Ophugningsstøtte trækker ud: Næsten alle fiskere overvejer at søge

Sidste efterår talte regeringen om at afsætte 25 millioner kroner til ophugningsstøtte, så fiskere kan komme fornuftigt ud af erhvervet. Ordningen er stadig ikke helt på plads.

Næsten et år er der gået, siden EU-landene blev enige om en kvoteaftale, der begrænsede fiskeriet i Østersøen i en sådan grad, at det hurtigt kom på tale at lancere en ophugningsordning, så fiskere kunne komme godt ud af fiskeriet. Siden har fiskerne måttet væbne sig med tålmodighed, og det må de stadig. Men måske ikke særlig meget længere.

Det er budskabet fra minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) i et svar til folketingsmedlem Torsten Schack Pedersen (V). I samme svar gør ministeren opmærksom på, at årsagen til forsinkelsen primært skal findes i EU-systemet.

"Min ambition har hele tiden været, at ordningen for ophugningsstøtte til fiskere i Østersøen skal åbne for ansøgninger hurtigst muligt, så pengene kan komme ud og gøre gavn. Årsagen til forsinkelsen er primært, at EU-Kommissionen har ønsket strengere betingelser, som vil udelukke en del fiskere fra at kunne søge ordningen. Det mener jeg er uacceptabelt, og det har derfor været nødvendigt at forlænge dialogen. Min forventning er dog, at Fiskeristyrelsen kan åbne ordningen for ansøgninger inden udgangen af september", skriver Rasmus Prehn i sit svar.

I Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening modtager formand Thomas Thomsen ministerens svar med forsigtig optimisme.

– Vi hilser det velkommen, men vi er saftsuseme ikke imponerede over den tid, der er gået, fra at pengene er bevilget i Folketinget og til nu. Vi er da glade og klapper i hænderne, nu de kommer. Men vi ved ikke mere, end at det kan blive slut-september, og vi kender ikke vilkårene. Når vi kender vilkårene, og hvem der kan søge og hvordan, hvor lang tid går der så, før de får udbetalt pengene. Der håber vi virkelig, at ærmerne bliver smøget op, men jeg løber ikke rundt med armene over hovedet endnu, før jeg kender vilkårene, siger han.

Ingen torsk i tre år

Sidste efterår var der bred politisk opbakning til at afsætte 25 millioner kroner til ophugningsordningen. Om det bliver den endelige beløbsramme, ved Thomas Thomsen ikke, men han håber, den bliver større, for 25 millioner rækker ingen steder, siger han.

Den lokale fiskeriformand har været til nogle møder om ophugningsordningen, senest lige før sommerferien. På det tidspunkt havde EU meddelt, at den danske model for udbetaling af støtte ikke kunne bruges. Ifølge EU skulle man have haft et torskefiskeri i 2021 for at kunne modtage støtten.

– Men på Bornholm måtte vi ikke fiske torsk fra sommeren 2019, og det er svært at have et torskefiskeri i 2021, når vi ikke må fiske torsk. Vi har fiskere, der har gået fra sommeren 2019 og indtil nu. Det er tre år, hvor de stort set ikke har måttet fiske, eller hvis de ikke har kunnet sejle andre steder hen og har måttet drive fiskeri ved Bornholm, så har det været under nogle meget rigide restriktioner. Det er stort set det samme som, at I godt måtte lave aviser, men I måtte ikke sælge dem de næste tre år. Det er der ingen, der kan leve af, siger Thomas Thomsen.

På møderne har fiskerne kunnet påpege fejl og mangler ved den planlagte ordning, men der er ingen, der har spurgt dem, hvordan de gerne vil have, den bliver, siger fiskeriformanden. Svaret er helt overordnet, at de gerne vil have en ordning hvor de kan komme ud af fiskeriet uden al for stor gæld.

Formand Thomas Thomsen er glad for udsigten til, at fiskere snart kan søge penge fra den ophugningsordning, som politikerne begyndte at tale om sidste efterår, men da han ikke kender vilkårene for at modtage støtte, jubler han ikke endnu. Arkivfoto: Berit Hvassum

Stavnsbundet til fartøjer

Af Rasmus Prehns svar til Torsten Schack Pedersen fremgår det, at så snart der bliver åbnet for ansøgninger, vil ordningen fungere efter normal praksis med ansøgningsperiode, sagsbehandling og meddelelse om tilsagn. Derefter er det op til modtageren at eksekvere den konkrete ophugning og indsende dokumentation, så støtten kan udbetales. Udbetalingsdatoen vil derfor variere fra fisker til fisker.

Thomas Thomsen ved ikke med sikkerhed, hvor mange af de bornholmske fiskere, der vil søge, men Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening har på et tidspunkt spurgt sine medlemmer, og på det tidspunkt ville 24 ud af 27 aktive fiskere tage imod en ophugning, hvis vilkårene var i orden.

– Der er sket andre ting i mellemtiden, så nu er det sådan, at 26 vil tage imod ophugningen, hvis det er sådan, at de kan sejle båden til ophugning og komme videre i deres liv uden en alt for stor gæld. Vi står med nogle fartøjer med noget gæld i, og der er ingen, der vil købe dem. Der er vi. Vi er sådan set stavnsbundet til de her fartøjer, indtil gælden er betalt ned, og det er svært, når ikke man må fiske, siger fiskeriformanden.

Meget væk hjemmefra

Ifølge ham er forklaringen på den lange periode fra de første politiske meldinger om en ophugningsordning, til at selve ordningen er på plads, at myndighederne er bange for, at nogen bliver overkompenseret. Det tror Thomas Thomsen ikke på.

– Der er sikkert lagt så mange buffere ind, siger han.

Thomas Thomsen har selv sat sin båd til salg. Han og mandskabet fisker i Nordsøen og Skagerrak og andre steder.

– Det er ikke, fordi det er en underskudsforretning, og det er ikke noget kæmpe plus, men det er heller ikke sjovt at skulle være væk hjemmefra mellem 220 og 240 dage om året. Det var ikke det, der var meningen, siger han.

Derudover strammer det til, fordi han ikke selv har kvoter nok til at fiske i de farvande hele året.

– Vi er nødt til at leje fisk af nogle andre, som ikke udnytter deres kvoter, og vi er nødt til at gå i de rationsfiskerier, vi kan komme til for at få vores årshjul til at gå op, og når det begynder at stramme med kvoter andre steder, så bliver det svært, for det er udbud og efterspørgsel, hvis vi overhovedet kan få fat i nogen, og det gør det vanskeligt for os at navigere i, siger Thomas Thomsen.