Skiltet er væk – men den markante ejendom er stadig til salg
Efter årtiers restaurering blev Kikkenborg, som er en del af Johnsens Gård ved havnen i Rønne på Raadhusstræde 2-8, i oktober 2022 sat til salg.
Anders Kofoed Lipsius overtog i 2005 den fredede bygning og lagde tusindvis af timer i renoveringen – men valgte altså at sætte den til salg sidste år.
Nu er til salg-skiltet væk, men bygningen, fortæller han, er skam stadig til salg.
– Jeg har taget skiltet ned, fordi det er, som om boligmarkedet har vendt lidt, forklarer han.
– Det var fint, hvis bygningen kunne blive solgt, men så ivrig er jeg heller ikke, så nu tænker jeg, at jeg nok vil leje underetagen ud også, måske til erhverv eller butik. Min svigerforældre bor jo ovenpå.
Han satte oprindeligt bygningen til salg for 3,5 millioner kroner, men mindre kan også gøre det, siger han.
– Jeg har da også fået nogle tilbud på den. Blandt andet var der en, der ville give to millioner og en lejlighed i Bulgarien for den, men jeg tror ikke, jeg kommer til Bulgarien i det her liv.
Så bygningen er stadig til salg, selv om skiltet er væk?
– Ja, får jeg tæt på prisen, er jeg stadig interesseret i at sælge, siger Anders Kofoed Lipsius.
– Men der er ikke noget hastværk.
"Kikkenborg" refererer til det lille tårnrum øverst på bygningen, som oprindeligt var typisk for de store skippergårde i Rønne, og derfra kunne rederen holde øje med sine skibe i havnen. Huset rummer 244 kvadratmeter inklusive den nederste del. De kvadratmeter dækker over fire etager, hvor den øverste er tårnet.
Navnet Johnsens Gård refererer til kaptajn, skibsreder og købmand Johnsen, som sejlede på Ostindien og i begyndelsen af 1800-tallet var ejer af gården.
NYT JOB
MEST LÆSTE

Farlige vaner starter i stilhed


En sijllavitta
‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration