Flytter afdeling til Tejn

Flytter afdeling til Tejn
Elektrikere og lærlinge i afdelingen i Allinge rykker alle med til Tejn-el. Eget foto
ERHVERV | 17. OKT • 14:46
Frida Flinch
Journalist
ERHVERV | 17. OKT • 14:46

Knudsker-el sammenlægger to afdelinger på Nordlandet for at spare penge.

Knudsker-el samler deres afdelinger på Nordlandet.

Allinge-el rykker nemlig til Tejn, hvor der i stedet bliver en stor afdeling; Tejn-el.

– Vi ser dette som et naturligt og positivt skridt for både vores medarbejdere og kunder. Samlingen giver os endnu bedre muligheder for at udnytte vores ressourcer og kompetencer på tværs af afdelingerne – til gavn for kvaliteten, serviceniveauet, og vigtigst af alt bornholmerne, siger direktør Anders Mahler.

Virksomheden ønsker at optimere driften og nedbringe omkostninger, når de to afdelinger bliver til én. Men det kommer ikke til at betyde noget for kunderne, oplyser direktøren.

Elektrikere og lærlinge i afdelingen i Allinge rykker nemlig alle med til Tejn, og afdelingen vil derfor bestå af et hold på 11 personer. Det betyder altså også, at kunderne vil møde de samme montører, som de plejer.

Det bliver Torben Engell, der skal stå for den nu større afdeling i Tejn. Den tidligere leder i Allinge, Jacob Larsen, fortsætter i virksomheden som montør i Knudsker-el. 

Ledelsesændringen betyder, at Torben Engell overtager igangværende opgaver af Jacob Larsen.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT