Bornholms Julemarked i frit fald: 'Var det bare min drøm?'

Hvis budgetterne ikke hænger sammen den 1. september, er det slut med Bornholms Julemarked, som gav et underskud på mere end 100.000 kroner sidste år. Det har nemlig været overraskende svært at få afsat salgshytterne på det stort anlagte marked.

På en lun sensommerdag føles det næsten kriminelt at drømme om december på Nexø Havn. Med lyskæder, juletræer, musik i højtalerne og kolde, røde kinder der varmes på en kop gløgg og et par æbleskiver i skæret fra den buldrende ild i båltønden.

Men virkeligheden for koordinator Sofie Marie Håkonsson og Pernille Bülow er, at Bornholms Julemarked fylder rigtig meget i bevidstheden. De er nemlig kommet til den tunge konklusion, at der skal et lille mirakel til, hvis der skal blive et julemarked i år. Sidste års julemarked endte nemlig med et noget overraskende underskud, og det ser ud til, at situationen bliver den samme igen i år.

Mens udgifterne stiger, er det nemlig vanskeligt at afsætte salgshytter nok til at få arrangementet til at køre rundt.

Men lad os lige starte helt fra begyndelsen.

– Alt det her var jo min drøm. Jeg var i Lübeck på julemarked, og jeg blev vildt imponeret over, hvor mange mennesker, der var, og at det var så hyggeligt. Folk rejste dertil fra hele norden, fortæller Pernille Bülow, som ellers både dengang og nu havde nok at se til med sin glas-virksomhed.

I 2020 vendte hun således hjem med en drøm som familien og de ansatte i hendes virksomhed straks var klar på - og så blev arbejdet ellers sat i gang.

– For mig var det vigtigt, at vi satte barren højt. Det skulle være et julemarked, som kunne konkurrere med de store. Derfor skulle der være styr på æstetikken, og vi valgte helt fra starten af, at det skulle være alle fire adventsweekender, for der er ingen, der gider markedsføre en enkelt weekend. Hvis vi skulle have busser herover på juleophold, så skulle der være mere end én weekend, forklarer hun.

Reaktionerne på visionen var overvældende, og snart meldte både Destination Bornholm, regionskommunen og Bornholmslinjen sig klar til at bakke op om arrangementet, og med flere kræfter til arbejdet og økonomisk støtte til driften gik det godt de første to år, indtil Bülow atter var alene med projektet.

– Det var så fantastisk, at vi kunne arbejde sammen, for min vision var ikke, at vi skulle lave Pernilles Julemarked eller Nexøs Julemarked - det skulle være Bornholms Julemarked, forklarer hun.

– Målet var at udvide sæsonen, for der er rigtig lang tid fra efterårsferien til påske, og der er mange, der har svært ved at leve hele vinteren af det, de har tjent i sæsonen. Så kunne vi få en lille højsæsonsmåned i december, så tænkte jeg bare, at vi alle sammen ville være i mål.

Vi kæmper virkelig

Derfor blev der indkøbt 30 rustikke træhytter til omkring en million kroner i alt - de 400.000 blev der søgt støtte til, og resten købte Bülow selv. Derudover omkring 130 lyskæder og masser af juletræer til at skabe stemning på markedet.

– Vi vil gerne have en høj kvalitet i hytterne, så det hele skal godkendes, og vi har fået så meget ros for markedet, som indeholder bornholmsk kunsthåndværk, bornholmske fødevarer og produkter fra virksomheder med en eller anden relation til Bornholm, fortæller hun.

Der viste sig imidlertid en overraskende udfordring efterhånden som julemarkedet fik et par år på bagen. Salgsboderne solgte nemlig på ingen måder sig selv.

– Jeg må indrømme, at jeg havde troet, at det ville være nemt at leje de 30 huse ud, og jeg tænkte, at om et år eller to køber vi 10 huse mere, og så begynder det at blive rentabelt. Men vi kommer aldrig til at leje 40 huse ud, som det ser ud lige nu. Vi kæmper virkelig.

