Også udvendigt
Butikken har i den senere tid været i fuld gang med at "luge- og sælge ud" af de varer, man som udgangspunkt ikke længere skal have, så der ikke skal flyttes unødvendigt meget rundt. Men flyttes rundt bliver der alligevel i stor stil, og nogle ting bliver samlet sammen på et lille areal, så der bliver noget plads at arbejde på.
Når det hele er overstået, vil det kun være frugt- og grøntafdelingen, som har sin gamle plads.
Det kan godt være, at butikken er for lille til at være superbrugs, men til gengæld bliver den en af de store i Brugsen, og det betyder, at man kan bevare de funktioner, man har i dag. Det bliver for eksempel fortsat en mulighed at købe smørrebrød i delikatessen. Der vil fortsat være pakkeservice, og uddeleren lægger vægt på, at man bevarer en samlet afdeling med bornholmervarer.
Det er ikke kun inde i butikken, at der mønstres. Taget bliver renset, facaden skal have en forskønnelse, ude bagved bliver der sat et hegn op, som skal forhindre affald i at flyve ind til naboerne.