Stort havneområde snart klar til brug

Stort havneområde snart klar til brug
Arbejdet med etableringen af det nye område i sydhavnen har været i gang i lang tid. Foto: Marine Gastineau
NOTITS | 13. OKT 2024 • 11:58
NOTITS
13. OKT 2024 • 11:58

Det er ikke længe siden, det var et havnebassin som alle andre. Nu er en stor del af sydhavnen i Rønne Havn fyldt op af fast materiale, og snart kan det tages i brug som opbevaringsplads til blandt andet vindmølledele.

I de næste uger går entreprenøren MT Højgaard ind i slutspurten af etableringen af det 110.000 kvadratmeter store område, der er en del af havnens fremtidssikrings etape tre.

Det skriver Rønne Havn i en informationsmail, hvor entreprenørens projektdirektør Dan Harborg Locht siger:

"Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se en stor aktivitet på byggepladsen i de næste uger. Men det er ikke noget, som støjer ekstra eller yderligere end tidligere. Aktiviteten vil være lidt som en myretue med aktiviteter, der handler om at få færdiggjort pladsen, så vi kan overlevere området til havnen. Der vil derfor blandt andet være nogle, som laver belægning færdig, mens andre sætter lysmaster og hegn op og tjekker, om portene fungerer."

MT Højgaard skal aflevere arealet i begyndelsen af november. Allerede i december overtager Vestas området, som skal bruge det til at opbevare vindmølledele i forbindelse med etableringen af den polske havvindmøllepark Baltic Power.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT