Gorm’s pop op-restaurant i Aarsdale havde sidste åbningsdag søndag den 28. august og er dermed lukket for sæsonen 2022.
Men restauranten popper skam op igen til foråret, fortæller en pressemeddelelse fra kommunikationsrådgiver og partner Christian Møller, som videre fortæller, at det har været en utroligt lærerig sæson for hele flokken i Gorm's "med et utroligt højt besøgstal og mange glade gæster i restauranten i Aarsdale".
Han tilføjer, at det har været en sæson, som Gorm's ser tilbage på med nogle erfaringer, som holdet bag kan tage med ind i næste sæson:
– Gorm Wisweh og co. glæder sig derfor til at komme tilbage i en endnu stærkere udgave til næste år og vil gerne benytte lejligheden til at takke alle gæster der lagde vejen forbi, og ikke mindst indbyggerne i Aarsdale for den varme velkomst, skriver Christian Møller.