Tilbage efter tre blodpropper: Åbner til pinse

Sommerfugleparken i Nexø var tæt på at lukke ned for et par år siden, da Flemming Jensen blev meget syg. Nu har han det bedre, og han er snart klar til at åbne parken for 26. gang.

Man skal have en vis forestillingsevne for at se sommerfugle og blomsterflor for sig på en våd og kold aprildag, en måned før Bornholms Sommerfuglepark slår portene op for den 26. sæson.

Siden parken blev lukket ned i efteråret, er der ikke blevet meldt et ord ud, og da parkens hjemmeside er "lukket indtil videre", har rygterne svirret.

Og det var da også lige ved og næsten, fortæller ejer Flemming Jensen, da Tidende møder ham i det store drivhus på Gl. Rønnevej, hvor han viser rundt mellem sine tropiske planter, som han har hentet hjem fra alle verdenshjørner. Det er dog slut med at rejse nu, fortæller han ærgerligt.

– Tilbage i 2022 kom der en ambulance og hentede mig og kørte mig på hjerteafdelingen, og det skete tre gange, fortæller han.

– Venstre side af hjertet var helt nede på 15 procent, så nu er jeg svingdørspatient derude, og jeg får lavet kardiogrammer og taget blodprøver hver tredje måned. Det skal jeg resten af livet.

Tvivl om fremtiden

Derfor har han de sidste år været meget i tvivl om, hvad der skulle ske.

Da sommerferien sluttede for et par sæsoner siden, og de unge piger som arbejdede i caféen skulle tilbage i skole, sad han nemlig tilbage alene og skulle betjene gæsterne.

– Der blev jeg medicineret noget højere end nu, og jeg var så dårlig, at jeg slet ikke kunne rejse mig fra stolen. Så når gæsterne kom, sagde jeg, at de blev sgu nødt til bare at gå ind selv, for jeg kan ikke rejse mig. Jeg skulle have hjælp til at komme hen til kassen, og der tænkte jeg, at det ikke holder i længden.

– Min søn sagde til mig, at nu var det vist tid til at sætte en annonce i avisen, hvor vi skrev, at sommerfugleparken lukker, fortæller han.

De to blev imidlertid enige om at tage den med ro og tænke over tingene. Da sønnen næste gang kom på besøg, havde Flemming taget sin beslutning.

– Jeg sagde til ham, at det vil jeg ikke. Det er mine planter, og jeg har hentet dem ind fra Bali, Malaysia, Ecuador og så videre. Jeg vil blive her til jeg dør.

– Det var svært for ham at forstå, men jeg tror, at min familie har accepteret det nu, fortæller han med et smil.

De grønne hjertebørn i drivhuset er endnu ikke klar til sæsonåbningen, men de er på vej. Foto: Sarah Thun Kristensen

Hvorfor stoppe nu?

Selvom det svigtende helbred betyder, at Flemming Jensen ikke længere selv kan plante de store planter ud, men har hyret arbejdskraft ind til de tunge opgaver, så ser han på fremtiden med stadig større optimisme.

Og han har aldrig været i tvivl om, at parken skulle åbne igen i år.

– Jeg har det meget bedre nu, og jeg har hele tiden vidst, at enten skulle jeg dø, og ellers skulle jeg åbne, fortæller han.

Ikke fordi der ikke har været andre ting på tapetet, eller fordi han ikke har overvejet det, men han skal ikke nyde noget af en lejlighed eller et værelse på plejehjem, før det ikke længere kan lade sig gøre at leve i sommerfugleparken.

– Men spørgsmålet er selvfølgelig hvor længe, jeg kan blive ved. Jeg bliver 80 til efteråret, men min far gik her og plantede blomster, til han blev 87, og min gamle farmor i Listed blev 100 år. Så hvorfor skal jeg stoppe nu, spørger han retorisk.

Så selvom han helst går med stok, ikke længere selv kan kravle rundt mellem planterne og faktisk bruger meget af sin tid med at sidde på en stol, så er sommerfugleparken hans livsværk, og det er her, han allerhelst vil være.

Lige ved og næsten

Det var ellers lige ved og næsten, da hans kone for 10 år siden besluttede, at hun ville tilbage til hovedstaden og væk fra Bornholm.

– Men hvis jeg skulle flytte med, så skulle jeg sidde der i en treværelserslejlighed på Amager og glo. Niks. Den gik ikke, men vi er fine venner, og jeg holdt min 70 års fødselsdag i København, hvor vi var på Den Blå Planet, fortæller han.

