Rasmus har energioptimeret i stor stil – men savner, at økonomien følger med

Rasmus Koefoed Barkov, som bor med sin familie i den tidligere brugs i Arnager, har gennem årene fulgt alle statslige anbefalinger i forhold til at energioptimere huset. Men han må konstatere, at det er op ad bakke at høste frugterne af anstrengelserne.

Bare fordi man bor i en gammel brugs, behøver man vel ikke nødvendigvis være prisbevidst, men faktum er nu engang, at dér bor Rasmus Koefoed Barkov med sin familie og har gjort det siden 2007.

I den tidligere brugs i Arnager, hvor familien råder over cirka 300 kvadratmeter, som han siden overtagelsen bid for bid har sat i stand efter alle kunstens regler og på den måde henad vejen optimeret huset på det energimæssige område.

Så energibevidst og miljøbevidst er han skam – og også prisbevidst, for han kunne godt tænke sig, at økonomien fulgte med.

Faktisk har huset i løbet af den netop forgangne sommer fået monteret 23 nye vinduer og fire nye hoveddøre, som alle er af bedste isolerende kvalitet, dertil nyt tag og karnapper samt efterisolering.

– Alt sammen er energiinvesteringer, siger Rasmus Koefoed Barkov.

– Vi har efterlevet alle statens krav og anbefalinger de seneste 15-20 år – om det så har været skift til varmepumper, montering af solcelleanlæg, installering af pillefyr. Men det slår jo ikke rigtig an økonomisk, uanset hvad vi gør, selv om vi fulgte anvisningerne.

Når man står her på gårdspladsen i Arnager, bemærker man pludselig en tilbagevendende lyd, "pssst" ... pssst", som helt i stedets ånd viser sig at komme fra en dekorativ vandbalje, hvori en lille dyse på en fontæne ind imellem illuderer springvand.

Strint, strint. Den er soldrevet, og mere bliver det ikke rigtig til denne dag, hvor der er lidt overskyet.

Oppe på taget af den ene af bygningerne, der støder vinkelret op mod hinanden, kan man notere sig, at der er installeret solceller, her står også en varmepumpe i gården, og inde i et redskabsskur viser Rasmus pillefyret frem.

Et lille pillefyr, ser det umiddelbart ud til, men Rasmus Koefoed Barkov bedyrer, at det skam kan varme huset op. Når der er træpiller at få vel at mærke, og som bekendt er de ikke lette at skaffe for tiden, og lykkes det, er deres pris gået op med raketfart.

Når Rasmus Koefoed Barkov kigger tilbage, kan han konstatere, at solcellerne ikke helt gav, hvad man var blevet lovet fra start af.

– Vi fik at vide, at afregningen næsten ville blive en til en, når man afregnede med det lokale elnet herovre. Men når man nu bytter sin strøm, får man kun cirka 70 procent tilbage. Altså, vi afleverer noget strøm til elselskabet, når vi producerer for meget, men når vi så trækker strøm tilbage fra elnettet, så får vi kun 70 procent retur. Så vi betaler 30 procent for at låne deres net.

Mens solen skinner

Og I var blevet lovet noget andet?

– Ja, alle, der er kommet på efter 2011, er kommet på en anden energiordning, som slet ikke har de samme støtteordninger, som vi nåede at få. For alle andre er det faktisk blevet en rigtig dårlig idé, det kan ikke rigtig forrente sig længere. Du skal bruge strømmen umiddelbart, altså NU, når solen skinner, hvor folk jo gerne er på arbejde. Hvis du vil gemme noget hos elselskabet, gør du en dårlig handel og får kun 0,6 eller 0,7 ud af hver enkelt kilowatt, du sender til selskabet. Men det er altså prisen for at låne elnettet og have en konto hos dem.

Problemet har hidtil ikke mindst skyldtes, forklarer han, at Danmark ikke havde godkendt brug af husstandsbatterier, som man for eksempel har set forsøgsordninger med i Tyskland.

– Batterierne betyder, at man kan proppe strøm fra solcelleanlægget og ned på batteriet, og så, når vi kommer hjem fra arbejde, slå over på batteriet, tømme det og først da gå tilbage til regulært elforbrug fra nettet, forklarer han.

Og glæder sig i øvrigt over, at det for nylig er blevet tilladt, hvorfor han skal til at se på, om han skal investere i et batteri.

Han går hen til husmuren, hvor et måleapparat viser ham, hvor meget strøm, hans solceller har produceret på denne overskyede dag.

– 20,54 kilowatt, konstaterer han og tilføjer:

– Det svarer til cirka 45 kroner.

Og hvor meget bruger I i løbet af en dag?

– Min svigermor bor i den ene fløj og vi i den anden, men vi er én matrikel, og jeg vil tro, vi bruger for 70-80 kroner om dagen, når det hele kører.

Så aktuelt har I selv produceret halvdelen af jeres forbrug denne dag?

– Ja, på en god sommerdag er vi selvforsynende, hvis vi kan bruge ellen, mens solen skinner.

Huset har to varmepumper monteret.

Er de en god idé?

– Det kan de være. Vi synes, de er et godt supplement i overgangsperioder, altså forår og efterår. En dag som i dag kan det godt blive lidt køligt, og så kan vi tænde for varmepumperne lidt senere og så at sige stjæle lidt af den energi, vi har lavet på solcellerne, tilbage. Men ellers bruger varmepumperne jo nu engang den energi, de bruger, og de dyre er lidt mere energirigtige end de andre.

– Man kan sige, at som supplement til dine elektriske apparater, som du bruger nu og her, er solcellerne gode, men du skal bruge dem, mens solen skinner. Ellers er ideen ikke særlig god længere, de lever slet ikke op til deres potentiale uden batterierne. Med batteri kan vi måske pludselig stå og have batteriet fuldt og have til otte-ni dages forbrug uden overhovedet at skulle trække på elnettet og betale til det, siger Rasmus Koefoed Barkov.

Tredobling

Hvor meget har jeres investeringer kostet?

– Solcellerne har kostet omkring 110.000 inklusive montering, varmepumperne ligger omkring 30.000 kroner, og pillefyret er ren standard. Der findes også luksusversioner, men vores har kostet omkring 20.000 kroner. Det er en superbillig måde at komme i gang med at fyre et gammelt hus op, der er varme med det samme, og det tjener sig hurtigt ind.

Men lige nu har I en problematik med træpillerne?

– Ja, vi oplever, at vi slet ikke er sikre på, at der overhovedet kommer, hvad Danmark skal bruge i år. Og prisen er nu steget fra 1.950 kroner og til omkring 6.000 kroner, altså en tredobling. Normalt bruger vi knap 20.000 kroner om året på træpiller, men det vokser til 60.000 kroner, og dertil kommer, at elregningen er steget, og vandet har Beof meldt ud stiger med 13 procent til oktober.

Kan I overhovedet skaffe træpiller, pris eller ej?

– Nej, vi er ikke engang sikre på, hvor meget vi får. Sverige har jo tilbageholdt en del af deres træpiller på grund af mindre vand i elvene og mindre vind til strøm, så de beholder træpillerne til deres fjernvarmeværker. Det, vi normalt har fået fra østlandene, kommer ikke på grund af krigen i Ukraine, og tyskernes pris følger udbud og efterspørgsel, og der er prisen altså røget op omkring 6.000 kroner.

Og hvor mange paller plejer I at bruge?

– Mellem seks og otte, afhængigt af hvor koldt det er.

Hvor mange tror du, I kan skaffe i år?

– Jeg tror, vi får to paller, og det er det.

Hvad gør I så?

– Så har vi varmepumperne. Men de dækker ikke min førstesal, så vi må finde ud af, hvad vi gør. Jeg har for eksempel også en gasovn, men ingen brændeovn.

Hvad med fjernvarme?

– Det er ikke lige nu en mulighed i Arnager, der er ikke tilslutning nok i området.

Hvad varmer folk i Arnager generelt op med?

