Crossløb mellem træer

NOTITS | SPORT | 17. OKT • 16:47
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | SPORT | 17. OKT • 16:47

Søndag den 26. oktober skifter vi tilbage til normaltid, og dermed starter crosssæsonen, og på dagen inviterer Nyvest Atletik til løb i Vestermarie Plantage

Kirsten Kyndesen fra Nyvest Atletik fortæller, at ruten er lagt på større og mindre stier i området omkring Galgebakken. Den er 3.350 meter lang og skal gennemløbes to gange af de voksne, mens børnene kan nøjes med en enkelt tur.

Starten går fra Planteskolen på Ørningevej klokken 10.30, og alle kan være med. Deltagelse er gratis for medlemmer af en af de lokale atletikklubber, hvis de løber i klubtrøje.

Det er muligt at tilmelde sig på Nyvests hjemmeside eller på dagen ved startstedet.

FÅ ABONNEMENT