Når sæsonen 2021 er overstået, kan Margit og Niels Erik Olsen derfor træde tilbage efter 20 år som restauratører på den karakteristiske restaurant i Snogebæk og overlade potter og pander til de nye ejere.
De nye ejere er lokale og vil på et senere tidspunkt offentliggøre deres planer med ejendommen.
Margit og Niels Erik Olsen oplyser, at de fortsætter driften af restauranten som hidtil, indtil de nye ejere overtager bygningen, og de ser frem til endnu en sæson med gæster i restauranten, både lokale og turister.
Hos EDC Bornholmerbo er man glad for at kunne hjælpe Margit og Niels Erik Olsen med at afhænde deres virksomhed, så de kan nyde deres otium.