg skal have børn, men det kan godt være. Flere af mine kollegaer har familie derhjemme, så hvis jeg får børn, betyder det ikke, at jeg stopper med at sejle.

Færgen er i havn om få minutter. Nu er der en halv times gæstefri, og skal kludene i spil. Alt bliver tørret af, og buffeten skal skiftes. I disken er rundstykker, ost og kager ved at blive afløst af smørrebrød. Der er blevet hængt nye skilte op. ”Eine Portion Pommes – 45 kronen.” Men skiltet med retter, der involverer lun flæskesteg, glimrer ved sit fravær. Det er et dårligt tegn. Forhåbentlig har Christoffer og hans kumpaner ikke planer om at spise rub og stub. Men jeg frygter det. Goodbye flæskesteg.

Christoffer Jørgensen kan ikke tænke sig et bedre job. Det er lykken at gøre de rejsendes tur endnu bedre.