Hun afviser, at det handler om prisen på hytterne, som lige nu ligger på 12.000 kroner for fire weekender.

– Det er ikke så dyrt i forhold til andre julemarkeder, hvor det kan koste 6.000 for en weekend, men det er måske dyrt for Bornholm, hvor folk ikke er vant til, at tingene koster. Men det handler om, at vi vil køre det professionelt, forklarer hun.

– Der er nok ingen, der forestiller sig, at det koster 200.000 kroner at stille op og pille ned.

Foto: Sarah Thun Kristensen

Dobbelt så dyrt

En af de andre ting, der gik skævt sidste år var nemlig også, at udgifterne på julemarkedet langt oversteg det, der var budgetteret med - og dermed stod ophavskvinden tilbage med et underskud på mere end 100.000 kroner.

– Der er flere poster, der er blevet dobbelt så dyre siden opstarten i 2021, og det drejer sig især om alt, hvad der hedder opsætning. El til husene, musikken på hele området og opsætningen af husene; de ting, som er et must for, at man har et stemningsfyldt julemarked. Det har jeg valgt, at vi skal bruge professionelle til, og så får jeg regningen, forklarer hun.

Regningen kan man ikke løbe fra - nogen skal betale den, og det gør hun med glæde. Sidste år løb den dog helt løbsk. Som et eksempel, nævner hun at hun fik tilskud til halvtag mellem husene, så der kunne skabes hyggekroge og varmestuer - et meget kærkomment tiltag.

– Men det tog så også længere tid at sætte op og pille ned igen, og vi var bare så glade for at vi fik pengene til at gøre det, så vi tog ikke lige den del i betragtning, og vi havde nok ikke troet, at det ville koste så meget mere, forklarer hun.

Den foreløbige, nøgterne konklusion bliver derfor, at julemarkedet ganske enkelt ikke genererer den omsætning, der skal til, for at arrangementet kan gå i nul.

– Jeg kunne bare konstatere, at det var et kæmpe underskud. Det kommer til at ske én gang og ikke mere. Så hvis jeg ikke kan se, at det kan løbe rundt i år, så åbner jeg ikke, slår hun fast.

Målet er, at der skal være udlejet mindst 20 ud af de 30 hytter, når kalenderen viser 1. september. Der er en god uge til, og som landet ligger lige nu har Sofie Håkonsson bare 15 aftaler i hus.

– Hvis vi ikke når i mål med det, så lukker vi bare ikke op. Problemet er imidlertid, at vi allerede nu kan se, at hvis den stopper på 20 huse, så bliver det et dundrende underskud igen i år. Og det lægger jeg faktisk ikke krop til, forklarer Bülow.

Tager lang tid

Efter tre år, hvor det er væltet ind med besøgende i Nexø i december, hvor flere julemarkeder popper op rundt omkring på øen, og hvor turister begynder at finde vej fra resten af Danmark og endda også fra udlandet for at opleve juleøen, så er det tungt for Pernille Bülow at erkende, at det måske slutter her.

– For mig var det en drøm, jeg valgte at gøre til virkelighed, og jeg synes personligt, at det ville være enormt trist, hvis de her fire års arbejde skal være spildt, og Bornholms Julemarked ikke skal bestå. Selve julemarkedet går rigtig godt. Dem, der er i husene, er glade og vores gæster er glade. Vi kan mærke, at spiralen går den rigtige retning. Jeg siger ikke, det vælter ind med turister, fordi sådan noget vil også tage lang tid. Men jeg skal jo ikke betale for, at der er et julemarked. Det skal jeg bare ikke, slår hun fast.

Hun håber imidlertid til det sidste på, at der dukker en løsning op, der kan bevare julemarkedet og visionen Bornholm som en magisk ø - også i vintermånederne.

– Vi er i gang, og det går 100 procent den rigtige vej også i forhold til at trække turister hertil. Så lad os nu få det i mål - og ikke nødvendigvis på min regning, opmuntrer hun.

