Statsligt råd har travlt: Det er indlysende at det giver mening

Det er ikke et velfærdssamfund værdigt, at der går mennesker rundt imellem os og lider. Derfor er der nok at se til hos Rådet for Socialt Udsatte, som holder til på Store Torvegade i Rønne.

Der er blå folie med noget, der ligner rød konfetti på vinduerne, og det sidder så højt på ruden, at man aldrig helt kan se, om der sidder nogen eller ej, når man passerer den adresse på Store Torvegade i Rønne, hvor Rådet for Socialt Udsatte har holdt til siden udflytningen i 2016.

Men der sidder altså ikke mindre end otte medarbejdere, som har rygende travlt for tiden. Der er nemlig en ny værdighedsreform på vej, og det betyder, at det er rigtig spændende at være råd for tiden. Det fortæller Bente Ryberg, som er sekreteriatsleder.

Som den eneste af de ansatte pendler hun frem og tilbage. Hun bor nemlig i København, mens de øvrige af sekreteriatets medarbejdere er bosat på Bornholm.

Fra adressen i Rønne arbejder de både med at finde ud af, hvordan man tilrettelægger nye reformer og politiske tiltag, så de også kan rumme socialt udsatte, de indsamler viden blandt socialt udsatte, og så arbejder de målrettet på at lade de udsatte selv komme til orde.

– Tidligere har vores opgave været at være et talerør, men vi er faktisk mere optagede af, at lade de udsatte selv komme til orde og give socialt udsatte mulighed for at deltage i demokratiet og samfundsdebatten på lige fod med alle andre, forklarer Bente Ryberg.

Derfor arbejder de med at afholde workshops rundt omkring i landet, og så understøtter de et landspanel af udsatteråd fra hele Danmark.

Hvor er kontantkassen?

Bente Ryberg fortæller, at der ikke er en præcis definition på, hvornår man er socialt udsat.

Typisk har folk en mængde af forskellige udfordringer, de kæmper med. Det kan være stofmisbrug, psykiske lidelser, ustabil livssituation, at man er udenfor arbejdsmarkedet, og så er der faktisk også mange, der har kroniske fysiske lidelser såsom diabetes, hiv, leverbetændelse eller andet.

– Socialt udsatte bliver ofte mere syge end andre mennesker, fordi det er sværere for dem at følge et almindeligt behandlingsforløb, og på den måde kommer alle de forskellige udfordringer til at påvirke hinanden negativt.

Hun forklarer, at de fleste mennesker, som kommer ud for en stor udfordring i deres liv, har så meget godt i deres liv, at det hjælper dem videre; en god familie, et arbejde, en uddannelse. Hun kalder det for kroge, som man kan hænge noget på, og på den måde kan man komme videre i systemet.

– Men socialt udsatte er meget mere sårbare i forhold til negative livsomstændigheder, fordi de ikke har de her kroge i deres liv. Og så bliver de væltet, siger hun.

Derfor er rådet sat i verden for at kvalificere den politik, der kommer og påpege problemer, der ikke bliver løst. Der kan nemlig være nogle helt andre udfordringer, som de fleste ikke får øje på – eksempelvis, at rigtig mange banker ikke længere har en kontantkasse.

Det betyder nemlig, at socialt udsatte ikke har adgang til deres egne penge på samme måde, som de havde tidligere.

– Der er mange, der har brug for at gå hen til en bankdame, de kender, og hæve kontanter, og der kan digitaliseringen blive et problem, hvis du lever et liv, hvor du har brug for at hæve pengene lidt ad gangen, måske fordi du ikke kan disponere over dem, eller fordi de kan blive hugget.

Bente Ryberg har været sekretariatsleder for Rådet for Socialt Udsatte siden maj 2021: Foto: Sarah Thun Kristensen 

1200 besvarelser

MitID, e-boks og planlagte specialiserede forløb på hospitalet er også blandt nogle af de ting, som mange opfatter som ganske hverdagsagtige, men som for en socialt udsat kan være helt uoverskueligt.

I forbindelse med en stor sundhedsundersøgelse af den danske befolkning har Rådet for Socialt Udsatte derfor udarbejdet en specifik undersøgelse blandt socialt udsatte, netop fordi det er ganske urealistisk, at en socialt udsat kommer til at svare på et digitalt svarark sendt ud på e-boks.

– Vi har haft interviewere ude i varmestuer og væresteder over hele landet, og de har indhentet spørgeskemaer manuelt fra 1.200 mennesker, forklarer Bente Ryberg.

Spørgsmålene er målrettet de socialt udsatte og kan eksempelvis handle om, hvor ofte man er udsat for vold, hvor mange tænder man har i munden og lignende. Hvert spørgeskema tager omkring halvanden time at lave i samarbejde med svarpersonen.

– Det er ekstremt ressourcekrævende, for det er jo meget nemmere at sende ud i e-boks, men det er den eneste måde at gøre det på, for ellers får vi slet ikke nogen viden om sundhedstilstande hos socialt udsatte, fortæller hun.

Det tager to år fra undersøgelsen er aftalt, og indtil man kan regne med at have svarene i hus.

Meget dyr politik

Det er super spændende at være råd lige nu, for den nye regering har en værdighedsreform med i sit regeringsgrundlag, og den giver masser af arbejde.

– Vi har en regering, som har meget høje ambitioner for socialpolitikken, så der er rigtig mange områder, hvor det er vigtigt at rådet er aktivt, mener Bente Ryberg.

Hun mener, at det har stor vigtighed for velfærdssamfundet, at vi knækker koden til at sikre socialt udsatte en bedre indsats, for den måde, der ofte laves politik for udsatte, er meget dyr.

– Vi har et højt specialiseret velfærdssamfund, som er fantastisk for middelklassen, for det kan man selv navigere i, og du kan selv finde ud af det, hvis du bliver indkaldt til en kompliceret behandling. Men det kan du ikke som socialt udsat, og derfor bliver det ofte akutindlæggelser, som er dyre og ikke rigtig hjælper noget.

Hun understreger, at det er utrolig dyrt at have fok på herberg, at have folk ubehandlet for psykiske lidelser eller et ødelæggende stofmisbrug.

Derfor arbejder rådet lige nu med at finde ud af, hvordan man kan lave en helhedsindsats på tværs af sektorer, hvor man ikke udskriver mennesker til hjemløshed, og hvor man har et mere helhedsorienteret blik på borgerens liv og hjælper med de ting, de ikke selv kan løfte.

Langsigtede gevinster

At rådets arbejde er vigtigt er helt indlysende, mener Bente Ryberg.

Socialt udsatte lever kortere end mange andre, de er mere voldsudsatte, mere ensomme og oftere udsat for røveri. Alle de negative parametre bonner ud, forklarer hun.

– Hvis vi kan gøre noget som helst for, at samfundet bygger nogle politiske systemer og faglige systemer op, som gør at mennesker i social udsathed får en bedre hjælp, så er det helt indlysende, at det er meningsfyldt.

Det har egentlig ikke noget særligt med Bornholm at gøre, og kontoret kunne lige så godt have været placeret i Bogense, men nu ligger det altså her i Rønne, og derfra bruger de al deres tid på at følge med og finde ud af, hvor rådet kan være relevant.

– Der er kun langsigtede gevinster ved at give udsatte borgere en ordentligt indsats, og det er heller ikke et velfærdssamfund værdigt at have mennesker gående rundt imellem os, som har så store lidelser.