Tre bornholmske landmænd: Luk, luk og luk

Ekspertudvalg: Der vil komme konkurser i landbruget. Lokale landmænd: Ja, det vil der. Det er tudetosset.

Der burde være ild i øjnene på Bornholms unge landmænd. Men det er der ikke, siger svineproducent Jesper Jørgensen på Krusegård. Det skyldes blandt andet en ny rapport, som blev offentliggjort onsdag formiddag, der anbefaler en co2-afgift af en størrelse, der i praksis vil betyde døden for en stor del af dansk landbrug.

Det svirrer med tal og regnemetoder, og det er indtil videre kun et oplæg. Men selv formanden for det udvalg, som onsdag formiddag præsenterede anbefalinger til den kommende co2-afgift indrømmede, at en implementering af en afgift på 750 kroner pr ton udledt co2 vil føre til en produktionsnedgang i både kvæg- og grisesektoren og dermed også betyde konkurser.

Den konklusion deles af to svineproducenter i henholdsvis Rutsker og Østerlars og en mælkebonde i Aarsballe.

Jeg vil ikke arbejde gratis

Christian Koefoed overtog Gamlevældegård ved årsskiftet 2019/2020 og har en full line-bedrift med 200 søer og 6.000 slagtesvin til Danish Crown i Rønne. Han har regnet lidt på tallene efter offentliggørelsen af ekspertgruppens udspil og er kommet frem til, at en co2-afgift på 750 kroner pr ton vil koste ham tre millioner om året.

– Det er luk-og-sluk, fastslår han. Christian Koefoed har på et godt år 2,5 millioner på bundlinjen, og de bliver investeret i udvikling, vedligehold og nye maskiner.

For Simon Holm på Borndal ser regnestykket endnu værre ud. 5,5 millioner i årlig afgift for 600 bøvsende malkekøer i løsdriftstaldene på Sdr. Lyngvej. Han leverer 7,2 millioner liter mælk til andelsmejeriet i Klemensker om året og er dermed en af de absolut største af de 16 tilbageværende mælkeproducenter på Bornholm. Han mener selv, at han gør sit bedste for at drive et bæredygtigt landbrug.

– Jeg har tastet alle mine tal ind i et ESG-regnskab, som er et lovpligtigt bæredygtighedsregnskab for større virksomheder. Jeg bruger 100 procent grøn bornholmsk strøm, jeg leverer al min gylle til biogas og så videre.

Disse tiltag reducerede Simon Holms udledning med 200 ton ud af 7.000, siger han.

Det eneste der virkelig gav effekt i regnskabet var et temmelig drastisk indgreb i mælkeproducentens virksomhed.

– Jeg prøvede at taste nul køer ind i stedet for 600, og det virkede, du! Det var det, der virkede allerbedst, siger Simon Holm.

Hvad er din smertegrænse?

– Hvis du spørger, om jeg vil arbejde gratis, så er svaret nej, det vil jeg ikke. Hvis jeg skal betale 700.000 bare for at få lov til at være, det synes jeg er mange penge. Til gengæld kan jeg søge nogle midler til at nedbringe mit co2, måske købe noget tilsætning til foder og så videre.

Simon Holm har det, ligesom mange andre landmænd, meget stramt med den slags frem og tilbage-politik.

– Jeg vil meget gerne betale den samme co2-afgift, som industrien gør på diesel og sort strøm, men jeg har det anstrengt med, at man sætter afgift på en biologisk proces.

Husk de afledte effekter

Det er 'megakomplekst' at sætte afgift på et biologisk produkt. Sådan lyder det samstemmende fra de tre bornholmske landmænd.

Jesper Jørgensen har 2.100 søer, der laver 80.000 smågrise om året. Han sidder og ser News, da Tidende ringer.

– Jeg lytter til den ene professor efter den anden. De har overhovedet ikke forstand på, hvad de snakker om, siger han.

– Vi kan ikke sammenlignes med de øvrige erhverv. De kan skrue ned for fossile brændstoffer og sætte solceller op. Vi har en gris, og vi har en ko. Og de er nu engang indrettet, som de er. Vi udnytter gødningen bedst muligt, vi har også solceller på taget. Men den proces, der foregår inde i et dyr, har vi svært ved at styre.

Jesper Jørgensen er bekendt med, at den kommende afgift vil komme til at gå hårdest ud over mælkeproducenterne. Men selv hvis han slipper med en afgift på tre millioner om året, vil det rokke voldsomt ved bundlinjen på Krusegård.

– Så er der kun en ting at gøre, det er at lukke.

Hvad ville konsekvensen være, hvis man lukkede slagteriet?

