Pizza-guru skal spice Folkemødet op

Pizza-guru skal spice Folkemødet op
Han skal peppe Folkemødet op: Gorm Wisweh har gennem de seneste år gentænkt den klassiske pizza ved at tilføre nye teknikker og smagsvarianter. For kort siden åbnede han en sommerrestaurant på Solgaarden i Aarsdale sammen med forretningspartneren Kristian Nielsen. Nu skal han rådgive Foreningen Folkemødet. Foto: Jacob Jepsen.
ERHVERV | Mandag 25. april 2022 • 19:00
ERHVERV | Mandag 25. april 2022 • 19:00

Foreningen Folkemødet har i forbindelse med generalforsamlingen 2022 valgt at udvide sin medlemskreds med 10 nye medlemmer. Gorm Wisweh fra Solgården i Aarsdale og Karen Bladt fra Hasle Refractories er blandt de nytilkomne

Gorm Wisweh kommer fra Svaneke. Han er kogebogsforfatter, tv-kok og manden bag restaurantkæden Gorm's Pizza med ti spisesteder fordelt over hele landet.

Formand for Foreningen Folkemødet, Vibe Klarup, byde de nye kræfter velkommen til Folkemødeholdet.   

– Vi er glade for at kunne byde velkommen til vores 10 nye medlemmer i Foreningen Folkemødet. Det er dejligt, at så mange stærke kræfter vælger at bakke op om Folkemødet på frivillig basis. Det styrker vores forening, siger Vibe Klarup.

Blandt de nye medlemmer er Pernille Kofod Lydolph, direktør i Destination Bornholm og formand for Danske Destinationer, Winni Grosbøll, tidligere borgmester på Bornholm, nu direktør i Friluftsrådet, Karen Bladt, direktør for Hasle Refractories A/S, formand Business Center Bornholm, Ulrik Haagerup, direktør i Constructive Institute, Aarhus Universitet, samt Carsten Grønning, formand i Bornholms Idræts- og Kulturcenter.

I foreningen sidder i forvejen borgmester Jacob Trøst, tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard, Lene Frigaard, sektionsleder på Bornholms Hospital og Mikkel Marschall, grundlægger af Sol over Gudhjem og Bornholms Kildevand.

Foreningen Folkemødet producerer, udvikler og evaluerer Folkemødet i Allinge for Bornholms Regionskommune. Foreningen består nu af 26 medlemmer, der arbejder som et advisory board. 

Årets Folkemøde afholdes den 16.-19. juni.

 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT