– Det er flere millioner kroner for den enkelte landmand, og det er, som jeg ser det, ikke realistisk. Jeg kan slet ikke forestille mig, at det beløb bliver rullet ud over det hele, for så tænker jeg, at det bliver svært at have for eksempel mælkeproduktion i Danmark. Det er min umiddelbare kommentar til 750 kroner, siger han til Tidende.
Selv nævner han muligheden for en form for bundfradrag eller en anden model, hvor man kun skal betale 750 kroner af den sidste del af udledningen. Han kan slet ikke forestille sig, at den enkelte landmand kommer til at betale 750 kroner for det hele. Men han ved det ikke.
– I New Zealand havde de regnet med 20 kroner pr. ton co2 til en start. Det er, fordi New Zealand er et land med mange køer. De ved godt, at de skal gøre et eller andet for at gøre deres landbrug bedre, men jeg tror ikke folk i New Zealand kan forestille sig, at der ikke skal være malkekøer i New Zealand. Det er hele deres landbrug. Så de arbejder med 20 kroner. Man kan sikkert godt arbejde med et andet beløb, men 750 kroner på hele dynen, det er for mig at se slet ikke muligt, siger landbrugsformanden.
Ifølge Fredrik Tolstrup arbejder ekspertudvalget også i en politisk virkelighed.