– Det har jeg ikke regnet på. Men jeg ved i hvert fald, at der er plads i kommunekassen til skatteindtægten fra de 200 medarbejdere, der er på slagteriet, siger Jesper Jørgensen. Han har selv 20 ansatte, og regner med, at Krusegård samlet set beskæftiger dobbelt så mange, hvis man regner den indirekte økonomi med, eksempelvis håndværkere og konsulenter og de før nævnte slagteriarbejdere på Danish Crowns slagteri i Rønne.

– Jeg tror ikke, der går en uge, hvor jeg ikke har en elektriker eller montør eller vognmand udefra. Og så laver vi mad til 20 millioner mennesker.

Kig på New Zealand

Formand Frederik Tolstrup fra Bornholms Landbrug & Fødevarer har umiddelbart svært ved at forestille sig, at landmænd skal betale 750 kroner pr ton på hele deres co2-udledning.

– Det er flere millioner kroner for den enkelte landmand, og det er, som jeg ser det, ikke realistisk. Jeg kan slet ikke forestille mig, at det beløb bliver rullet ud over det hele, for så tænker jeg, at det bliver svært at have for eksempel mælkeproduktion i Danmark. Det er min umiddelbare kommentar til 750 kroner, siger han til Tidende.

Selv nævner han muligheden for en form for bundfradrag eller en anden model, hvor man kun skal betale 750 kroner af den sidste del af udledningen. Han kan slet ikke forestille sig, at den enkelte landmand kommer til at betale 750 kroner for det hele. Men han ved det ikke.

– I New Zealand havde de regnet med 20 kroner pr ton co2 til en start. Det er, fordi New Zealand er et land med mange køer. De ved godt, at de skal gøre et eller andet for at gøre deres landbrug bedre, men jeg tror ikke, folk i New Zealand kan forestille sig, at der ikke skal være malkekøer i New Zealand. Det er hele deres landbrug. Så de arbejder med 20 kroner. Man kan sikkert godt arbejde med et andet beløb, men 750 kroner på hele dynen, det er for mig at se slet ikke muligt, siger landbrugsformanden.

Vi skulle have ild i øjnene

Jesper Jørgensen er 12. generation på Krusegård. Han fortæller, at mange landmænd i hans generation er deprimerende modløse. Udsigten til en co2-afgift vil næppe gøre humøret bedre.

– Jeg har lige været sammen med mine tidligere landbrugsskolekammerater. Jeg er 40, jeg er den ældste, de andre er ned til 34-35 år. Og det er den alder, hvor vi skulle have ild i øjnene. Det er måske for hårdt at sige afvikling, men de tænker allesammen: Vi afskriver de næste 10 år, og så ser vi, hvad der sker. Det er tudetosset.

Tilbage på Gamlevældegård lyder de samme toner. En gennemsnitsbedrift i Danmark ligger på 7-800 søer, hvilket er noget højere end Gamlevældegård, der beskæftiger en fuldtidsansat og tre elever. En afgift på tre millioner om året vil være begyndelsen på enden for hans bedrift.

– Det betyder, at jeg må lukke. Og så skal jeg fyre mine folk, siger Christian Koefoed.

Han mener ikke, at co2-afgifter er den rigtige vej at gå.

– Det er en dum beslutning, fordi vi allerede er i gang med at udvikle. Jeg vil hellere bruge mine penge til at sætte solceller, til at sætte mit aftryk længere ned, til at blive bedre til at lave et kilo kød.

Forhandlingerne om den endelige co2-afgift ventes at være afsluttet før sommerferien.

Fakta: Dynamiske afgifter

En ekspertgruppe nedsat af regeringen offentliggjorde onsdag formiddag en anbefaling om, at landbruget pålægges en drivhusgasafgift på mellem 125 og 750 kroner pr udledt ton. Målet er at nå det danske klimamål, som er, at drivhusgasudledningen i 2030 skal være 70 procent lavere, end den var i 1990.

Det påpeges dog fra flere sider, at de anvendte beregningsmodeller er forbundet med usikkerhed. Nye beregninger har eksempelvis vist, at udledningen fra lavundsjord stopper tidligere end antaget. Dette forhold er med i rapporten, mens andre beregninger, der ventes at kunne rykke regnestykket i den modsatte retning, ikke er med. Nogle mener således, at udledningen fra lavbundsjord kan være større end hidtil troet, mens landbruget mener det modsatte.

De forskellige forslag er ikke kun en afgift på udledningen af drivhusgasser ude hos landmændene - eksempelvis fra køernes bøvser.

Der er også fradragsmuligheder og tilskud, der kan finansieres ved at omlægge landbrugsstøtten.

Vælges den højeste skitserede afgift, er det på linje med den, som industrien har.

I første omgang skal rapportens resultater diskuteres i en trepart med landbruget og grønne organisationer, inden det ender hos politikerne.