Hun understreger, at Bornholms Julemarked aldrig var tænkt som en forretning, der skal tjenes penge på. Drømmen har været, at når markedet blev økonomisk bæredygtigt og måske endda begyndte at generere overskud, så skulle der løbende udvides og foretages investeringer, så markedet hele tiden forbedres. Men den tanke er sat på pause for nu.

– Vi skal bare drifte, og det kan vi ikke, fordi de her udgifter er steget helt vildt. Det er det, der vælter os.

Hun fortæller, at trods sine mange år i det bornholmske erhvervsliv har hun aldrig lavet noget, der har givet så meget goodwill, som det her.

– Folk smiler og siger hej. De glæder sig allerede til næste år, og de siger, at vi ikke må pille det ned. Det er lige det, jeg havde drømt om - at det var alles julemarked. Men jeg er en smule frustreret over, at folk tror, jeg tjener penge på det. Det gør jeg ved Gud ikke. Jeg har aldrig gjort det, og jeg skal i virkeligheden heller ikke gøre det. Men selv hvis jeg engang begyndte at lave et overskud, så burde det være mig vel undt efter fem år med underskud, arbejdstimer og lønninger, men jeg beklager mig ikke. Jeg har selv valgt det.

– Vi laver et kæmpe stykke arbejde, vi har en masse ambitioner, og vi vil gøre det så stort og smukt og imponerende som muligt. Der er rigtig mange omkring os, der tjener penge på det. Og jeg har valgt at stå med ansvaret - det vil jeg gerne - men jeg føler nok, at det er lidt urimeligt, at det er mig, der står med regningen til sidst, og de står med indtægterne.

Derfor mener hun, at dem der virkelig har glæde af julemarkedet bør spytte nogle penge i kassen, for at det kan bestå.

Hånden på kogepladen

Der er allerede et større arbejde i gang med at kontakte virksomheder og fonde, men et klassisk problem er blevet en udfordring for fundraisingen.

Mange støttekroner er nemlig målrettet foreninger og organisationer, og derfor bliver ansøgningerne om støtte til julemarkedet ikke læst, fordi der står en kommerciel virksomhed bag.

– Nogen støtter kun nye idéer og nyheder, men ikke vedligeholdelse og drift, så der er mange, der slet ikke læser vores case, men bare afviser på grund af formalia, forklarer Sofie Marie Håkonsson, som i sit arbejde som koordinator for julemarkedet bruger meget tid på at skrive fondsansøgninger.

Det er imidlertid ikke en mulighed at gøre arrangementet mindre professionelt eller at lave julemarked som en forening frem for en virksomhed, for det kræver professionel arbejdskraft at trække de mange kabler på en sikker måde, og det er tungt arbejde at sætte hytterne op.

– Jeg skal ikke være afhængig af folk i boldklubben, som kommer eller ikke kommer, når tingene skal ske. Det kan jeg bare ikke leve med, forklarer Pernille Bülow.

Dertil kommer de mange penge, hun personligt har investeret i julemarkedet.

– Vi snakker langt over en million, og det kommer jeg ikke til at forære til en eller anden forening. Man kan selvfølgelig lave en forening som køber det ud, men det er ikke rigtig en mulighed, for det ligger rigtig godt i en privat virksomhed, hvor man lægger hånden på kogepladen og yder det der skal til.

Og måske er det netop hånden på kogepladen, der får frustrationen til at vokse, når hun oplever, at folk tror, hun tjener kassen.

– Der var nok ikke ret mange, der havde startet nogen som helst virksomhed op, velvidende, at det kommer vi ikke til at tjene penge på. Men det var rent faktisk det, vi gjorde. Og en forening får de samme problemer som mig - at der skal professionel arbejdskraft til, når det skal sættes op. Og de får ikke en, der arbejder gratis, som jeg gør og som stiller personale til rådighed.

Hun understreger dog, at hun ikke har en oplevelse af, at nogen er løbet fra løfter, der er blevet givet. Hun håber bare, at udmeldingen her betyder, at flere byder sig til og er med til at sikre julemarkedets fremtid, hvis der altså er et ønske om at beholde det.

