Boligselskab: Røgalarmer er højaktuelle

Boligselskab: Røgalarmer er højaktuelle
Majbritt Tønnesen opfatter Røgalarmspatruljen som en udstrakt arm til beboerne i Bornholms Boligselskabs afdelinger. Arkivfoto: Tommy Kaas
NYHED | ABONNENT | 20. NOV 2022 • 05:30
NYHED | ABONNENT
20. NOV 2022 • 05:30

Direktøren for Bornholms Boligselskab vil ikke afvise at selskabets beboere er blevet mere optaget af brandsikkerhed efter onsdagens brand i Aarsballe.

Lørdag opsatte 23 spejdere fra Nexø 157 røgalarmer i Bornholms Boligselskabs lejeboliger i Aakirkeby. Det skete som led i tryghedskampagnen RøgalarmsPatruljen, som hvert år gennemføres af Trygfonden i samarbejde med Bornholms Brandvæsen.

Det rekordhøje antal nyopsatte røgalarmer glæder Majbritt Tønnesen, direktør i Bornholms Boligselskab.

– Det betyder meget for vores beboeres sikkerhed. For mig er det vigtigt, at vores beboere føler sig trygge og sikre i deres hjem, siger Majbritt Tønnesen, der står i spidsen for Bornholms største almene boligselskab med 1.000 lejeboliger fordelt på hele øen.

Spejdere gør en forskel

Emnet brandsikkerhed er i øjeblikket på manges læber efter den voldsomme brand i Aarsballe natten mellem tirsdag og onsdag. Majbritt Tønnesen vil ikke afvise, at den tragiske ulykke har indvirket på det rekordhøje antal røgalarmer som blev opsat i Aakirkeby lørdag.

– Det tror jeg måske godt kan have haft indflydelse. Det er jo højaktuelt efter branden, og jeg kan sagtens forestille mig, at man har tænkt på det og sørget for at være hjemme, da patruljen kom. Vi havde jo informeret vores beboere om hvornår de ville komme, siger Majbritt Tønnesen, der har flere grunde til at glæde sig over den succesrige kampagne.

– Røgalarmspatruljen var forbi vores afdelinger i Nexø sidste år, og vi vil meget gerne have dem forbi Allinge næste år, hvis det kan lade sig gøre. Det betyder meget for vores beboere. Og så er jeg selv gammel spejder, og ved, hvor vigtigt det er at gøre en forskel for andre. Det må vores unge gerne lære.

 



DAGENS ELUDSIGT BORNHOLM
DET FRIE VALG / 29-11-2023 / ELPRIS+SPOTTILLÆG / AFGIFTER / NETTARIF

Onsdag: Overvej at spise ude eller hente en omgang take away ;-). Fra 17-21 koster det dyrt at fyre op i pander, gryder og ovn. Gennemsnitsprisen for de fire timer er 5,27 kr./kWh. Vi savner en god gang vind til at presse priserne, men vejrudsigten skuffer helt frem til weekenden.  Brug strømmen efter kl. 22, selv om den koster 3 kr./kWh alt inklusive. Det er ikke sikkert, at det bliver billigere i morgen.

Bornholms energi og forsyning