– Men jeg ville ikke stoppe mit arbejde med parken, selvom jeg måske kan blive nødt til det på et tidspunkt.

Han erkender dog, at selvom han ikke selv har lyst til at stoppe, så kan det blive et problem, hvis gæsterne stopper med at komme, fordi parken begynder at se trist ud, fordi der ikke er kræfter til at vedligeholde og investere i nyt.

– Der er ingen grund til at fortsætte, hvis man ikke kan opretholde en vis standard. Men jeg synes, vi er langt fremme i år i forhold til, hvordan det kunne have været, forklarer han.

På lørdag skal der vaskes ned, og så skal der fyldes souvenirs på hylderne, is i fryseren og i det hele taget gøres klar til sæsonen som står for døren og starter pinselørdag.

Sommerfugleparken åbner pinselørdag - forhåbentlig i solskin. Foto: Sarah Thun Kristensen

Vil sælge for en krone

Selvom hjertet nu er tilbage på 40 procent, og det går godt, er det fortsat drømmen, at der dukker en ligesindet op, som har interessen for planteriget, sommerfuglene og som går med en drøm om at have sit eget.

Han fortæller, at der har været adskillige kompetente og interesserede købere på krogen, siden parken blev sat til salg, men selvom det flere gange har været tæt på, er det endnu ikke lykkedes at finde en, der vil overtage driften.

Hvad skal der til, for at man kan overtage det?

– Jamen, man kan jo nærmest handle det for en krone, hvis man bare køber forpligtelserne med, fortæller han.

Det koster nemlig 200.000 kroner i varme, 100.000 i strøm og 100.000 i indkøb af sommerfuglepupper. Så skal man have en omsætning på mellem to og tre millioner, for at det hænger sammen.

– Men det er for nedadgående. Der kommer ikke så mange længere, og det tager meget tid. Hjertelægerne siger, at jeg må være her to timer om dagen, men det bliver til seks-syv timer, og så går jeg ned og hviler mig midt på dagen, så det går fint.

Men du vil gerne blive her i parken. Så hvis man vil købe det, køber man så dig med?

– Ja, det gør man. Jeg har jo en sommer-residens herude. Det er ikke en rigtig lejlighed, men jeg er her langt det meste af tiden, så jeg føler mig uundværlig. Man kan måske sige, at jeg er tilkaldevagt. Hvis der sker noget uforudset, er jeg her og får fat i nogen, der kan fikse det, fortæller han.

Han mener, at det vigtigste, man skal have med for at overtage parken er, at man skal være glad for blomster og dyr, og så skal man være serviceminded og kunne lide det liv.

– Men så kan man godt lære det, for det går faktisk ret hurtigt, hvis man er interesseret i det.

Foto: Sarah Thun Kristensen

Bedre besøgstal på vej

Flemming Jensen mener, at hvis sommerfugleparken skal bestå på sigt, skal der laves nye investeringer og tiltag, der trækker gæster til.

– Der er hele tiden noget, der skal betales. Bliver der så et overskud? Det ved man aldrig. Jeg har eksempelvis aldrig taget løn ud, så jeg går her bare som ejer og pensionist, fortæller han.

Han oplever, at der er god opbakning i lokalområdet, og det tager altid lidt for lang tid, når han handler i Netto, fordi han gerne møder nogen, der lige skal høre, hvornår parken åbner, og hvordan det går.

– Der er mange lokale, som kommer og får sæsonkort i pinsen, og så kommer turisterne hele sæsonen igennem. De finder os, hvis de har interessen, fortæller han.

Han tror på, at årets besøgstal bliver bedre end sidste år. De seneste par år har nemlig været hårde at komme igennem, fordi der ikke har været energi og helbred til at gøre de ting, der virker - og det er markedsføring og små skæve tiltag, som får folk til at strømme til parken.

– Det er kommet som en overraskelse for mig, at jeg har det så meget bedre nu, for jeg havde da fuldstændig tabt gnisten. Jeg kunne jo for helvede ikke rejse mig fra min stol. Der troede jeg ikke, at jeg havde lang tid tilbage.

Nu er gejsten imidlertid tilbage, og Flemming Jensen er ikke i tvivl om, at der ligger en god sæson foran, hvor han forhåbentlig når op over de omkring 20.000 gæster, der besøgte parken sidste år. Og efter den sæson venter endnu en og endnu en, og sådan bliver det ved.

– Nu ved jeg dog, at en blodprop i Netto kan ødelægge det hele, så man ved aldrig, hvordan det ender, men sådan er det jo.