Græder indvendig

I løbet af den kommende uge kommer det til at stå klart, hvorvidt der bliver et julemarked eller ej. Hvis der ikke bliver et julemarked i år, bliver hele projektet lagt i graven, for springer man et år over, risikerer man, at folk rejser forgæves, og så skal det hele bygges op fra bunden, mener den erfarne erhvervskvinde.

Oprindeligt skulle afgørelsen have faldet i starten af august, men for at give de små erhvervsdrivende mulighed for at afslutte sæsonen har de forlænget fristen til 1. september.

Drømmen er, at flere af de omkringliggende butikker og erhvervsdrivende i Nexø vil skæppe lidt i kassen, fordi de ser, at det er en fordel for hele byen, at der sker noget i december måned, mener Pernille Bülow.

– Og så er der selvfølgelig kommunen. De første år fik vi et driftstilskud fra kommunen på 150.000 kroner, og det er faktisk lige præcis det beløb, vi står og mangler nu her, for at få det til at løbe rundt. Det er ikke mange penge i forhold til et kunstmuseum, som ikke blev bygget, fordi der manglede mange, mange millioner. Det her er pebernødder, mener hun.

Ellers håber hun også på at få sommerhusudlejningsbureauer i tale, Bornholmslinjen og andre, som måske kan se en direkte gevinst ved julemarkedets eksistens, ligesom det er afgørende, at det kan lykkedes at få en fast pris på opsætning og nedtagning af markedet.

Fristen er sat til 1. september, for at give de faste aktører, som allerede har booket en stand, mulighed for at søge andre veje til den indkomst, de ellers får fra julemarkedet.

– De har en fin omsætning, og den regner de med. Det skal ikke gå ud over alle de små virksomheder, hvis det ikke bliver til noget.

Udover de mere end 20 udlejede hytter, så mener arrangøreren, at det bedste der kan ske, er at der på en magisk måde kommer 150.000 i kassen, så der igen kan køres på med fuld drøn. Og allerbedst ville det være, hvis der kunne laves en aftale om det samme beløb om året de næste tre år, så der kunne skabes arbejdsro.

– Vi bruger så meget energi på at jagte økonomi, og jeg kunne bare bruge den så mange andre steder, forklarer koordinator Sofie Marie Håkonsson.

– Men selvom man får tre år med arbejdsro, så kunne vi alligevel ende med at stå tilbage og se, at det kommer virkelig ikke til at ske. Og så må vi jo finde os i det, siger Pernille Bülow nøgternt.

Hun er fuldstændig afklaret med sig selv om, at hvis ikke det kan løbe rundt i år, så stopper drømmen her.

– ... selvom jeg indvendigt græder. Fordi det er et hjertebarn.

Destinationen: Julemarkedet er en reason-to-go

Hos Destination Bornholm, hvor man de seneste år har forsøgt at sætte Bornholm på landkortet som en vinterø, er man ikke begejstret for at høre om Pernille Bülows udfordringer med Bornholms Julemarked, ensige risikoen for, at projektet bliver lagt i graven efter fire års hårdt arbejde.

– Bornholms Julemarked er en vigtig brik samt en reason-to-go i arbejdet med at tiltrække gæster i november og december. Flere gæster om vinteren er en del af Bornholms turismestrategi. Flere gæster betyder større omsætning overalt på øen, og det har en positiv effekt på det bornholmske arbejdsmarked og skaber over tid flere jobs. Det smitter af på hele det bornholmske erhverv inklusive øvrige julemarkeder, overnatnings- og spisesteder, samt detailhandlen, udtaler Gitte Tvilling, direktør i Destination Bornholm.

Hun oplyser desuden, at Bornholms turisme i dag beskæftiger 3.500 årsværk.

– Med gæster det meste af året, er der potentiale for endnu flere og længere ansættelser. At gæsternes besøg fordeles udover hele året, bidrager endvidere til Destination Bornholms vision om en mere bæredygtig turisme.