Svar til Peter Juel: Derfor kan Bornholm ikke overtage opgave
Hvis EU-borgere flytter til Bornholm for at arbejde, skal de forbi Styrelsen for International Rekruttering og Integration for at få styr på papirerne, og den opgave kan regionskommunen ikke overtage, lyder det fra ministeren på området. Arkivfoto: Berit Hvassum
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund forklarer, hvorfor staten bliver nødt til at behandle sager om EU-borgere, som skal arbejde her på Bornholm.
Er det så besværligt for udenlandsk arbejdskraft fra EU-lande at få styr på de nødvendige papirer, at regionskommunen bør overtage en del af opgaven fra staten? Det har folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V) argumenteret for, fordi han synes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration er for lidt til stede her på Bornholm. Tidligere udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) var ikke særlig lydhør over for den idé, og det er hans afløser heller ikke.
I et svar til Peter Juel-Jensen fortæller Rasmus Stoklund (S), at styrelsens medarbejdere bruger et lukket sagsbehandlingssystem, som alene benyttes af relevante udlændingemyndigheder.
"Kommunale medarbejdere har således ikke adgang til systemet", lyder det fra ministeren.
Han tilføjer, at det kræver kendskab til flere forskellige regelsæt og lovgivninger af varierende kompleksitet at foretage den kontrol, som styrelsen udfører, og kendskabet til reglerne er forankret hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Det sikrer også, at praksis er ens på tværs af landet.
udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) fastholder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke kan overlade sagsbehandling af arbejdssøgende EU-borgere til regionskommunen. Pressefoto: Marie Hald
Umuligt at svare på
Peter Juel-Jensen har i et spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren argumenteret for, at det er ressourcespild og udtryk for overadministration, at først styrelsen og siden kommunens folkeregister indscanner de samme dokumenter.
Rasmus Stoklund er enig i, at administrative processer ikke skal være unødigt byrdefulde, men påpeger samtidig, at styrelsen har det overordnede ansvar for at sikre, at opholdsdokumenter bliver udstedt på et korrekt og fyldestgørende grundlag og i overensstemmelse med EU-reglerne.
Mens Kaare Dybvad Bek stadig var udlændinge- og integrationsminister, fortalte han i et svar til Peter Juel-Jensen, at 75 procent af brugerne af styrelsens kontor på Bornholm er EU-borgere. På den baggrund har den bornholmske venstremand spurgt, hvor mange EU-borgere der årligt betjenes af kontoret på Bornholm. Svaret er cirka 150, og per 9. september er der i år ekspederet 89 EU-borgere.
Peter Juel-Jensen vil også gerne vide, hvor mange EU-borgere med ophold på Bornholm, som i praksis må henvende sig til andre af styrelsens centre i Danmark for at få udstedt deres EU-opholdsbevis. Det er det ikke muligt at svare på, da den enkelte EU-borger har mulighed for at selv at vælge, hvilket center vedkommende besøger, lyder det fra Rasmus Stoklund.
Dyrere end andre steder
Til gengæld kan ministeren godt svare på, hvad det koster Styrelsen for International Rekruttering og Integration at drive det bornholmske kontor, der ligger i Bornholms Lufthavn.
Den årlige udgift til drifts- og lønudgifter beløber sig til cirka 141.000 kroner. Det svarer til cirka 720 kroner per ekspedition.
"Det skal ses i forhold til, at den gennemsnitlige pris per ekspedition på tværs af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations øvrige borgerservicecentre er cirka 430 kroner per ekspedition", fortæller Rasmus Stoklund.