– Mange har de store luft til vand-pumper fra Vølund, og det overvejer jeg også at få næste gang, det er bare lige en investering på 150.000 kroner.

Hvad med at køre på elvarme fra elnettet?

– Det er der ikke mange, der gør i Arnager. De fleste har pillefyr, brændeovne eller luft til vand-pumper. Og har man kun elvarme, stiger også det som bare pokker. Det er lidt pest eller kolera i øjeblikket, siger Rasmus Koefoed Barkov.

Batter batterier? Ikke nødvendigvis

Det lyder logisk at lagre sin solenergi, til når solen ikke skinner, men endnu er et batteri en usikker investering, siger centerprojektleder fra Teknologisk Institut.

Har man solceller kombineret med et husstandsbatteri, kan man lagre den producerede strøm til de timer, hvor solen ikke skinner.

Men er det en god fidus?

Lars Overgaard, centerprojektleder i Grønne Energisystemer hos Teknologisk Institut, kan ikke gå ind i et specifikt tilfælde, men han påpeger, at der allerede nu bliver solgt tusindvis af husstandsbatterier i Danmark, fortrinsvis i form af såkaldte hybridanlæg, hvor der både er solceller og batteri.

– Sådan et batteri skal registreres, men det er jo noget forhandleren kan hjælpe med, siger han.

Men han påpeger også, at det kan være svært at få en fornuftig økonomisk bundlinje ud af det. Med andre ord: Et husstandsbatteri er ikke nødvendigvis en god forretning for solcelleejerne.

– Fornuften kommer først rigtig ind i sådan et projekt, hvis man kan tilpasse systemet til, hvornår der produceres meget og lidt vedvarende strøm på elnettet, så man ikke bare selv producerer solenergi og flytter brugen af den rundt på døgnet. Det er vigtigt, at man fremadrettet får denne mulighed for at styre ladningen efter både egenproduktion fra egne solceller og for eksempel elprisen på Nordpool (Nordpool er en paneuropæisk elbørs, og på Nordpool Spot fastsættes spotprisen hver dag for det kommende døgn, time for time, på baggrund af udbud og efterspørgsel, red.), så man lader og aflader på de rigtige tidspunkter af døgnet. Folk får ofte en opfattelse af, at de kan tjene en masse penge ved at have et husstandsbatteri, men det er ikke vores opfattelse, at business casen er særlig god. Man skal huske, at når man lader strøm på et batteri, er der et energitab, og de systemer, vi har testet, har vildt forskellig ydeevne – nogle har så store tomgangstab, at driftsøkonomien slet ikke hænger sammen. Halvdelen af året producerer solceller stort set ikke el, men visse husstandsbatterier stadig står og konsumerer tomgangs-el.

Det lyder ellers helt umiddelbart logisk, at det er smart at oplade sit batteri i løbet af dagen og så bruge den om aftenen og natten?

– Ja, men der er et godt stykke vej til, at det nødvendigvis giver mening. Uden at gå ind i den specifikke case, så vil man ofte tabe penge på bare at flytte noget solcelleenergi til et andet tidspunkt på døgnet. Men lige nu, hvor priserne pisker op og ned, kan det godt være, man kan få noget ud af det.

Hvordan kan det koste penge at lagre energi og bruge den på et andet tidspunkt af døgnet?

– Blandt andet fordi du har en afskrivning på anlægget, det er jo ikke gratis. Dertil er der altid et energitab forbundet med energilagring i batterier, og der kan være ret væsentlige tomgangstab, hvis man ser hen over et helt kalenderår, og dertil kan der tilkomme udgifter til vedligehold. Den funktionalitet, som kunne gøre husstandsbatterier markant mere interessante både for den enkelte forbruger og for det danske elsystem, ville være en bedre mulighed for at fjernstyre opladningen og afladningen. Det kan du med en elbil, hvor forskellige apps kan styre ladningen af din elbil time for time, men det kan man endnu ikke på husstandsbatterierne, siger Lars Overgaard.

Man kan læse mere på teknologisk.dk, hvis man søger på "husstandsbatterier".