På plads i Rønne: De ser et økologisk hul i markedet

På plads i Rønne: De ser et økologisk hul i markedet
Der blev delt masser af ost ud hos Thise Mejeri. Foto: Sarah Thun Kristensen
ERHVERV | Torsdag 9. marts 2023 • 05:30
Af:
Sarah Thun Madsen
ERHVERV | Torsdag 9. marts 2023 • 05:30

Thise Mejeri var på plads til madmesse i Rønne Idrætshal.

Marianne Zacho Pilgaard har været på farten siden mandag, for at kunne stå klar på Madværkstedet i Rønnehallen onsdag formiddag.

– Der skulle jo komme snestorm i Nordjylland, så jeg tog til Aalborg mandag aften, og sov der til tirsdag, hvor jeg så fløj til København og mødtes med min kollega, forklarer hun.

– Men dag vi så skal til Bornholm, så er flyet forsinket og da vi endelig kommer afsted kan vi ikke lande, og så må vi tilbage til København og så afsted igen, så vi fik lidt travlt til sidst.

Humøret fejler dog ikke noget, trods den tidskrævende rejse. Det er første gang Thise Mejeri er på fødevaremesse på Bornholm, men det er bestemt ikke sikkert, at det bliver den sidste, mener Marianne Pilgaard, som er key account manager hos det midtjyske mejeri.

– Vi tænkte, at nu var tiden inde til at teste, om det kunne give mening at komme her og fortælle om vores oste.

– Og så er der jo ikke så mange, der har økologisk mælk herovre. Vi ved godt selv, hvordan det er at være lokale, og vi ved godt, at bornholmerne køber lokalt. Derfor tænkte vi, at hvis vi kommer med vores økologiske oste, så er der måske plads til os, forklarer hun.

Og det har der været overraskende stor interesse for.

– Nogen kender allerede vores vesterhavsost, og der er faktisk meget, vi kan tage fat i her, så jeg tænker, der er potentiale for et marked, fortæller hun, mens hun hiver en træske med blå ost og hvid chokoladecreme frem til den sagesløse journalist.

– Vi vil gerne være med til at inspirere, forklarer hun.

Hun har særlig haft besøg af badehoteller, ostebutikker og campingpladser - steder, der laver tapasfade, gætter hun på.

– Man tror måske, at tapas er uddødt, men det lever i bedste velgående.

Med base i en lille bitte by højt oppe i Jylland ved hun også godt, at det ikke kun er osten, hun er kommet for at sælge på Bornholm i dag.

– Det handler jo også om storytelling.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT