Så meget kan Folkemødets nye direktør tjene

Det bliver ikke selve lønnen, der kommer til at være afgørende for den kommende direktør, lyder vurderingen fra én af landets topheadhuntere.

Hvor meget er en folkemødedirektør værd? Det kan Tidende nu afsløre efter at have talt med en kilde, der overvejer at søge stillingen.

– Jeg talte med den headhunter, der står for at skulle ansætte deres nye direktør. Han sagde, at lønnen vil ligge på 80.000-90.000 kroner om måneden, fortæller den mulige kandidat. Det svarer til en årsløn på 960.000-1.080.000 kroner. Vedkommende vil dog ikke stå frem med navn, eftersom personen selv sidder i en uopsagt stilling.

Hvad angår forholdet til Bornholm, blev det oplyst, at man ikke forventer, den nye direktør bosætter sig på øen. Personen får selv vil få lov til at vurdere, hvor meget han/hun vil opholde sig i Allinge, men der forventes dog en vis tilstedeværelse.

– Jeg bor selv i København og vil gerne blive boende der med min familie. Derfor spurgte jeg ind til, hvordan det vil fungere i praksis, og om det ville være et problem. Her fik jeg oplyst, at Folkemødet betaler for alle overnatninger på Bornholm samt flyveturen til og fra øen, siger kilden.

Ingen topledere i feltet

Den lønpakke vil ikke umiddelbart friste tunge erhvervsledere, lyder det fra én af Danmarks mest erfarne headhuntere til toplederstillinger. Christian Kofoed-Enevoldsen er partner i Mercuri Urval, der hører til blandt de største spillere på markedet med kontorer i hele verden. Tidende har bedt ham vurdere, hvilke typer kandidater stillingen kan være attraktiv for.

Ifølge Christian Kofoed-Enevoldsen er beløbet på den månedlige check ikke nødvendigvis det afgørende for, om man vil søge netop denne stilling.

– Løn er én ting, men arbejdets indhold og outreach, altså hvor mange man er i kontakt med, betyder noget for folk. Og stillingen som direktør for Folkemødet er især interessant i forhold til det sidste. For det er en interessant stilling, siger han.

Christian Kofoed-Enevoldsen peger på, hvilke typer kandidater Folkemødet bør kunne tiltrække under de vilkår.

– Den vil nok appellere til sekretariatsledere og nogen, der allerede i dag er i en ikke-profitorienteret organisation. Eller måske en kontorchef i det offentlige, siger han.

Men Folkemødet skal ikke umiddelbart forvente, at de tungere erhvervsledere sender en ansøgning afsted.

– Hvis man taler om virksomhedsledere eller afdelingsledere med ansvar for 100 mennesker og derover, tror jeg ikke, de er interesserede i stillingen med de vilkår, siger Christian Kofoed-Enevoldsen.

Direktører med kort levetid

Folkemødedirektører har ikke alle haft lige lang holdbarhed i stillingen. I 2017 blev Folkemødet udskilt fra regionskommunen og fik status som selvstændig forening, og i løbet af den tid har der været tre direktører, så nu skal Folkemødet til at ansætte nummer fire på syv år.

Det kan blive et problem, når der skal findes ny direktør. For skiftende bestyrelser og turbo på direktørsvingdøren er ikke noget godt tegn.

– Hvis der er usikkerhed i bestyrelsen om, hvad man vil, hvad man skal, og hvad man kan, har det betydning for, om en kandidat har lyst til at søge stillingen, siger Christian Kofoed-Enevoldsen.

Han peger også samtidig på, at pendlingskravet kan blive et problem.

– Det har jo en vis betydning, hvis man skal være der to-tre dage om ugen, men det er ikke afgørende. Men det er klart, at hvis man taler om småbørnsfamilier, betyder det noget, siger Christian Kofoed-Enevoldsen.

Måske ikke nogen forening mere

Carsten Grønning deler i øjeblikket formandskabet i Foreningen Folkemødet med Søs Marie Serup. Men om det fortsætter sådan, er endnu uvist.

Du skriver på din LinkedIn-profil, at du har taget et bestyrelseskursus. Betyder det, at du gerne vil være formand måske?

– Ikke for nuværende.

Ikke for nuværende?

– Det er det bedste svar, jeg kan komme med.

Hvor mange ansøgninger har I fået til direktørstillingen?

– I fredags fik jeg en midtvejsopdatering på det fra Hudson Nordic (foreningens rekrutteringsbureau, red.), og der tror jeg, at vi er på et tocifret antal.

Hvornår skal I kigge på ansøgerfeltet?

– Det bliver først i oktober, men hvis vi skal ansætte en folkemødedirektør, der har et andet job, så går tiden jo. Det handler om at gøre det hurtigt, men ikke for hurtigt.

Vi har hørt, at lønniveauet for stillingen ligger på 80.000-90.000 kroner om måneden. Hvordan er I nået frem til det tal?

– Jeg aner ikke, hvor det står henne. Det kan jeg lige så godt sige. Lønniveauet er på niveau med en kontorchef i et ministerium. Men det bliver en forhandling med den endelige kandidat.

Hvis det kommer til, at der er to kandidater tilbage i feltet; en fra Bornholm og en fra København, vil I så tage den kandidat fra København, selvom det betyder, at I skal betale for overnatninger og rejser?

– Jeg har det sådan med det, at de kandidater, vi udvælger, de skal som minimum komme med deres bud på, hvordan de driver et kontor i Allinge og et i København. Det skal man som bestyrelse have tiltro til, at vedkommende har en plan for. Men det er ikke den første leder i Danmarks- eller verdenshistorien, der har mere end én lokation.

– I den perfekte verden bor den nye folkemødedirektør på Bornholm. Det er ikke sagt, at vedkommende skal det, men man skal i hvert fald have en holdning til, at Folkemødet ligger på Bornholm. Det er her, det foregår, og det er her, de fleste medarbejdere sidder.

– Man skal forholde sig til, at Folkemødet ligger på Bornholm, som er et lille samfund, og at vi på godt og ondt har en presse, der interesserer sig maks for det.

Maks?

– Mere end maksimalt, og det skal man forstå. Det skal man have en holdning til. Og stille op, når det er nødvendigt. Der er ingen tvivl om, at Bornholms Tidende har brug for Folkemødet, men Folkemødet har også brug for Bornholms Tidende.

Hvilken indflydelse får den kommende direktør for Folkemødets strategi, eller har bestyrelsen stort set allerede lavet den færdig?

– Den udviklingsstrategi, der var lavet med den forrige bestyrelse, er udløbet. Det giver jo ingen mening at begynde at lave en ny strategi, før vi har en ny direktør. Noget af det næste, der skal ske, er at kigge på den fremtidige drift af Folkemødet. Kan man gøre den mere demokratisk, og hvordan kan man lave den struktur.

Har I snakket om noget med at lave det om til en fond, eller er det bare noget, jeg har hørt?

– Vi har snakket med en ekstern juridisk rådgiver, som er kommet med to-tre muligheder. Dem er hun i første omgang kommet med i hovedtræk, men nu vil hun prøve at specificere det lidt mere ud og sige, hvad der er fordele og ulemper ved de forskellige modeller. Den ene er en fondsmodel, og de andre er foreningsmodeller. Hvad det ender med, er selvfølgelig ikke noget, jeg ved, for det har de andre medlemmer i Foreningen Folkemødet også en holdning til.

Vil I gerne være åbne og mere demokratiske i forhold til jeres generalforsamlinger og så videre?

– Vi vil gerne have en løsning, som folk mere kan se sig selv i. Vi får også skudt i skoene, at der ikke er åbent for pressen til en generalforsamling. Men jeg ved ikke, hvor mange virksomheder, der har åbent for pressen til en generalforsamling. Jeg kender ikke nogen. Vi har en ekstraordinær generalforsamling den 9. oktober i Folkemødehuset. Der skal bestyrelsen suppleres op, for der mangler nogen, og Søs (Marie Serup, red.) har også meddelt, at hun trækker sig. Så man kan sige, om der er valgt en formand, inden vi ansætter ny direktør – ja, det er der. Og der er også en fuldtallig bestyrelse.