Se forvandlingen, diskotek har fået nyt udseende
Der står nu Palæen på facaden af Palæ Cafeen, og bygningen er blevet malet gul efter en plan fra 1994.
Det var i 2015, Jimmi Persson overtog Palæ Cafeen på Laksetorvet i Rønne, og i de senere år har han gennemrenoveret bygningen inden døre.
Men nu er turen også kommet til facaden, som det fremgår af nærværende billeder, og det er sket efter alle kunstens regler og i øvrigt efter nogle tegninger, som den daværende ejer Jacob Volqvartzen fik udført i 1994.
Nu fremstår "Palæen" fiks og gul. Foto: Torben Østergaard Møller
Det er halvanden måneds tid siden, Jimmi Persson påbegyndte det udendørs projekt med at rense ydermurene ned.
– Så gik det lidt i stå, og jeg kom ikke rigtig videre, siger han.
– Men for et par uger siden gik jeg igen i gang, og nu er jeg tæt på at være helt færdig.
Den daværende ejer af Palæ Cafeen Jacob Volqvartzen fik i 1994 udført nogle tegninger af bygningen i forskellige farver. Privat foto
Hvordan valgte du farven?
– Det gjorde jeg faktisk med hjælp en tidligere ejer af Palæ Cafeen. Jeg havde sat nogle farveprøver op, som jeg selv syntes var pæne, men jeg kunne ikke rigtig beslutte mig til, hvilken farve jeg skulle vælge. Men så kom Jacob Volqvartzen forbi med to forskellige skitser, som han havde fået arkitekttegnet i 1994 i Flügger. Den ene var en rød udgave og den anden en gul, og det var så den gule, jeg tænkte så rigtig flot ud på tegningen, siger Jimmi Persson.
– Så det er den, jeg er gået efter med samme farvekode som dengang.
Og den passer vel også meget godt til jeres nabo, Dong Fang, som også er gul?
– Ja, nemlig.
Et nyt hjørne på Laksetorvet. Foto: Torben Østergaard Møller
Café eller ej?
Og Cafe Noora, som lå i hjørnet af bygningen, er væk nu?
– Ja, måske.
Du har lavet den om til et selskabslokale?
– Ja, men jeg er ikke helt sikker på, hvad der skal ske med lokalet. Hvis der er nogen, der vil leje det til café igen, kan det godt være en mulighed, tænker jeg. Jeg skal lige finde den rette løsning på det, men indtil videre er der ikke noget i lokalet.
Nu står der så "Palæen" på facaden, har diskoteket simpelthen ændret navn?
– Nej, det hedder stadig Palæ Cafeen, jeg synes bare, at kaldenavnet Palæen, er det folk siger – i hvert fald den yngre generation. Så jeg syntes, det var det, der skulle stå.
Hvor har du fået lavet skiltet?
– Oppe på Ole Almeborg-fabrikken. Og så har jeg selv malet det i guld og hængt det op, siger Jimmi Persson, som også ejer Kabyssen i Hasle og har sit eget malerfirma.
NYT JOB
MEST LÆSTE
Totalrenovering på plads
Lad læretid tælle som fuldtidsarbejde

Te betronijns
Når man får noget ‘te betronijn(s)’, så får man det på kredit. I Bornholmsk Ordbog illustreres udtrykket blandt andet med følgende citat: ‘Hajn ræstar ju ejnhillu alt, så vi torr væl foie lâ’jn få mera te betronijngs’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration